Update

Tænketanken Europa skal finde ny direktør

Resume Bjarke Møller fratræder efter gensidig aftale sin stilling som direktør for Tænketanken EUROPA.

Bjarke Møller har været direktør i tænketanken, siden den blev etableret af CO-industri og Dansk Industri i 2014.

"Tænketanken blev etableret for at bidrage til at kvalificere og nuancere den europapolitiske debat i Danmark, og komme med konstruktive bud på Danmarks rolle i det europæiske samarbejde. Bjarke Møller har som direktør ledet dette arbejde og løftet opgaven med stor kompetence og stort engagement," siger Thomas Bustrup, direktør og COO i Dansk Industri.
 
"Danmark og Europa står nu efter valget med et helt nyt Europa-Parlament og snart også en ny EU-Kommission. Derfor er vi enige om, at tidspunktet er rigtigt til, at Bjarke Møller stopper som direktør og lader nye kræfter fortsætte arbejdet i tænketanken. Der er grund til at sige ham stor tak for hans indsats," siger Thomas Bustrup.
 
Tænketanken Europa skal nu i gang med at finde den rette person til at stå i spidsen for tænketankens fremtidige indsats og videreudvikling som Danmarks førende europapolitiske tænketank. Det er aftalt, at forskningschef Catharina Sørensen pr. dags dato overtager rollen som fungerende direktør.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.