Update

Forskningsprojekt skal kortlægge årsager til euroskepsis

Nyt forskningsprojekt om euroskepsis

Resume Tænketanken EUROPA lancerer i samarbejde med Københavns Universitet og Innovationsfonden et erhvervs-ph.d.-projekt, som skal undersøge, hvilke individuelle og strukturelle forhold, der ligger bag de europæiske befolkningers euroskepsis.

Hvad ligger bag europæernes euroskepsis, og hvordan hænger modstanden mod EU sammen med socioøkonomiske og strukturelle forhold? Det er nogle af de spørgsmål, som et nyt erhvervs-ph.d.-projekt skal undersøge.

Projektet, med arbejdstitlen "Explaining Euroscepticism – A new multidimensional approach to understanding and theorizing longitudinal developments across EU countries" gennemføres i et samarbejde mellem Tænketanken EUROPA, Københavns Universitet og Innovationsfonden og vil fokusere på euroskepsis i samtlige 28 EU-lande.

Det er Karsten Tingleff Vestergaard, der pr. 1. februar er tilknyttet Tænketanken EUROPA som erhvervs-ph.d.

Karsten kommer fra en stilling hos konsulenthuset Advice, hvor han har arbejdet med surveys og statistisk analyse af økonomiske og politiske problemstillinger. Han har desuden været tilknyttet Københavns Universitet i forbindelse med større danske valgforskningsprojekter om holdningsdannelse og stemmeafgivelse.

Karsten blev kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet i 2015 med speciale i MEP’ernes stemmemønstre ved afstemninger i Europa-Parlamentet med fokus særligt på, hvad der sker, når MEP’erne får divergerende retningslinjer fra deres nationale parti og deres europæiske partigruppe.

Læs mere om Tænketanken EUROPAs forskningsarbejde her

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.