Event

Kom til ThinkEuropa Festival 2014

Hvordan skal Europa se ud i fremtiden, og hvad skal EU udvikle sig til? Vær med til at finde svarene på ThinkEuropa Festival lørdag d. 8. november 2014 kl. 9.00-18.00. Du vil kunne møde førende europæiske politikere, kulturpersonligheder og intellektuelle.

Tænketanken EUROPA samler en perlerække af talere fra ind- og udland, som vil dele deres visioner og ideer til, hvordan vi kan udvikle et endnu bedre europæisk samarbejde. De vil også debattere nogle af de store udfordringer og brændende spørgsmål, som EU og Europa lige nu står overfor.

Læs mere om de enkelte sessioner på festivalen her
 
På ThinkEuropa Festival kan du bl.a. opleve årets økonom i Tyskland 2014, professor Hans-Werner Sinn, samt den franske EU-jura-guru Jean Claude Piris’ europæiske visioner.

Herudover kan du høre den britiske superforhandler Robert Coopers erfaringer med at forhandle i EU og film-instruktør Karen Stokkendal Poulsens oplevelser, da hun fulgte Coopers arbejde i forhandlinger mellem Kosovo og Serbien. Hør også svenske Göran Rosenbergs holdning til den nordiske litteraturs store succes og indpas i Europa sammen med danske Jens Christian Grøndahl, Sissel Jo-Gazan og den islandske forfatter Eiríkur Ørn Norðdahl, der er indstillet til nordisk litteratur pris 2014.

Endelig har vi samlet en række inspirerende kokke, der vil give deres bud på hvordan et ”Nyt Europæisk Køkken" kan se ud og diskutere, hvordan gastronomiske traditioner fra de nordiske og europæiske køkkener giver anledning til gensidig inspiration og skaber nye spændende fusioner.

Læs mere om alle talere og debatdeltagere her
 
ThinkEuropa Festival er en begivenhed for alle, der ønsker at debattere Europas fremtid, og som vil være med til at skabe en ny og anderledes måde at forstå og tale om Europa på. Ved at sætte fokus på ikke bare politiske, men også kulturelle, industrielle, forskningsmæssige og gastronomiske sider af det europæiske projekt, åbner vi op for en mere nuanceret og levende dialog om, hvilket Europa vi ønsker at leve i.
 
Gå ikke glip af denne mulighed for at sætte dit præg på Europa – køb billetten nu og sæt kryds i kalenderen. Der er et begrænset antal billetter til salg.

Se hele ThinkEuropa Festival programmet her

OBS: Flere af arrangementerne vil blive afholdt på engelsk.

Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer i programmet.

Find vej til Carlsberg Museum & Business Centre og festivalen her.

Festivalen er lavet med støtte fra Københavns Kommune.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.