Notat

Fire ud af 66 europæiske borgerinitiativer har været succesfulde

Right2Water-initiativer overdrages til Kommissionen

Resume Med Kommissionens nye forslag til en revision af drikkevandsdirektivet, er det første gang, at et europæisk borgerinitiativ har ført til et konkret lovgivningsforslag. Kommissionens forslag udspringer nemlig af initiativet ”Right2Water”, der er ét af i alt 66 borgerinitiativer, som er lanceret siden EU i 2012 gjorde det muligt at fremsætte initiativer på europæisk plan. Det europæiske borgerinitiativ giver almindelige borgere mulighed for at påvirke EU’s udvikling.

En gennemgang viser imidlertid, at blot fire ud af i alt 66 initiativer er vellykkede i den forstand, at Kommissionen har skullet tage stilling til dem. Omkring en tredjedel af initiativerne er blevet afvist, fordi Kommissionen ikke har kompetence på området, og næsten lige så mange har ikke formået at samle tilstrækkelig folkelig opbakning. Kigger man på de fire vellykkede initiativer, er der dog grund til forsigtig optimisme. Initiativerne fører til lov- og politikændringer, der delvist imødekommer formålene. Samtidig forventes domstolsafgørelser at føre til en mindre restriktiv praksis fremadrettet, hvilket måske kan højne succesraten.

Der er dog stadig andre tekniske barrierer for, at flere borgerinitiativer kan nå igennem nåleøjet. Evalueringer viser, at indsamlingsperioden er for kort, og at datasikkerhed og værktøjer til indsamling spænder ben for indsamlerne. Det forsøger Kommissionen at imødekomme med et nyt forslag til revision af reglerne for borgerinitiativet.

Hovedkonklusioner
  • Knap seks år efter EU’s højtprofilerede borgerinitiativ blev igangsat, er et europæisk initiativ blevet til et konkret lovgivningsforslag, da Kommissionen i går lagde op til at revidere drikkevandsdirektivet.
  • Af i alt 66 borgerinitiativer, som er lanceret siden 2012, er blot fire nået så langt, at Kommissionen har skullet tage stilling til dem.
  • At så få initiativer lykkes, skyldes især, at mange afvises, fordi de ligger uden for EU’s kompetenceområder, og at mange forslag ikke samler den nødvendige opbakning – dvs. én million stemmer fra mindst syv medlemslande.
  • Evalueringer viser desuden, at det er besværligt at få indsamlet underskrifterne inden for tidsrammen, at der er sprogbarrierer, og at datasystemer mangler.
  • Siden 2012 er antallet af nye borgerinitiativer faldet år for år. Dog har 2017 budt på en lille fremgang.
  • Trods fire vellykkede borgerinitiativer er der ikke nogen af dem, der er blevet fuldstændigt imødekommet af Kommissionen. Det ene af initiativerne – ”One Of Us” – er helt blevet afvist.
  • Kigger man nærmere på Kommissionens begrundelser og senere handlinger, er det dog klart, at initiativerne ikke har været forgæves. Tre af de fire vellykkede borgerinitiativer har haft effekt i europæisk ret og/eller politik.
  • Det gælder f.eks. revision af drikkevandsdirektivet, som er en direkte konsekvens af borgerinitiativet ”Right2Water”. Det er også meldt ud, at der på baggrund af ”Ban Glyphosate”-initiativet vil blive fremlagt ny lovgivning, som imødekommer initiativet.
  • Noget tyder dog på, at Kommissionen har været for skrap i vurderingerne. Flere af afvisningerne er søgt annulleret ved EU-Domstolen, og i to sager har initiativtagerne fået medhold. Det kan medføre en mindre restriktiv praksis fra EU-Domstolens side fremadrettet.
  • Samtidig har Kommissionen i efteråret 2017 foreslået en række ændringer til forordningen om borgerinitiativet, der skal gøre processen mere brugervenlig og mindre byrdefuld for både indsamlere og underskrivere.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.