Debat

Brug den kølige fornuft imod terrorismen

Kampen mod terror skal vindes med fornuft

Resume Vi bør ikke kaste grundlov, demokratiske frihedsrettigheder og trosfrihed ud med badevandet, fordi målbevidste terrorceller vil have os til at slå reptilhjernen til.

Dette indlæg blev bragt i Jyllands-Posten 6. april 2016.

Terrorattentatet i Bruxelles, der kostede 31 mennesker livet, udtrykker en brutal virkelighed, som alle europæere må forholde sig til. Terroristerne forsøger med bomber og angreb på civile at skabe frygtens imperium i hjertet af Europas åbne, liberale og demokratiske samfund.

Som de også gjorde i Paris, København, London og Madrid.

Mere er i vente fra disse fundamentalistiske gangstere, uanset om de tilhører ISIL, al-Qaeda eller noget tredje. Deres angreb på Charlie Hebdo, Bataclan og Bruxelles har skabt dyb frustration over, om de europæiske stater har svigtet borgerne og det legitime behov for sikkerhed og tryghed.

Nogle har i kølvandet forsøgt at gøre EU til syndebuk, selv om årsagerne stikker langt dybere. Visse ekstreme kommentatorer påstår, at EU har "gødet jorden for islamisk terrorisme ved at svække de ydre grænser", andre har påstået, at åbne indre grænser i Europa ligefrem er "selvmord". Når frygten gennemborer os, siges meget sludder.

Selv om frygten er stor, bør vi ikke slå reptilhjernen på autopilot. Vi bør bruge den kølige fornuft og forholde os sagligt til virkeligheden.

Terrortruslen er global

Kendsgerningen er, at de seneste terrorattentater er udført af hjemmegroede terrorister og ikke af folk, der er flygtet til Europa. Der var langt større risiko for at dø af terrorattentater fra 1970' erne til 1990' erne, hvor nationalistiske, venstreekstremistiske terrorgrupper som ETA og IRA dræbte løs, end der er i dag. Dengang var der stadig national grænsekontrol, men den etniske og voldelige nationalisme var truslen.

I dag er terrortruslen mere global, men den kan ikke bekæmpes ved at forskanse sig bag nationale grænser. Det er grov manipulation at påstå, at de åbne grænser har åbnet sluserne for terrorismen, for der kom et mærkbart fald i antallet af terrorattentater og dødsfald, efter at Schengen-aftalen fjernede den nationale grænsekontrol fra 1995.

Det åbne samfund og den frie bevægelighed i Europa er ikke det, der truer vores sikkerhed. Den frie bevægelighed er tværtimod det, der sikrer velstand og gavner virksomhederne på det indre marked.

Som et oplyst samfund kan man søge at imødegå hadet blandt de frustrerede og marginaliserede unge, som lytter til falske ypperstepræster og demagoger. Men vi bør aldrig give efter for terroren og blive fanger af den syge dem-og-os logik. At frame alle Europas muslimer som potentielle terrorister, fordi få fanatikere misbruger religionen på det groveste, er galimatias.

Det ender som kulturracisme over det massive flertal af fredelige muslimer. Det er også en sikker vej til at avle en ny generation af hadefulde unge i ghettoerne. På samme måde ville det være vanvittigt at frame alle højreorienterede islam-hadere som Breivik-kloner.

Frygtens massehysteri

De kollektiviserende stemplinger og frygtens massehysteri må lægges til side, før vi i Europa kan finde intelligente og effektive modsvar på terrorismens trusler.

Vi bør ikke kaste grundlov, demokratiske frihedsrettigheder og trosfrihed ud med badevandet, fordi målbevidste terrorceller vil have os til at slå reptilhjernen til. Terroristerne skal nedkæmpes som anden organiseret kriminalitet, men vi skal ikke tage instrumenter i brug, der gør vold på os selv og den demokratiske frihedstradition. Vi holder jo ikke op med at køre i bil, fordi over 100.000 mennesker i de sidste fire år har mistet livet på de europæiske veje.

Stillet over for terrorismen bør efterretningstjenesterne i Europa blive langt bedre til at samarbejde og dele intelligence på tværs af grænserne. Den nye antiterrorenhed i Europol vil få en nøglerolle til deling af informationer og koordination af indgreb, og de europæiske politienheder må gives flere operative ressourcer. Vi skal også gøre noget mere ved hadet - og massefrygten - i hjertet af vore samfund.

EU-landene bør styrke integrationen i de europæiske storbyer, så den sociale og kulturelle ghettoisering imødegås. Og vi må føre en saglig, seriøs og strategisk debat i opgøret med terrorismen og leve vores hverdagsliv uden frygt, i stedet for at forfalde til massehysteri og kulturelle fobier. Den slags fører intet godt med sig, ved vi fra de mørke kapitler i Europas historie.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.