Debat

Folkeafstemningen handler om tillid

Danskerne har tillid til Folketinget forud for folkeafstemningen

Resume Det er et af de største paradokser ved folkeafstemningen, at EU-skeptikerne er allermest afhængige af, at folk har tillid til EU, mens japartiernes model afhænger af, at vælgerne har tillid til Folketinget. Ny meningsmåling viser, at danskerne har tillid til Folketinget.

Denne analyse blev bragt i Politiken d. 22. november 2015.

Før folkeafstemningen 3. december er der talt meget om Europol og tilvalg af konkrete direktiver. Men folkeafstemningens hovedspørgsmål er frem for alt et tillidsspørgsmål: Skal det gamle retsforbehold omdannes til en tilvalgsordning, hvor Folketinget fra sag til sag kan beslutte, om Danmark skal deltage i konkrete dele af EU's samarbejde om retlige og indre anliggender? Derfor handler valget dybest set om, hvorvidt befolkningen har tillid til, at Folketinget kan føre europapolitikken på dette område.

Nejpartierne har i kampagnen udtrykt mistillid til Folketinget. De har sagt, at japartierne vil føre folket bag lyset, at de ikke er til at stole på i EU-politikken, og at deres garantier – f. eks. løftet om en vejledende folkeafstemning om EU's asylpolitik – ikke er noget værd. At der i dag er historisk høj mistillid til politikerne på niveau med energikrisen i 1973, har fået nejsiden til at køre hårdt på dette argument. Morten Messerschmidt fra DF har skrevet: "Kan vi da ikke blot have tillid til det repræsentative demokrati, spørger nogen. Mit svar er her: Nej" (Pol. 5.11.).

I sidste uge tog statsminister Lars Løkke Rasmussen dog til genmæle: "Nejsiden mener ikke, at Folketinget er i stand til at lave de valg. Det mener jeg er Folketingets fornemste opgave og ansvar: at varetage Danmarks interesser gennem bevidste politiske valg".

Det er en vigtig og principiel debat. Den fløj, der formår at overbevise vælgerne om, at man kan have tillid – eller mistillid – til Folketinget i EU-politikken, vil stå med stærke kort på hånden.

En ny meningsmåling, som YouGov har lavet for Tænketanken EUROPA, viser, at 56 pct. af vælgerne har høj eller nogen grad af tillid til, at Folketinget kan varetage danske interesser på EU-området. 35 pct. har slet ikke eller meget lidt tillid, heraf en klar overvægt af nejsigere.

Der er lidt lavere tillid til Folketinget, hvad angår forvaltningen af tilvalgsordningen, hvor 47 pct. af vælgerne siger, at de i høj grad eller i nogen grad har tillid til Folketinget. 39 pct. har slet ikke eller meget lidt tillid til Folketinget, når det gælder tilvalgsordningen. Det er især DF's og Enhedslistens vælgere, der trækker ned, mens japartiernes og Liberal Alliances vælgere trækker op.

I september viste en YouGov-måling, at 54 pct. af danskerne havde tillid til Folketinget i forvaltningen af tilvalgsordningen.

Nejsidens vedholdende fokus på mistillid har fået lidt flere til at tvivle på Folketinget i denne sag. Det ændrer dog ikke, at der er flere, der stoler på Folketinget end nærer mistillid. En tredjedel af dem, der ikke har tillid til Folketinget, er bekymrede over, om Folketinget vil overlade for megen suverænitet til EU. Den suverænitetsbaserede EU-skepsis spiller stadig en betydelig rolle.

Det er vigtigt, at der er tillid til Folketinget i EU-politikken. Uanset om det bliver et ja eller et nej ved folkeafstemningen, skal Folketinget tage stilling til, hvordan Danmarks forhold til EU på det retlige område skal udvikle sig. De nejpartier, der udtrykker mistillid til Folketinget i EU-politikken, har foreslået, at Danmark bør søge EU om mellemstatslige parallelaftaler.

Men hvem tager beslutninger om at søge om parallelaftaler? Det gør et flertal i Folketinget. Præcis som i tilvalgsordningen.

Med tilvalgsordningen kan Danmark selv bestemme, om vi f. eks. skal med i Europol. Men ved parallelaftaler er det EU, der bestemmer, om det er i EU's interesse.

Nejsiden, der har mistillid til Folketinget, har formuleret et alternativ, der forudsætter tillid til, at EU (kommissionen, ministerrådet og Europaparlamentet) vil efterkomme deres ønske. Det kan man ikke være sikker på, for Danmark har kun fået 4 ud af de 6 parallelaftaler, vi har søgt om. Flere juridiske svar fra kommissionen og ministerrådet til bl. a. DF's europaparlamentarikere har afsløret, at der i Lissabontraktaten ikke er forudset andre juridiske modeller for Danmark end tilvalgsordningen i protokol 22. Trods dette håber nejsiden på, at EU vil give en parallelaftale.

Det er et af de største paradokser ved folkeafstemningen, at EU-skeptikerne er allermest afhængige af, at folk har tillid til EU, mens japartiernes model afhænger af, at vælgerne har tillid til Folketinget.

Tænketanken EUROPA har også undersøgt, hvilke argumenter der kan få jasigere, nejsigere og tvivlere til at ændre standpunkt. Det stærkeste argument, der kan få nejsigere og tvivlere til at stemme ja, er, at "det garanterer fortsat dansk deltagelse i Europol". Ud af 10 valgmuligheder angiver 21 pct. af nejsigerne og tvivlerne, at dette argument kan få dem til at stemme ja ved folkeafstemningen. Også Folketingets fremtidige rolle kan blive et vinderargument.

Hele 18 pct. af nejsigerne og tvivlerne angiver, at de overvejer at stemme ja, hvis "Folketinget selv kan bestemme, hvad vi skal være med i på retsområdet". Det er selve essensen i tilvalgsordningen. At næsten en femtedel stadig angiver det som en vigtig grund, viser, at japartierne heller ikke på dette punkt har fået kommunikeret deres budskab effektivt. Hvilket yderligere understreges af, at hele to tredjedele af tvivlerne angiver, at de stadig ikke ved nok om tilvalgsordningen.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.