Kronik

EU er en kæmpesucces og meget populær

Resume EU bør ranke ryggen og tro på sig selv. Det er et fantastisk projekt, som er gået forrygende – og de fleste europæere er store tilhængere af samarbejdet.

I årevis har dommedagsprofeter, depressive mørkemænd og brokkehoveder råbt op og fyldt de sociale medier med advarsler om, hvordan EU truer og ødelægger det Danmark, vi kender.
Fra land til land, fra kyst til kyst, har EU-skeptikere forsøgt at fremmane et billede af, at vi kun kan finde tryghed og beskyttelse i den gamle nationalstat, og at EU var et mørkt kapitel fra Oswald Spenglers dystopi om ’Der Untergang des Abendlandes’. Og da et flertal af briterne i 2016 stemte for at forlade EU, at deres tid var kommet. Men de tog fejl. Brexit er i stedet blevet begyndelsen til enden for den nationalistiske revolte i Europa.
Europa kan være på vej mod ny renæssance med større tiltro til fremtiden og fælles løsninger på tværs af landegrænserne.
Vinder Emmanuel Macron præsidentvalget i Frankrig, som alle prognoser taler for, vil denne tendens manifestere sig yderligere: I løbet af de sidste seks måneder er befolkningens holdninger til det europæiske samarbejde forvandlet fra efterår til forår.

Massiv stigning i EU-opbakning

Vi er vidner til et politisk jordskred, der sjældent er set på så kort tid. En ny Eurobarometer-undersøgelse, offentliggjort i sidste uge, viser, at danskernes opbakning til EU-medlemskabet er steget med hele 9 pct.-point siden efteråret. 71 pct. af danskerne synes, at EU-medlemskabet er positivt, mens kun 9 pct. af danskerne synes, at det er dårligt. I hele EU er opbakningen til fællesskabet steget, og på en række politiske områder synes borgerne, at der er behov for et forstærket EU-samarbejde.
Men hvorfor sker det lige nu? Målingen er udarbejdet i dagene 18.-27. marts i år og er en rundspørge til over 27.901 borgere i de 28 EU-lande.
Det skete lige efter det hollandske valg, som der blev sendt live fra i alle EU-landene. Husker I, hvordan der blev dengang kunne læses historier om, at Geert Wilders måske kunne vinde og få regeringsmagten?
Fanden blev malet på væggen, og Wilders blev set som et forvarsel om en meget større mediehistorie i horisonten, om EU’s forestående sammenbrud. Men det var i virkeligheden tankespind for mørkemænd.
Wilders højrenationalistiske og indvandrerfjendtlige parti fik kun 13 pct. af stemmerne. Det var i stedet de grønne og de proeuropæiske partier, der løb med sejren.

Holland er et af de EU-lande, hvor opbakningen til det europæiske projekt er steget allermest siden efteråret 2016 til nu 79 pct., kun overgået af Irland og Luxemborg med henholdsvis 81 og 84 pct.
Det er ikke et tilfælde. Vælgerne har set, hvilket politisk kaos og hvilken usikkerhed der er opstået efter briternes Brexit-afstemning sidste år. Pundet er faldet kraftigt, og fremtiden tegner meget usikker for briterne og den britiske økonomi.
De højrenationalistiske partier så Brexit som den første dominobrik i en lang række, der ville falde og føre til et opgør med EU. Og da Donald Trump blev blev valgt til præsident i USA i november, jublede Wilders med Frankrigs Marine Le Pen og det tyske AfD.
Og i Ungarn proklamerede Viktor Orbán, at han ønskede at opbygge en antiliberal stat. Det var tale om en åben iscenesættelse af stormløbet mod de fundamentale europæiske værdier.

Flertallet vender ryggen til nationalistiske demagoger

Men folkeflertallet kan ikke lide, hvad de ser. De ønsker ikke at vende tilbage til de mørke autoritære kapitler i Europas historie, hvor nationalistiske demagoger løb stormløb på demokratiet og de uafhængige domstole. De kan også se, at Donald Trump, som de europæiske nationalpatrioter hylder, har gjort verden mere usikker og foreløbig har ført en kaotisk politik.
Med sine tweets og udmeldinger har han sået tvivl om mere end 70 års amerikansk udenrigspolitik, den nordatlantiske forsvarsalliance, kampen for det åbne og frie samfund, respekten for de uafhængige domstole og verdenshandel.
Antipatien for Trump er meget høj i Danmark som i andre europæiske lande, viser den nye Eurobarometer-undersøgelse. Frygten for Putins Rusland og bekymringen over disintegration i den arabisk-islamiske verden er endnu større. Summen af det hele er, at europæerne rykker sammen om det EU, vi kender.
Over 70 pct. af europæerne mener, at medlemslandene bør samarbejde mere i forhold til Ruslands stigende magt og indflydelse, ustabiliteten i den arabiske verden og i forhold til. Kina. Og 64 pct. af europæerne mener, at vi bør rykke tættere sammen i Europa efter valget af Donald Trump. Og over otte ud af ti danskere mener det.

Brexit og Trump har ikke splittet europæerne, men tværtimod styrket EU. De 27 EU-lande har på det seneste EU-topmøde demonstreret et stærkt sammenhold i forhold til de kommende Brexit-forhandlinger.
Men der er meget mere på spil. Det handler også om, hvilken rolle EU skal spille i fremtiden. Ikke mindst i forhold til de globale udfordringer, som vore samfund og borgere oplever på en meget håndgribelig måde.
Det store flertal af europæiske borgere ser i dag EU som en redningsplanke, fremgår det af den nye måling. Unionen repræsenterer for stadig flere en samlende og civiliserende kraft på en verdensscene, hvor politisk disruption og Brexit-kaos florerer i den angelsaksiske verden, og hvor autoritære regimer i vores naboregioner truer sikkerhed og stabilitet. De europæiske borgere er tilhængere af mere EU-integration.

Folk vil have et stærkere EU

Det store flertal af borgerne ser gerne, at EU-landene samarbejder endnu mere om løsninger på de store fælles udfordringer om migration, ydre grænsekontrol, miljøproblemer, kamp mod arbejdsløshed, skattesnyd, sikkerhed og forsvar og økonomisk politik. Den Europæiske Union skal intervenere mere på disse områder i stedet for at ende som en splittet og svag soft power uden handlekraft.
EU-skeptikerne og antieuropæerne fik i kølvandet på den globale finansielle og økonomiske krise fra 2007-08 til flygtningekrisen i 2015 7-8 års opblomstring, og de råbte højere og højere på sociale medier, indtil Wilders, Le Pen og Petry euforisk proklamerede den nationalpatriotiske revolutions snarlige komme.
De ville genrejse nationalstaten, lukke grænserne og bygge nye mure og skabe splid og strid mellem folkeslagene. De påstod, at de ville beskytte folket imod globaliseringen, men deres medicin vil give mindre velstand, mere utryghed og mere arbejdsløshed. De er nu blevet demaskeret som de store samfundsomstyrtere og dem, der vil ødelægge det EU, vi kender. Folkeflertallet er begyndt at se som EU som sikker havn i en global verden af kaos, autoritære regimer og manglende retsorden.

Flertallet afborgere bryder sig ikke om det kaos og den systemiske usikkerhed, som de nationalpatriotiske eventyrere i grunden tilbyder. Europæerne, som de er flest, er glade for den fri bevægelighed, de vil gerne rejse på som frie borgere og fortsat nyde godt af europæiske borgerrettigheder.
Selv om borgerne af gode grunde ikke altid er tilfredse med den konkrete politik, EU fører – 50 pct. siger, at udviklingen i EU går i den forkerte retning – betragter de alligevel EU som en garant for fred, sikkerhed, det åbne samfund og samhandel. 74 pct af europæerne siger, at det er vigtigere, hvad der knytter os sammen i Europa, end hvad der adskiller os. 79 pct. af danskerne er af den opfattelse.
Selv om der stadig er flere, der føler en umiddelbar tilknytning til hjemnationen end til EU, er der sket en kraftig stigning i den europæiske bevidsthed, interessen for europæiske spørgsmål og følelsen af at være europæere. 56 pct. af europæerne – ja, og af danskerne – siger i dag, at de føler sig knyttet til EU.
Hele 70 pct. af tyskerne føler det. De har en kosmopolitisk bevidsthed i den forstand, at deres nationalfølelse ikke ekskluderer følelserne for EU.

De har brudt med den nationalistiske zombiementalitet, der altid ser det som et enten-eller og betragter nationalstaten som en lukket container uden relationer til omverden. I den nye kosmopolitiske realpolitik er stærkere fælles europæisk handlekraft og fællesskabsfølelse en forudsætning for også at kunne forsvare den nationale suverænitet. Det handler om både at forsvare det nationale fællesskab og at styrke det europæiske fællesskab. Både-og-tænkning i stedet for sort-hvid enten-eller-tænkning.

Macron: Patriot og europæer

Emmanuel Macron er en tydelig eksponent for denne nytænkning. I sin bog ’Revolution’ skriver han i stærkt patriotiske vendinger om den franske nation, dens historiske bidrag til at udbrede universelle frihedsrettigheder i Europa og styrke det internationale samarbejde.
Og i Frankrig vil han styrke staten, så den kan hjælpe de borgere, der føler sig presset og truet i den globale konkurrence og i hverdagen oplever social og økonomisk afkobling i Udkantsfrankrig. Hvor Le Pens nationalpatriotisme vil bygge nye mure og lukke Frankrig af for omverdenen, trækker Macrons patriotisme tråde tilbage til oplysningstidens filosoffer og videre til efterkrigstidens franske politiske ledere i spændingsfeltet mellem Charles de Gaulle og Jacques Delors.

For Macron er et stærkere EU en forudsætning for et stærkere Frankrig. »EU er vores chance for at genoprette vores fulde suverænitet«, fastslår han. At udøve suverænitet er ikke et spørgsmål om en juridisk og teoretisk skoleeksercits, men om at kunne handle effektivt i praksis. Ikke at tænke suverænitet, men at praktisere suverænitet.
I betragtning af vor tids store udfordringer vil det simpelthen, fastslår Macron, være »en illusion, en fejl, at påstå, at man bare kan starte forfra på nationalt niveau. I betragtning af migrantstrømmen, den internationale terrortrussel, klimaforandringerne og den digitale revolution, i betragtning af USA’s og Kinas økonomiske magt er EU det rette niveau at udfolde en handleplan på«.

Marine Le Pen forsøger stadig at stikke en kæp hjulet, men hvis Macron vinder, vil den fransk-tyske akse i hjertet af EU blive styrket, og så kan der blive sat yderligere fart på integrationen i dybden.
Det kan føre til, at EU’s ydre grænsekontrol styrkes, at forsvarssamarbejdet udbygges, at eurozonen rykker tættere sammen, og måske vil vi se kimen til en fælles eurofinanspolitik med større investeringer i fremtidens teknologier.
Der er stadig mange forhindringer på vejen. Macron skal først finde et flertal i den franske Nationalforsamling ved valget i juni, men der er mindre grund til at være optimist på Europas vegne.
For 70 år siden lå kontinentet i ruiner efter den værste krig i verdenshistorien, men siden har generationer af overbeviste europæere arbejdet for at opbygge fælles institutioner, skabe civiliserede regler for samkvemmet mellem Europas lande og etablere verdens største markedsplads målt på bnp.

EU har stadig mange mangler og udfordringer at slås med, ligesom de enkelte lande har det. Og fællesskabet har udviklet sig fra krise til krise. I de seneste år har der ydermere også været en tillidskrise, hvor stadig flere borgere i frustration har vendt ryggen til EU. Men nu vender det igen. Flertallet af befolkningen bakker op om det europæiske projekt, og de ønsker yderligere integration.

Behov for stærkere lederskab i EU

Derfor er det nu, at Europakommissionen og stats- og regeringscheferne i EU-landene skal kende deres besøgelsestid. Uden et stærkere politisk lederskab vil befolkningens drømme og ønsker ikke kunne omsættes til virkelighed. Eliten bør ikke svigte europæerne:
Styrk den ydre europæiske grænsekontrol markant, styrk det fælles forsvar, styrk sikkerhedsunionen imod terrorismen og grænseoverskridende kriminalitet, bekæmp skattesnyd ved at indføre en fælles europæisk selskabsskat, styrk kampen mod arbejdsløsheden og den sociale ulighed med flere europæiske investeringer, og gør Europa mere uafhængig af energi fra autoritære regimer ved at satse på mere vedvarende energi og en fælles energiunion.
I stedet for at så ny splid ved at gøre udlændinge og vandrende arbejdstagere fra andre EU-lande til en trussel skal vi se dem som ressourcer, som kan styrke og revitalisere vore samfund. Gør op med protektionismen, og vis globalt lederskab med nye handelsaftaler med nationer og kontinenter fra Asien til Mercosur og Mexico, som man har gjort det i forhold til Trudeaus Canada.

EU bør handle som økonomisk og handelsmæssig supermagt og være med til at sætte standarderne i verden i stedet for at ende som en brik i andre stormagters spil. Europa har masser at byde på, der kan gøre en positiv forskel i verden. Europa har frem for alt masser af kulturel kapital, og det er det, der får turister fra hele verden til at strømme til de europæiske byer.

Vær stolt af det Europa, vi kender og lever i

Vi har grund til at være stolte af det Europa, vi kender og lever i. Spørg en dansker eller andre europæere, om de hellere vil bo i Rusland, Kina, Mellemøsten, Afrika, Sydamerika eller USA, og hvad vil de svare?
De fleste vil svare, at de helst vil bo i et europæisk land. Europa er stadig det mest civiliserede og frie sted på jordkloden at bo. Vi har en fælles kulturarv, vi deler mange af de samme værdier, de sociale uligheder er langt mindre end på noget andet kontinent, vi er frontløbere for miljø og vedvarende energi, aldrig har den materielle levestandard været større for os som borgere, og det er langt tryggere at bo i Europa end andre steder i verden.
Det er resultatet af en lang historisk kraftanstrengelse, som generationer af europæere har bidraget til. Det burde vi fejre og glæde os over i stedet for gå og male fanden på væggen.

Kronikken blev første gang bragt i Dagbladet Politiken den 4. Maj 2017
 

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.