Update

Ny bog sætter fokus på lobbyisme i Europa-Parlamentet

Lobbying The European Parliamen by Maja Kluger Dionigi

Resume I en ny bog undersøger seniorforsker og ph.d. Maja Kluger Dionigi, hvornår og hvordan det lykkes lobbyister at påvirke beslutningerne i Europa-Parlamentet. Bogen udkommer i dag på Palgrave MacMillan.

Europa-Parlamentet er blevet et af de vigtigste omdrejningspunkter for politisk interessevaretagelse i EU, men hvordan lykkes det lobbyister at få indflydelse på beslutningerne blandt de 751 medlemmer? Feltet har hidtil været sparsomt belyst i den akademiske litteratur, men i en ny bog undersøger ph.d. og seniorforsker hos Tænketanken EUROPA, Maja Kluger Dionigi, svaret.

Hun argumenterer for, at graden af mod-lobbyisme, sagens prominens og det enkelte udvalgs modtagelighed over for interessenter er afgørende faktorer for succesfuld lobbyisme.

Bogen gennemgår fire konkrete cases og baserer sig på omfattende studier af EU-dokumenter, breve fra lobbyister og interviews med 150 nøgleaktører – herunder både beslutningstagere og lobbyister.

Bogen udkommer på Palgrave MacMillan og henvender sig til såvel akademikere med interesse for EU's beslutningsprocesser, politikere på nationalt og europæisk plan samt praktikere og personer, der arbejder med interessevaretagelse i virksomheder og organisationer.

Køb bogen her

Tænketanken EUROPA afholder i januar lobbykurset Bliv hørt i Bruxelles, hvor du kan møde både forskere og praktikere og blive bedre til at gøre din stemme gældende i EU's beslutningsprocesser. Læs mere om kurset og tilmeld dig her.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.