Rapport

Forsvar og forbehold

Casestudie af danske holdninger til forsvarsforbeholdet

Resume Tal fra Tænketanken EUROPAs seneste, repræsentative meningsmåling, foretaget af YouGov i januar 2019, viser, at mange danskere ønsker at bevare EU-forsvarsforbeholdet samtidig med, at de gerne vil deltage i et tæt og forpligtende forsvarssamarbejde i EU. I denne rapport sættes fokus på dette paradoks i mange danskeres tilgang til det europæiske forsvarssamarbejde. Med udgangspunkt i tre målrettede borgermøder går rapporten i dybden med de tanker og associationer, som ”forsvarsforbehold” og ”forsvarssamarbejde” vækker blandt danskere.

Borgermøderne afslører fire primære grunde bag opbakningen til forsvarsforbeholdet: 1) At forsvarssamarbejde i EU ikke er nødvendigt, da Danmark er medlem af Nato; 2) at afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil gå ud over Danmarks suverænitet; 3) at mere forsvarssamarbejde i EU fører til mere krig og sætter danske soldaters liv på spil; og 4) at forsvarssamarbejde i EU vil være en økonomisk byrde.

Samlet set antyder borgermøderne, at det ovennævnte paradoks kan forklares ved, at mange danskere generelt er positive over for såvel EU-samarbejde som forsvarssamarbejde, men bekymrede for at miste dansk suverænitet ved at kunne blive tvunget i krig for EU. Stort set alle deltagerne associerer EU-forsvarssamarbejde med suverænitetsafgivelse, og flertallet forventer, at Danmark mister kontrollen med sit eget militær ved en ophævelse af forbeholdet.

De holdninger til forsvarsforbeholdet, som kommer til udtryk under borgermøderne, viser, at faktisk viden om EU’s forsvarssamarbejde overvejende er lav. Rapporten afsluttes med at skitsere en række konkrete oplysningsbehov, der kan kvalificere og nuancere den danske debat om forsvar og forsvarsforbehold.

Hovedkonklusioner
  • Tre borgermøder viser, at modstand mod at afskaffe det danske EU-forsvarsforbehold primært er koblet op på to forhold: a) EU-samarbejde om forsvar er ikke nødvendigt, da Danmark er Nato-medlem, og b) EU-samarbejde om forsvar indebærer suverænitetsafgivelse.
  • EU’s forsvarssamarbejde består i deltagernes optik alene af EU-operationer i tredjelande. Forsvarssamarbejde om militære kapaciteter og andre integrationsmæssige tiltag er ikke på radaren.
  • Der er en meget udbredt opfattelse af, at Danmark kunne blive tvunget i krig af EU, hvis vi opgiver forsvarsforbeholdet.
  • Ni ud af ti deltagere i borgermøderne sammenkobler deltagelse i EU’s forsvarssamarbejde med afgivelse af dansk suverænitet, mens deltagelse i Nato ikke giver de samme konnotationer.
  • Mange deltagere er bekymrede over for ydre trusler mod Europa og Danmark, herunder fra Rusland og store migrationsbølger, og det får flere til at se et større behov for EU i dag end tidligere.
  • Tvivl om Nato-samarbejdets tilstand er ikke udbredt, men fører ligeledes til større åbenhed over for deltagelse i EU’s forsvarssamarbejde.
  • Modstand over for at afskaffe forsvarsforbeholdet hænger i meget lav grad sammen med faktisk viden om EU’s forsvarssamarbejde.
  • Generelt er vidensniveauet om EU’s forsvarssamarbejde meget lavt.
  • Mere viden overbeviser ikke de mest kritiske deltagere. Men dem, der i forvejen er EU-positive, er åbne over for at ændre holdning.

Denne rapport er en del af en projekt, som er støttet af Europa-Nævnet.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.