Brief

EU's borgere får 1 år til at diskutere Europas fremtid

EU-institutionernes formænd, Von der Leyen, Michel og Sassoli

Resume Konferencen om Europas fremtid skal køre frem til foråret 2022, fremgår det af EU's institutionernes fælles erklæring. Spørgsmålet er, hvor stort et aftryk konferencen vil kunne sætte på, hvilken vej EU-samarbejdet tager. 

Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet er blevet enige om en fælles erklæring, der sætter rammen for konferencen om Europas fremtid. Konferencen skal inddrage EU’s nationale parlamenter, sociale parter og ikke mindst de europæiske borgere i debatter om, hvilken vej EU skal gå, og vil løbe ca. et år frem til foråret 2022. Den skulle oprindeligt have løbet i to år, men blev forsinket pga. covid-19.

Erklæringen, som blev underskrevet 10. marts, har været længe undervejs, og genstand for 7 Europa-Parlamentsdebatter og en række rådsmøder siden 2019. Stridspunktet har været, hvem der skulle lede konferencen, hvor Europa-Parlamentets kandidat viste sig uspiselig for medlemslandene. Løsningen er blevet et klassisk EU-kompromis, hvor de tre formænd for EU-institutionerne (Ursula von der Leyen, David Sassoli og det land, der har formandskabet) sammen er “formand” for konferencen, mens repræsentanter fra alle tre EU-institutioner står for den daglige ledelse og organisering af konferencen gennem et styrelsesråd på i alt 9 medlemmer og 12 observatører fra de tre institutioner. Det er også tankevækkende, at afsnittet om, hvordan konferencen skal foregå fylder mest i erklæringen, mens der er mindre fokus på, hvad konferencen skal føre til. Det er der nemlig ikke enighed om. 

Ideen om en konference blev oprindeligt foreslået af den franske præsident Macron i marts 2019, og derfor er det nok heller ikke tilfældigt, at konferencen skal afsluttes under fransk EU-formandskab i første halvdel af 2022. Der er også præsidentvalg i Frankrig i foråret 2022. Konferencen blev omfavnet af Europa-Parlamentet som et plaster på såret, da det efter valget i 2019 ikke lykkedes for parlamentarikerne at spille den rolle i fordelingen af topposter i EU, som de havde ønsket sig med den såkaldte spitzenkandidat-proces. 

Det er ikke første gang, man i EU forsøger at igangsætte en større demokratisk samtale med borgerne om retningen for EU. I begyndelsen af 00’erne f.eks. lancerede Kommissionen en ‘tænkepause’ efter, at forfatningstraktaten var blevet afvist ved folkeafstemninger i Frankrig og Holland. ’Tænkepausen’ skulle engagere EU’s borgere i en demokratisk samtale om netop EU’s fremtid. Siden har der været en række lignende initiativer. 

Modsat tidligere er der denne gang mindre fokus på EU's indretning, kompetencer og tempo i integrationen, da især Rådet har været imod at åbne en diskussion om traktatændringer. I stedet har erklæringen fokus på mulige emner, som allerede indgår i strategiske dagsorden som stats- og regeringscheferne vedtog i juni 2019. Det drejer sig bl.a om konsekvenser af coronakrisen, sundhed, klima, digitalisering, social retfærdighed mv., Og så skal konferencen selvsagt behandle de emner borgerne ønsker.

Erklæringen peger på, at konferencen skal ende med en rapport. Også dette er set før, og nok også uden at det helt klart efterfølgende kan ses, hvor disse rapporter har sat aftryk på EU's udvikling. Det kan derfor være lidt vanskeligt at se, hvad der er på spil for de europæiske borgere, som på den ene eller anden måde deltager i konferencen. Derfor har nogle tænketanke og NGO’er også foreslået borgerpaneler som en mere permanent del af EU-samarbejdet. Derimod er det lettere at se, at medlemmerne af Europa-Parlamentet kan bruge konferencen som afsæt i forbindelse med næste valgkamp i 2024, som de håber kan opnå samme eller højere valgdeltagelse end i 2019. 

I Danmark vil konferencen om Europas fremtid også kunne præge EU-debatten. I de tidligere debatter har både foreninger bl.a. med støtte fra Europa-Nævnet, men også Folketinget aktivt forsøgt at inddrage danskerne. I den nye erklæring lægges der op til både paneuropæiske borgerpaneler og nationale debatter. 

Du kan læse mere om konferencen her

Den fælles erklæring kan læses her

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.