Praktik

Tænketanken søger praktikanter

Tænketanken EUROPA parktikant

Resume Brænder du for Europa og EU, og har du lyst til at sætte den europapolitiske dagsorden i Danmark? Så har du nu chancen for at blive praktikant i Tænketanken EUROPA.



Vi er en tænketank, der med uafhængige og saglige analyser ønsker at løfte kvaliteten af den danske EU-debat. Vi søger 1-2 dygtige og ambitiøse akademiske praktikanter til opstart mellem 14/8 – 1/9 2017.

Om praktikopholdet 


Praktikopholdet indledes senest 1. september 2017, dog gerne med mulighed for tiltrædelse medio august. Vi forventer, at du kan være hos os i 5-6 måneder.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer pr. uge og placeret i dagtimerne på hverdage. Praktikopholdet er ulønnet, men tænketanken giver en månedlig godtgørelse på 5.000 kroner, der kan supplere din SU.

Dine opgaver kommer bla. til at bestå af indsamling af data, research, udarbejdelse af analyser, kommunikationsopgaver på sociale medier, administration, hjælp til afholdelse af arrangementer og diverse ad hoc-opgaver. Det er et studierelevant praktikophold, og vi er fleksible, hvis du har behov for at følge et fag ved siden af.

Under praktikopholdet får du rig mulighed for at udvikle dine faglige evner, du vil få dyb viden om arbejdet i en tænketank, og du kan skabe et solidt netværk til folk med interesse for europapolitiske spørgsmål.

Du vil undervejs få kurser og kunne deltage i aktuelle briefinger hos Tænketankens EUROPA. Vi har høje forventninger til hinanden, og du vil i løbet af praktikopholdet opnå færdigheder, der er med til at gøre dig klar til at komme ud på arbejdsmarkedet.

Vi tilbyder et uhøjtideligt og åbent arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at udvikle ideer og forslag samt indgå i projekter og opgaver sammen med fagligt kompetente medarbejdere.

Vi forventer, at du:

  • er i gang med en videregående uddannelse
  • er ambitiøs og kan arbejde effektivt
  • er initiativrig og kan løse konkrete opgaver selvstændigt
  • har solid viden om EU og de aktuelle europapolitiske dagsordener
  • er dygtig til både mundtlig og skriftlig formidling
  • Er fleksibel med arbejdstiden og kan træde til ved tidlige / sene arrangementer
  • er socialt velfungerende og kan klare selv krævende opgaver med et godt humør

Ansøgningsfrist: onsdag den 31. maj. 2017 kl. 12. Send dit cv, ansøgning og karakterblad til kontakt@thinkeuropa.dk. Samtaler afholdes primo juni.

Har du spørgsmål, kan du kontakte os på 33130730.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.