Analyse

Danskernes EU-modstand falder

Resume Kun de mest højreorienterede borgere er blevet mere skeptiske over for EU, siden Danmark blev medlem i 1973. Især på midten, men også på den yderste venstrefløj er skepsis aftagende.

Denne analyse blev bragt i Politiken 5. november 2017.

2. oktober markerede 45-året for folkeafstemningen, hvor Danmark tilsluttede sig det europæiske samarbejde. Et stort flertal på 63,4 pct. vedtog i 1972, at Danmark skulle gå med i EF. 36,6 pct. stemte nej.

Trods små udsving i tilslutningen til EF og EU siden da er den overordnede tendens ikke til at tage fejl af – og måske lidt overraskende med den generelle debat in mente: Danskerne er med tiden blevet væsentlig mere positive over for medlemskabet.

Dermed adskiller vi os fra et vægtet gennemsnit af de øvrige otte medlemslande fra 1973, hvor EU-skepsissen generelt er steget.

Kun blandt danskere, der beskriver sig selv som højreorienterede, kan der spores en stigning i EU-skepsissen. Selv blandt vælgerne på den yderste danske venstrefløj, der ellers traditionelt er stærkt EU-kritisk, er modstanden aftagende.

Det viser et nyt studie, som er baseret på Eurobarometers meningsmålinger i perioden 1973 til 2016. Ved at sammenligene målingerne over tid giver det et godt indtryk af udviklingen i danskernes EU-skepsis. Denne adskiller sig signifikant fra Storbritannien, hvor befolkningen har haft et konsekvent højere niveau af EU-skepsis siden slutningen af 90'erne.

Af målingerne fremgår det, at Danmark og Storbritannien fulgtes ad frem til midten af 90' erne. Fra starten af 90'erne steg skepsissen i begge lande, men siden 1997 har den været faldende i Danmark, mens den steg i Storbritannien frem til 2011, hvorefter den har været nedadgående.

Siden årtusindskiftet har danskerne været mindre skeptiske end det vægtede gennemsnit for de øvrige 'gamle' medlemslande, hvilket i særlig grad skyldes stigende skepsis i Italien og Frankrig.

Da Danmark tilsluttede sig samarbejdet i 1973, var de venstreorienterede og de moderat venstreorienterede de mest skeptiske, mens de moderat højreorienterede og mest højreorienterede var de mindst skeptiske.

Beregningerne viser imidlertid, at kun de danskere, der placerer sig selv yderst på højrefløjen (9 eller 10 på en skala fra 1-10), har udviklet sig i en mere skeptisk retning i perioden 1973-2016. Skepsissen er faldet mest blandt de moderat venstreorienterede, men også blandt de mest venstreorienterede og de moderat højreorienterede.

Udvikling i EU-modstand

Udviklingen betyder kort sagt, at EU-modstanden er aftaget i den brede politiske midte, så den nu er stærkest repræsenteret på de to fløje. Dog er det interessant, at modstanden tilsyneladende er aftagende på den yderste venstrefløj, mens den vokser på den yderste højrefløj. På tværs af alder, uddannelse og urbanisering er der betydelige forskelle i udviklingen, men for alle grupper er skepsissen faldende.

Tendensen kan have mange årsager.

Vores beregninger viser, at skepsissen i særlig grad er steget blandt de højreorienterede danskere, der ikke opfatter det som en fordel for Danmark at være medlem af EU, og som udelukkende opfatter sig som danskere og ikke europæere.

Generelt er der en stadig stærkere sammenhæng mellem at angive, at EU er en fordel for Danmark, og at være positiv indstillet over for samarbejdet, men regressionsanalyser viser, at sammenhængen mellem alene at opfatte sig som dansker frem for europæer og EU-skepsis er stigende blandt de mest højreorienterede.

Dette kan tyde på, at identitet i stigende grad spiller en afgørende rolle – især på højrefløjen.

De mest højreorienterede vælgere har et ønske om at værne om den nationale identitet mod udefrakommende forhold som globalisering og stigende immigration. Det er denne stærkt værdi- og følelsesladede modstand, der i stigende grad fører til EU-skepsis på den yderste højre-fløj.

EU-skepsis er dog et komplekst fænomen, der har forskellige årsager og betydninger på tværs af politiske tilhørsforhold og på tværs af EU's medlemslande.

F. eks. er det velkendt, at briternes modstand mod EU bl. a. udspringer af økonomiske forhold. Denne modstand findes i mindre grad i Danmark. Til gengæld er danskerne endnu mere bekymrede end briterne, når det kommer til spørgsmålet om at overlade suverænitet til fællesskabet.

Den seneste måling fra Eurobarometer i april viste, at 71 pct. af danskerne synes, at det er en god ting, at Danmark er medlem af EU, mens det kun er 49 pct. af briterne, der synes, at det er en god ting, at Storbritannien er medlem af EU. Der er altså ingen indikation af, at et flertal af danskerne er interesserede i at følge briterne ud af EU.

At et flertal af danskerne synes, at det er godt, at Danmark er medlem af EU, betyder ikke, at de ikke er skeptiske over for EU på bestemte områder. Lige så vel som at mange danskere er skeptiske over for dele af regeringens politik eller uenige i bestemte love eller regler, men alligevel synes godt om vores demokrati og eksistensen af de offentlige institutioner.

Læs mere i notatet om danskernes holdning til EU

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.