Notat

Danskere bakker op om gensidig anerkendelse

Danskerne går ind for EU's princip om gensidig anerkendelse

Resume I en meningsmåling som YouGov har foretaget for Tænketanken EUROPA i perioden 6-10. november blandt 2009 repræsentativt udvalgte personer, angiver 39 pct., at Danmark bør være en del af fælles EU-regler, som indebærer, at Danmark anerkender andre EU-landes domme, dvs. princippet om gensidig anerkendelse. Dog er 28 pct. af danskerne imod, og 33 pct. er i tvivl.

Princippet om gensidig anerkendelse blev først introduceret på handelsområdet i 1979 og efterfølgende på retsområdet i 1999 som et alternativ til fælles EU-regler. Princippet blev dog først juridisk rodfæstet på det strafferetlige område i Lissabontraktaten i 2009.

Princippet rummer tre sikkerhedsventiler, der fungerer som et værn mod blind anerkendelse, nemlig fleksibilitet, ikke-automatik og alsidighed. Hvis gensidig anerkendelse f.eks. sker på bekostning af danske sikkerhedsinteresser eller privatpersoners menneskerettigheder, kan gensidig anerkendelse afslås. Princippet er derfor konstruktivt fordi det bibeholder medlemslandenes selvbestemmelse og borgernes retssikkerhed.

Den største akilleshæl ved gensidig anerkendelse er, at medlemslandene ikke altid har tillid til hinanden, særligt ikke når det gælder det civil- og strafferetlige samarbejde. Derfor har EU lavet en række tiltag for at opbygge den gensidige tillid, f.eks. udveksling af dommere og forbedret kommunikation mellem Eurojust og medlemslandene. Det skal sikre, at vi kan have tillid til hinandens retssystemer, så gensidig anerkendelse kan fortsætte som hjørnestenen i EU’s retslige samarbejde.

Hovedkonklusioner
  • 12  af de 22 retsakter som ja-partierne ønsker, at Danmark skal deltage i, bygger på princippet om gensidig anerkendelse. Retsakterne spænder over alle tre områder på retsområdet: strafferet, civilret og handelsret.
  • I en ny meningsmåling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA i november 2015 blandt 2009 repræsentativt udvalgte personer, siger 39 pct., at Danmark bør være en del af fælles EU-regler som indebærer, at Danmark anerkender andre EU-landes domme, dvs. EU-regler som bygger på princippet om gensidig anerkendelse. Dog er 28 pct. af danskerne imod, og 33 pct. er i tvivl.
  • Princippet om gensidig anerkendelse referer til, at EU-landene på en række områder skal anerkende hinandens afgørelser og kendelser på det civil- og strafferetlige område.
  • Den famøse Cassis de Dijon-dom fra 1979 lagde fundamentet for gensidig anerkendelse på handelsområdet. Her afgjorde den daværende EF-domstol, at produkter, som på lovlig vis er fremstillet i et medlemsland, ikke kan forbydes i et andet medlemsland.
  • I 1999 blev princippet om gensidig anerkendelse introduceret på retsom-rådet som et alternativ til fælles regler for retslige kendelser og afgørel-ser. Princippet blev efterfølgende juridisk rodfæstet på det strafferetlige område i Lissabontraktaten i 2009.
  • Princippet om gensidig anerkendelse rummer tre sikkerhedsventiler, der fungerer som et værn mod blind anerkendelse af andre medlemslandes beslutninger, nemlig fleksibilitet, ikke-automatik og alsidighed.
  • Direktivet om den europæiske efterforskningskendelse er en af de retsak-ter, hvor sikkerhedsventilerne for gensidig anerkendelse er blevet inkor-poreret og suppleret. Bl.a. begrænses anerkendelsen af hensynet til men-neskerettighederne samt landenes sikkerhed og retstraditioner.
  • For at princippet om gensidig anerkendelse fungerer, kræver det gensidig tillid medlemslandene imellem. Her har man fra EU’s side lavet en række tiltag for at opbygge tilliden, f.eks. udveksling af dommere mellem med-lemslandene, samt forbedret kommunikation mellem Eurojust og med-lemslandene.
Hent PDF

Download hele notatet om gensidig anerkendelse

Notatet blev omtalt i kronikken Gensidig anerkendelse er sund fornuft i Berlingske 24. november 2015.
 

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.