Debat

Brexit – nej, tak

Resume Et farvel til EU vil gøre briterne fattigere, svække pundet, udløse en økonomisk recession, svække Storbritannien og mindske landets reelle suverænitet.

Dette indlæg blev bagt i Berlingske 18. juni 2016.

Der er stor risiko for, at den britiske folkeafstemning ender med, at et flertal af briter stemmer sig ud af EU.

Det er muligt, at den enkelte vælger – måske i bekymring over indvandringen eller i en drøm om igen at få kontrol over sin nations skæbne – oplever det som et rationelt valg. At Storbritannien igen kan blive en stormagt, frigjort fra EU. Men det kan ende med at skade nationen mere, end det gavner. Mere landsskadelig virksomhed end en patriotisk handling.

Et farvel til EU vil gøre briterne fattigere, svække pundet, udløse en økonomisk recession, svække Storbritannien og mindske dets reelle suverænitet – dets evne til at udøve indflydelse i verden.

Forlader briterne EU og det indre marked, der giver toldfri adgang til over 500 millioner forbrugere uden tekniske handlingshindringer, kan de iflg. økonomiske analyser opleve et velstandstab på måske helt op til 9,5 pct. af BNP frem mod 2030. Londons City vil ikke længere nyde godt af et fælles EU-pas til finansielle serviceydelser. De vil ikke længere påvirke det indre markeds standarder for sikkerhed, teknik og miljø, som alle eksportvirksomheder – uanset om de fra EU-lande eller fra tredje lande som f. eks. USA – skal følge, hvis de vil handle i det indre marked. Og derfor er et farvel et tab af suverænitet.

Det er muligt, at man udenfor EU vil opgive den frie bevægelighed, men man skyder sig selv i foden, for indvandringen af arbejdstagere fra andre EU-lande har hidtil været en solid overskudsforretning for Storbritannien. Det er ikke velfærdsturisme, for EU-borgerne lægger meget mere i statskassen, end de får tilbage.

Briterne, der har haft chefposten i Europol, kan sige farvel til det fælles politisamarbejde og henvises som Norge til at gå tiggergang for en ringe tredjelandsaftale, hvor man ikke kan søge direkte i Europols databaser. Det vil forringe muligheden for at bekæmpe organiseret kriminalitet. De kan også miste adgang til Europols nye antiterrorcenter, der skal koordinere indsatsen imod de terrorister, som truer europæiske storbyer. Hvilket vil svække sikkerheden.

Briterne vil sige farvel til en nøglerolle i EU og ikke mere præge beslutningerne, når EU påtvinger Rusland handelssanktioner for krænkelsen af Ukraines suverænitet, eller når EU fra Mellemøsten til Libyen lægger pres på autoritære regimer – f.eks. som det skete under olieembargoen imod Iran.

Den britiske premierminister David Cameron holdt 9. maj en fremragende tale om Storbritanniens styrker og sikkerhed i EU. Den er misvisende – senest i Berlingske 15. juni – udlagt som en advarsel om, at Brexit kan føre til en tredje verdenskrig.

Det var overhovedet ikke det, han sagde. Tabloidpressen og Leave-kampagnen fik spinnet talen på den måde, og andre kolporterer det nu. Men det var ikke alene forkert, men også en løgnagtig afledningsmanøvre fra det, der var essensen i talen: At EU reelt gør Storbritannien større, stærkere og sikrere i verden. "I stedet for at underminere Storbritanniens indflydelse i verden, styrker vores medlemskab af EU vores magt i verden," fastslog han.

EU hjælper Storbritannien til at opnå de ting i verden, som landet ønsker, uanset om det er at bekæmpe Ebola i Afrika, at tackle klimaforandringerne, gøre noget ved menneskesmuglerne eller at bekæmpe terrorister. »Isolationismen har aldrig tjent dette land. Når vi vender ryggen til Europa, vil vi før eller senere fortryde det,« sagde Cameron.

"Den Europæiske Union har hjulpet til at bringe forsoning mellem lande, der engang gik i struben på hinanden i årtier. Storbritannien har en fundamental national interesse i at bevare et fælles mål i Europa for at undgå fremtidige konflikter mellem europæiske nationer. Det kræver et britisk lederskab, og at Storbritannien forbliver medlem af EU." Cameron forsøgte – som Barack Obama også har gjort – at drive den pointe hjem, at man, i stedet for at dyrke en teori om national suverænitet, faktisk skal praktisere suverænitet ved at dele den i fællesskab med andre europæiske lande. Storbritannien får mere suverænitet ved at være med i EU-fællesskabet frem for at isolere sig.

Camerons kerneproblem i kampagnens slutfase er, at han mange gange i de seneste år har sunget med i det opportunistiske kor, der skyder skylden på EU, hver gang der opstår et problem, frem for at være med til at tage ansvaret for løsningerne. Det giver ham et alvorligt troværdighedsproblem, når han skal overbevise vælgerne. Og derfor kan han ende med at tabe folkeafstemningen frem for at vinde den. Og Labours oppositionsleder kommer også med et halvforkølet, uengageret forsvar for de økonomiske, sociale og miljømæssige fremskridt, som EU har været med til at give britiske lønmodtagere.

Den lokale magtkamp om regeringsmagten er desværre, i Storbritannien som så ofte før i Danmark, endt med at overtrumfe det sande statsmandskab, hvor man forstår, at det er en fælles opgave at forsvare nationens langsigtede interesse.

Cameron 9. maj, at det er en "en stor, langsigtet patriotisk" opgave at fastholde medlemskabet af EU. Det er ikke noget, man bare skal tale om i festtaler på Europa-dagen, eller når folkeafstemninger truer med at løbe af sporet. Det er noget, man skal praktisere igennem lang tid. Forsvaret for europæiske landes nationale suverænitet i det 21. århundrede kræver stærk karakter, lederskab og politisk engagement i EU, ikke et vattet knæfald for en teoretisk, abstrakt længsel tilbage til det 19. århundredes romantiske nationalstatsfilosofi.

Og tænker man efter og kan sin historie, vil man se, at alle de danske - eller britiske - værdier, som vi den dag i dag lovpriser og ønsker at forsvare, også er fælles europæiske værdier. Så hvis man vil være patriot i det 21. århundrede, bør man også engagere sig i forsvaret af EU og søge at sætte sit præg på fællesskabets videre udvikling, frem for at stikke halen mellem benene og vælge isolationismen.

Det er den erkendelse, som Cameron nu så fint udtrykker.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.