Notat

Dansk euroskepsis aftager – undtagen på højrefløjen

Euroskepsis aftager på venstrefløjen

Resume Den danske EU-skepsis er aftaget væsentligt, siden Danmark i 1973 blev medlem af EU. Mens vi 70’erne og 80’erne sammen med briterne var blandt de mest skeptiske befolkninger i EU, har skepsissen udviklet sig markant forskelligt i Danmark og Storbritannien siden 90’erne. Dansk EU-skepsis ligger i dag under EU8-gennemsnittet, mens den britiske ligger over. Siden midten af 80’erne har en stadig større andel af danskerne svaret, at medlemskabet er en god ting, mens færre har svaret, at medlemskabet er en dårlig ting. I løbet af de seneste 10 år har udviklingen været stagneret med en relativ forskel på omkring 50 procentpoint.
 
En ny regressionsanalyse, som Tænketanken EUROPA har gennemført på baggrund af data fra 1973-2016 viser, at den danske skepsis aftager i samtlige sociodemografiske segmenter samt bredt over den politiske højre-venstreskala med undtagelse af den yderste højrefløj, hvor skepsis er moderat stigende. Mens EU-skepsis historisk fortrinsvis har været et venstrefløjsfænomen i Danmark, er den i dag stærkt repræsenteret til højre for midten og især på den yderste fløj.
 
En af forklaringerne på denne udvikling kan være, at EU har udviklet sig fra primært at være et økonomisk samarbejde til i højere grad at rumme både en fordelings- og værdipolitisk dimension. Der er meget stor sammenhæng mellem, om den enkelte dansker oplever EU som en fordel eller ej, og hvorvidt de er skeptiske, ligesom skepsis falder markant blandt dem, der føler sig som europæere frem for udelukkende danskere.

Hovedkonklusioner
  • Danskernes EU-skepsis er faldet støt, siden vi blev medlem i 1973. Flere danskere synes i dag, at der er en god ting, at Danmark er medlem af EU og færre synes, at det er en dårlig ting.
  • EU-skepsissen er faldet blandt både mænd og kvinder, på tværs at aldersgrupper, uddannelsesniveau og urbaniseringsgrad. Graden, hvormed skepsissen er faldet, varierer dog meget på tværs af de demografiske segmenter. Det eneste sociodemografiske segment, hvor der spores en stigning i EU-skepsissen, er blandt de mest højreorienterede danskere.
  • EU-skepsis i Danmark er generelt et fænomen, der primært forekommer blandt de mest venstreorienterede og mest højreorienterede danskere. EU-skepsissen har i hele Danmarks medlemsperiode været stærk på den yderste danske venstrefløj, mens den på højrefløjen har vokset sig stærkere siden 1973.
  • Moderate venstreorienterede var oprindeligt blandt de mest skeptiske, men har udviklet sig i en betydeligt mindre skeptisk retning. Det betyder, at de nu – sammen med de moderate højreorienterede – er det segment på højre-venstreskalaen, hvor skepsissen er lavest.
  • Frem til slutningen af 80’erne var fordelingspolitiske forhold den centrale dimension i dansk politik, mens akademiske studier peger på, at værdipolitiske forhold efterfølgende har fået større betydning for placeringen på den politiske højre-venstre-skalaen.
  • Fordelingspolitiske forhold som BNP og arbejdsløshed har udviklet sig i en positiv retning, siden Danmark blev medlem af EU. I det omfang det vurderes, at EU har haft indflydelse på dette, giver det anledning til lavere skepsis. Derimod er uligheden i indkomst steget, hvilket i særlig grad er i uoverensstemmelse med venstreorienterede værdier.
  • EU’s institutionelle forandringer og den strukturelle udvikling i form af stigende EU-regulering og nettoindvandring er i særlig grad i uoverensstemmelse med højreorienterede værdier.
  • Vurderingen af, om det har været en fordel for Danmark at være medlem af EU, har i meget høj grad været korelleret med EU-skepsis i perioden 1993-2010. Korrelationen er blevet intensiveret blandt alle med undtagelse af de moderat højreorienterede.
  • Tilsvarende er graden af identifikation som europæer frem for udelukkende dansker i stigende grad blevet korelleret med EU-skepsis blandt de mest højreorienterede danskere, mens korrelationen blandt de moderat højreorienterede er blevet svagere.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.