Notat

Danskere foretrækker fælles EU-løsninger om asyl og grænser

Danskerne bakker op om fælles EU-løsninger om asyl og grænser

Resume Flygtninge- og migrantkrisen i Europa har fået debatten om grænsekontrol til at blusse op igen. Forud for de kommende forhandlinger om en ny økonomiaftale for politiet, har et flertal i Folketinget bestående af Venstre, DF og Socialdemokratiet allerede tilkendegivet, at de ønsker at styrke den danske grænsekontrol.

Mere politi i grænseområderne og intelligent nummerpladekontrol er nogle af de forslag, der er i spil. Men mere end dobbelt så mange danskere foretrækker stærkere kontrol ved de ydre EU-grænser frem for permanent kontrol ved de danske grænser. Det viser en ny meningsmåling danskerne blandt 999 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18-74 år, som YouGov har foretaget for Tænketanken EUROPA.

Dansk Folkeparti er det eneste parti, hvor et solidt flertal af vælgerne ønsker permanent kontrol ved de danske grænser. I alle andre partier er der en majoritet af vælgere, som ønsker europæiske frem for nationale løsninger. Meldingen er interessant i lyset af de kommende forhandlinger om en ny økonomiaftale og i lyset af det seneste EU-topmøde, hvor netop en stærkere ekstern grænsekontrol i EU med fælles grænsepatruljer blev sat på dagsordenen.

Den nye meningsmåling rummer samtidig helt ny viden, om hvordan danskerne prioriterer mellem en række forskellige løsninger på flygtninge- og migrantkrisen. Når danskerne bliver spurgt om en række løsninger, der strækker sig fra fælles EU-asylpolitik til permanent dansk grænsekontrol og en rent dansk udlændingepolitik, er der langt flere vælgere, der foretrækker fælleseuropæiske løsninger frem for nationale løsninger. Et solidt flertal af danskerne er også klar til langt mere europæisk samarbejde om asyl- og indvandringspolitikken.

Mens den politiske elite er modstræbende over for fælles EU-kvoter for asylansøgere, er 55 pct. af vælgerne tilhængere af kvoterne. Der er også flertal for en folkeafstemning for dansk deltagelse i EU’s asyl- og indvandringspolitik. Der stemmes dog formelt set ikke om asyl og indvandring ved folkeafstemningen den 3. december, da ja-partierne på forhånd har besluttet at holde dette spørgsmål uden for den nye tilvalgsordning. Men en ny folkeafstemning om asylpolitikken kan blive aktuel igen, hvis EU-landene i løbet af 2016 enes om en ændring af Dublin-forordningen og indfører en permanent kvotefordeling.

Hovedkonklusioner
  • Mere end dobbelt så mange danskere foretrækker mere kontrol ved de ydre EU-grænser frem for en mere permanent dansk grænsekontrol. Selv om mange vælgere ønsker mere grænsekontrol, er det kun et lille mindretal, der ønsker nationale løsninger i strid med EU’s Schengen-regler.
  • I alle partier, bortset fra Dansk Folkeparti, hælder en markant overvægt af vælgere til europæiske frem for rent nationale løsninger. Der er ved at ske en europæisering af danskernes udlændingepolitiske holdninger.
  • Mere end tre gange så mange vælgere ønsker, at Danmark skal bidrage til fælleseuropæiske løsninger på flygtninge- og migrantudfordringen, end dem der mener, at Danmark selv skal håndtere flygtningeudfordringen.
  • Den politiske elite på Christiansborg er ude af trit med befolkningen i synet på EU’s udlændingepolitik, og der kan være behov for en kursændring. En ny dansk folkeafstemning om asyl- og indvandringspolitikken i EU kunne skabe klarere linjer om fremtidig dansk deltagelse i de fælles EU-initiativer på området.
  • Et klart flertal i befolkningen er for dansk deltagelse i EU’s fælles asyl- og indvandringspolitik, og hele 55 pct. vil have Danmark med i en fælles asylkvotefordeling i EU, mod 30 pct. der ikke vil.
  • Selv om de toneangivende partier afviser en ændring af den hidtidige politiske afvisning af dansk deltagelse i EU´s asylpolitik og fælles kvoter, er det tvivlsomt at denne position kan fastholdes. Den kommende reform af Dublin-forordningens asylregler og forslaget om permanent kvotefordeling for asylansøgere kan bringe Danmark i alvorlig kattepine, der i sidste ende kan udløse en folkeafstemning.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.