Ny seniorrådgiver

Fra tysk til fransk valg med ny seniorrådgiver i Tænketanken EUROPA

Selvom den nye regering endnu ikke er på plads i Berlin, betyder afholdelsen af forbundsdagsvalget i søndags, at fokus i Europa nu rykkes mod Paris. 1. januar 2022 overtager Frankrig EU-formandskabet, og i april afholdes der præsidentvalg i Frankrig. For at være bedst rustet til at bidrage med analyser om udviklingen i Frankrig og betydningen for Europa-politikken har Tænketanken EUROPA tilknyttet Kirsten Biering som seniorrådgiver. 

”Foråret 2022 kommer uundgåeligt til at stå i Frankrigs tegn.Vi er derfor glade for at kunne byde velkommen til Kirsten Biering som ny seniorrådgiver. Kirsten er som Danmarks tidligere ambassadør i Paris en stor kapacitet på området fransk udenrigs- indenrigs- og europapolitik. Hendes lange erfaring i dansk diplomati vil også styrke Tænketankens analytiske muskel på det udenrigspolitiske område”, udtaler direktør Lykke Friis. 

“Jeg ser meget frem til samarbejdet med Tænketanken EUROPA, både med min baggrund som diplomat og som associeret rådgiver ved DIIS. Der er al mulig god grund til at beskæftige sig mere med Frankrig, især i den kommende tid. Det er en spiller på den europæiske scene, hvis betydning for den samlede udvikling og dermed også for Danmark er for stor til at ignorere. Eller vide for lidt om”, udtaler Kirsten Biering.

Tænketanken EUROPA har i forvejen to seniorrådgivere tilknyttet - Jan Høst Schmidt og Svend Roed Nielsen.  Op til det tyske valg har Tænketanken haft et tæt samarbejde med European Council on Foreign Relations' (ECFR) Berlin-kontor. I det kommende år vil ECFR’s Paris-kontor løbende blive inddraget.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.