Debat

Europa, smil – du er på!

Resume Europa er ved at få en fælles offentlighed, og det skyldes ikke bare valget til Europa-Parlamentet. Store begivenheder som Eurovision Song Contest og Champions League er en motor for den udvikling. Og det er sommerferien også.

Indlægget har været bragt i Jyllands-Posten 7. maj 2014

I mange år har folk bildt hinanden ind, at der ikke eksisterer en europæisk offentlighed, og det derfor er svært at skabe et velfungerende europæisk demokrati.

Jeg tror ikke på, at det passer. Det er ikke længere så sort/hvidt. Det europæiske melodigrandprix og Champions League fodbold er gode eksempler på, at europæiske begivenheder faktisk fylder mere og mere. Hvem vil ikke hellere se Champions League-finalen i fodbold end at se den danske pokalfinale i fodbold?

Danskerne kan godt være både danskere og EU-borgere, uden at det giver problemer med identiteten. 84 pct. af danskerne føler sig stærkt knyttet til Danmark, men 44 pct. af danskerne føler sig også knyttet til EU.

Selv om vi føler os som danskere og holder med det danske håndboldlandshold og håber, at ”vi” vinder Eurovision Song Contest, kan vi også godt føle os som europæere.

72 pct. af danskerne har besøgt et andet EU-land inden for det seneste år, 89 pct. har set tv-programmer på andre europæiske sprog end modersmålet, og hver anden dansker har købt varer eller serviceydelser i andre EU-lande via internettet.

Europa gør en forskel i hverdagen, og selv om vi ikke altid taler om det, så er det måske på tide, at vi også siger ”Smil, du er i Europa!”

Hvem vil egentlig bryde sig om at leve i et samfund uden de europæiske idealer om frihed, demokrati og social retfærdighed, der adskiller sig fra autoritære regimer, hvad enten det er Rusland, Saudi-Arabien eller Kina?

Det er knap 25 år siden, at Berlin-muren væltede og kun 10 år siden, at øst- og centraleuropæerne blev medlem af EU. Men det har skabt et stort økonomisk fremskridt i disse lande. Og i dag er EU et billede på økonomisk velstand og demokratisk magt, som rigtig mange borgere i det vestlige Ukraine drømmer om at få del i.

Det er naturligvis rigtigt, at borgerne og politikerne i de enkelte EU-lande stadig er mest fokuserede på, hvad der sker inden for nationalstatens rammer. Her taler vi modersmålet, og vi har lettere ved at afkode, hvad der sker. Men tingene er i opbrud. Europa-Parlamentets politiske grupper har f.eks. opstillet egne spidskandidater til posten som formand for EU-Kommissionen.

Der var faktisk en pæn interesse, da socialisten Martin Schulz for nylig udkæmpede en tv-transmitteret debat med den kristendemokratiske spidskandidat Jean-Claude Juncker, den liberale Guy Verhofstadt og det unge grønne håb, Ska Keller. Der var mere end 10.000 Twitter-beskeder i minuttet under debatten som et tegn på, at der var mange, som var nysgerrige efter at finde ud af, hvad spidskandidaterne står for. Og hvad der adskiller dem.

Fremover får vi flere af den slags EU-politiske tv-events, og spidskandidaterne tørner direkte sammen på tv flere gange her op til valget den 25. maj.

Danskerne hører i denne sag til de mere progressive i den europæiske familie. 6 ud af 10 danskere er f.eks. tilhængere af, at vi som borgere bør vælge formanden for EU-kommissionen ved et direkte demokratisk valg.

Forhåbentlig bliver det en dag en realitet, så vi kan få direkte indflydelse på, hvem der får denne vigtige post, som jo har initiativretten i EU’s beslutningssystem.

Europa-Parlamentet befinder sig på den anden side i en vælgerkrise, og ved det seneste EP-valg midt under den økonomiske krise var det kun 43 pct. af europæerne, der stemte.

Denne ligegyldighed og tillidskrise er et reelt problem. Forhåbentlig kan udviklingen vendes. Faktisk har parlamentet fået stigende indflydelse i EU-systemet, det gør brug af magten, og derfor er det vigtigt, at så mange danskere som muligt bruger deres stemmeret her den 25. maj. Tænk bare på, hvor meget Europa og EU’s reguleringer betyder i din hverdag!

Mange danske love afhænger af beslutninger, som vi tager sammen med de andre EU-lande. Flere og flere af de debatter, vi fører – herunder om velfærdsrettigheder – taler man også om i andre EU-lande. Euro-krisen har trukket overskrifter i alle EU-lande, og vi har fået flere fælleseuropæiske debatter i de senere år. På både godt og ondt. Vi ser også i stigende grad mange af de samme tv-shows - og tv-koncepter udvikles til hele det europæiske marked.

Om få dage vil 125 millioner tv-seere følge med i Eurovision Song Contest 2014, når den sendes fra København. Takket være sejren til Emmelie de Forest sidste år vil millioner have blikket rettet mod Danmark og denne fælles europæiske begivenhed. Nuvel. Nationalstaternes vindersange konkurrerer mod hinanden, men det gør bare det hele mere festligt. Vi er med i en europæisk konkurrence, og det er sjovt.

Også i sportens verden er der sket en europæisering og en globalisering, som får millioner af seere til at følge de samme begivenheder.

Når Real Madrid den 24. maj tørner sammen mod bysbørnene fra Atlético de Madrid i Champions League-finalen, vil der måske være over 150 millioner seere. Mange danskere er ikke bare fans af deres bys fodboldhold, men er også helhjertede fans af både spanske, tyske, italienske og engelske fodboldhold. Og folk spiller på dem hver eneste weekend. I stedet for sekunda-fodbold vil vi helst se kampe på det allerhøjeste niveau, for intensiteten er langt højere, og oplevelserne er bedre.

Når vi spiser frokost sammen på arbejdspladsen, taler vi ofte om europæiske fodboldkampe, vi fortæller om øl eller vine fra andre lande, vi har smagt, og vi beretter passioneret om europæiske rejser, vi har været på. Det er blevet normalt.

Næsten hver anden dansker planlægger at holde sommerferie i et andet EU-land i år, og de fleste vil have sol og strandoplevelser. Men der er også mange, der gerne vil på storbyferie eller opleve kultur. Til sammenligning er det kun 18 pct. af danskerne, der regner med at holde ferie ”hjemme” i Danmark her til sommer.

Det er ikke så mærkeligt, for som moderne borgere jagter vi store og ekstraordinære oplevelser. Vi vil ikke længere bare nøjes med en campingtur eller krotur i det lokale. Det kan vi måske gøre en weekend, men i sommerferien vil vi gerne forkæles ekstra, for det synes de fleste, at de fortjener.

Det er også blevet billigere at rejse over grænserne, og 77 pct. af danskerne arrangerer ferieturen på internettet, så det er også hurtigere at finde ud af, hvor man skal hen. Og EU arbejder på at sænke roaming-priserne til vores mobiltelefoner. Det er et problem, som mange ferierejsende slås med.

Vi har fået flere fælles europæiske begivenheder. Og vi spiser flere og flere madretter fra andre europæiske lande – og vore supermarkeder bugner med frugt, grøntsager, pasta, oste, vine og andre lækkerier fra de lande, vi har besøgt på vore ferier.

Sådan var det ikke, da jeg voksede op i Danmark i 1960’erne og 70’erne. Min barndom var meget mere dansk og lokalt bundet end det europæiserede Danmark, som mine børn vokser op i.

De ønsker ikke at spole tiden tilbage til dengang, far var barn. Og jeg kan godt forstå dem.

Basim under prøverne til finaleshowet i København:

Basim melodigrandprix

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.