Analyse

Euroskepsis – det europæiske paradoks

Resume I en todelt analyseserie varmer Tænketanken EUROPA op til den EU-folkeafstemning om retsforbeholdet, som statsminister Lars Løkke Rasmussen har stillet i udsigt inden årets udgang. Denne anden del stiller skarpt på EU’s måske mest misforståede fænomen disse år, euroskepsis, og forklarer, hvordan danskerne på en og samme tid kan være varme EU-fortalere og gøre euroskeptiske Dansk Folkeparti til landets største parti ved valget til Europa-Parlamentet i maj 2014.

Første del gennemgår resultaterne af et års målinger af danskernes holdning til fem centrale EU-områder: retsforbeholdet, det indre marked, den fri bevægelighed, EU-demokratiet og bankunionen. Læs første del af analysen her.

Denne analyse blev bragt i Politiken 14. august 2015.

Der er i hvert fald fire forskellige typer euroskepsis rundtom i EU.

Økonomisk skepsis er oplevelsen af, at EU er et for dyrt bekendtskab i kroner og ører. Suverænitetsbaseret skepsis er oplevelsen af, at EU går ud over den nationale identitet og selvbestemmelse.

Demokratisk euroskepsis er oplevelsen af, at EU er for obskurt og fjernt fra borgerne, og værdibaseret euroskepsis er oplevelsen af, at "dagens EU" ikke er i overensstemmelse med ens værdipolitiske ståsted som typisk målt ved den klassiske højre-venstre akse.

Når en eller flere af disse former for euroskepsis er stærke i et land, er det et praj om, at befolkningen synes, at EU er på vej i en forkert retning. Men der er som regel vide rammer for denne skepsis, uden at det går ud over støtten til medlemskabet som sådan.

I dag svarer 54 pct. af alle EU-borgere, at medlemskab er en god ting, og 14 pct., at det er en dårlig ting. Stik imod gængs opfattelse i kølvandet på jordskredssejre i flere EU-lande til euroskeptiske partier ved europaparlamentsvalget er EU-modstanden altså for tiden ikke videre høj.

Danskerne er og har altid været blandt EU's mest skeptiske befolkninger, hvad angår suverænitetsafgivelse. F.eks. er danskerne de mest skeptiske i hele EU over for udsagnet "EU bør udvikle sig til en føderation". I 2014 var 74 pct. danskere ifølge Eurobarometer imod dette mod blot 34 pct. på EU-basis.

Vores målinger understreger også med al tydelighed, at suverænitetsbaseret euroskepsis er stærk i Danmark. Vi fulgte op over for de danskere, der ikke mente, at EU-tiltag som det indre marked, tilvalgsordningen og forsvarsforbeholdet var gode for Danmark, med et ekstra spørgsmål om, hvorfor de mente, som de gjorde.

Svarkategorierne inkluderede en indikator for hver af de fire former for euroskepsis samt muligheden for at vælge "jeg ved ikke nok om det", "ingen af disse" og "ved ikke". For samtlige tiltag var den konsekvent mest populære svarkategori indikatoren for den suverænitetsbaserede euroskepsis (ud over – somme tider – svarkategorierne "ved ikke nok om det" eller "ved ikke"). Figuren nedenfor illustrerer dette svarmønster med udgangspunkt i de danskere, der i april 2015 ikke ønskede at afskaffe retsforbeholdet.

Danskere om nej til retsforbehold

Samtidig er danskerne og har altid været blandt EU's mindst skeptiske befolkninger over for samarbejdets økonomiske virke og på det seneste også i forhold til EU's demokratiske kreditiver.

Danskerne er traditionelt at finde blandt dem, der i højeste grad føler, at deres land nyder gavn af EU-medlemskabet.

Sidst Eurobarometer stillede dette spørgsmål, i 2013, var den danske andel på 76 pct. – kun overgået af befolkningerne i de tre nyere medlemslande Malta, Litauen og Polen. Og danskerne er i dag den befolkning i hele EU-28, der i højeste grad er tilfreds med demokratiet i EU (63 pct.), og som mest føler, at deres stemme bliver hørt i Unionen (68 pct.).

Danskernes høje EU-opbakning eksisterer altså sideløbende med en meget udbredt latent suverænitetsbaseret skepsis.

Denne grundlæggende tilgang til EUsamarbejdet er ikke en døgnflue, der kommer og går. Den har kendetegnet Danmark i årtier. Danskerne er på en og samme tid varme EU-tilhængere og skeptiske over for suverænitetsafgivelser.

Hvordan nye EU-tiltag modtages blandt danskerne, og om folkeafstemninger eller europaparlamentsvalg bliver succeser for euroskeptiske partier, afhænger af, om den suverænitetsbaserede euroskepsis aktiveres. Hvis det ikke er tilfældet, er danskerne klar til et meget indgående EU-samarbejde. Men hvis tiltag opleves at gå for langt ind over den danske måde at gøre tingene på, har der altid været, og er der stadig, stor dansk skepsis.

Somme tider kan det være rent symbolske tiltag, der vækker den suverænitetsbaserede skepsis til live (som EU-flag på offentlige bygninger), andre gange helt konkrete ting som flere flertalsafgørelser i ministerrådet. Eksempler på aktuelle tiltag, der i dag kan tænkes at vække suverænitetsbaseret euroskepsis er EU-borgeres krav på danske velfærdsydelser, forbud mod national grænsekontrol og afskaffelsen af danske kroner og ører.

Efterårets folkeafstemning om retsforbeholdet bør blive en vindersag for ja-alliancen.

Der er simpelthen et så komfortabel flertal for tilvalgsordningen, at end ikke ja-sidens mareridt fra folkeafstemningen om euroen i 2000 for alvor bør give rynker i panden. Her så seks måneders maratonkampagne ellers et komfortabelt ja-flertal svinde ind til en sikker nej-sejr (en Megafon-måling omkring udskrivningstidspunktet i marts 2000 viste 50 pct. for euroen og 38 pct. imod; resultatet blev som bekendt et nej på 53 pct.).

Men det vil kræve, at ja-kampagnerne formår at holde debatten konkret og saglig.

Den generelle støtte til EU's retspolitik er der, men oplevelsen af at miste suverænitet kan trumfe den.

Læs mere om retsforbeholdet og tilvalgsordningen her

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.