Update

Her er vores grandprix-favoritter

I anledning af den store europæiske finale i aften fortæller Tænketanken EUROPA's medarbejdere om deres yndlings grandprix-hits. Favoritterne spænder vidt – fra hård rock til blød vals, fra italiensk croon til svensk pop. Hør alle dem alle her og hav en god finale i aften!

Catharina Sørensen, forskningschef: Toto Cutugno med Insieme: 1992, 1990

- Uha, det er ikke så nemt for én, som ikke altid lige er hjemme, når der er Eurovision… Men tilbage til en forgangen melodigrandprix-tid, hvor båndoptageren kørte samtidig med tv’et for at optage sangene, var Italiens EU-hyldest fra 1990 en af de der pompøse og lettere kiksede hits, der, komplet med hvidklædt italiener og knipsende baggrundskor, fik i hvert fald nogle 10-årige til at fundere lidt over det storre Europa. Berlin-muren var faldet et par måneder forinden, grandprixet fandt sted i et Zagreb, der stadig var en del af det gamle Jugoslavien, og der var ikke et øje tørt. Et oplagt valg her!”"

Eva Maria Gram, analytiker: Brixx med Video Video, 1982

- Det var én af de første sange, jeg lærte hele teksten til, og den eneste Eurovision-sang, der er fast inventar på mine playlister. Man kun kan elske håret og tøjet fra 1982, og baggrundsfarverne får mig til at tænke på vores eget color-block-logo. Derudover er det værd at bemærke, at selvom sangen er på dansk, formår Brixx at synge “video” med god engelsk accent. Den scorede ikke mange point i finalen, men for mig vil den altid være nummer 1.

Mikkel Høegh, cheføkonom: Lordi med Hard Rock Hallelujah, 2006

- Lordi! Jeg har været til koncert og købt plader med Lordi længe før, de var kendte i den brede befolkning. Jeg husker, da de spillede på det hedengangne The Rock i Skinnergade, hvor de brugte kædesave og teaterblod til at sprede uhygge på den fede måde. Monsterrocken er en særlig minoritetsgenre inden for den brede Heavy Metal, og det viser jo bare, at der også til Eurovision er plads til minoriteter. For mig er det første og indtil videre eneste gang jeg har har stemt til et Eurovision.

Malte Kjems, kommunikationsrådgiver: Grethe og Jørgen Ingemann med Dansevise, 1963

- Min referenceramme er ikke komplet, men jeg kan ikke forestille mig et bedre nummer end Dansevisen – Danmarks bidrag og vinder af den internationale konkurrence i 1963. 3/4-takten giver lys og lethed, riffet er lige i skabet og arrangementet er suverænt. I 1963 var det ikke et krav at synge på sit eget sprog, men det valgte Grethe og Jørgen Ingemann. Senere indspillede de en version på engelsk under titlen ”I loved you”. For mig er der dog kun én version – den origianle.
 

Martin Aagaard, projektmedarbejder: Brotherhood of Man med Save Your Kisses For Me, 1976

- For mig er EU et storslået politisk initiativ, der bygger på at få forskellige nationer til at arbejde sammen – i bedste broderlige stil – om at forbedre vores fælles vilkår. Derfor er det nok også mest symbolsk, at jeg har valgt Brotherhood of Man og deres grandprix-vinder fra 1976, Save Your Kisses For Me. Men jeg må sige, at den helt igennem fantastiske koreografi revolutionerede måden, man siden har optrådt live på, og på mange måder har påvirket den måde, jeg selv danser.

Stanislav Stanchev, student:  Wig Wam med In My Dreams, 2005

Som rock- og metalfan ville mit naturlige valg falde på bands som Lordi eller Teräsbetoni. De er bare ikke helt fjollede nok i mine øjne til for alvor at blive forbundet med Eurovision. Derfor falder mit valg på Norges Wig Wam fra 2005 med en sang, som har alt det ‘bedste’ fra Eurovision: absurde kostumer, et catchy omkvæd og en up-beat-attitude. Med en energisk tilstedeværelse på scenen og et udmærket riff er det umuligt ikke at synge med på "come on, come on, come on". Det er glam, når det er bedst."

Bjarke Møller, direktør: ABBA med Waterloo, 1974

- Det er den klart bedste og mest succesfulde grandprix-sang nogensinde. Gruppen kom til at definere min barndom, Bjørn og Bennys halvfjerserfrisurer blev efterlignet af millioner, og bortset fra Beatles har ingen pop-bands solgt så godt. Selv om jeg som dreng var mere til Beatles end til ABBA, så står vi her over for et betagende svensk eventyr af de helt store: En gruppe, der havde formatet til at blive megastjerner på trods af en stribe singlefiaskoer i starten af karrieren. Talent er ikke nok til at blive ægte stjerner i musikbranchen. ABBA er også en historie om en af de få grandprix-vindere, der faktisk formåede at træde ud af grandprix-karruselens lange række af fallerede vindere og skabe sig en kommerciel karriere. Det kalder på respekt i et game, der er fyldt med tabere. ABBA skrev endda balladen, The Winner Takes It All, der er blevet citeret, brugt og misbrugt af økonomer og samfundsforskere i hele verden. Og selv en stribe store musiknavne – ja selv mit favoritband U2 – har lavet coversange af ABBA. Derfor må Waterloo, trods sit paradoksale navn, alligevel betegnes som alle tiders store grandprix-sejr.

Marc Theis Beræntzen: France Gall med Poupee De Cire, Poupee De Son, 1965

- Jeg har valgt Luxembourgs vindersang fra 1965 “Poupee de Circe, Poupee de Son” sunget af France Gall og skrevet af den brilliante Serge Gainsbourg. Sangen var den første rigtige pop-melodi til at vinde Eurovision og gjorde op med en historie af ballader som tidligere havde domineret konkurrencen. Hertil er der bare en fed livsenergi og ironi i fransk pop fra 1960’erne."
 

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.