Update

Folkemøde 2018 – Mød Tænketanken EUROPA

Tænketanken EUROPA på Folkemøde

Resume Tænketanken EUROPA deltager i en række debatter og arrangementer på Folkemødet 2018. Her finder du en oversigt over, hvor du kan møde os.

Torsdag d. 14. juni:

14.00-15.00: Fodbold for Fred – Fra national til fælleseuropæisk identitet
Opvarmning til åbningskampen i VM 2018. Kan fodbold sikre grænseoverskridende samarbejde? Direktør i Tænketanken EUROPA, Bjarke Møller, styrer debatten med tidl. sportsjournalist og seniorrådgiver i Geelmuyden-Kiese, Morten Crone Sejersbøl, forsker på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), Rasmus Leander Nielsen, og næstformand for DBU, Bent Clausen. Sted: J3 - Europabevægelsen.

16.00-16.45: How to make globalisation work for all
Er vi tvunget til at vælge mellem globalisering, national suverænitet og demokrati? Direktør i Tænketanken EUROPA, Bjarke Møller, styrer debatten med Canadas ambassadør i Danmark, Emi Furuya, Executive Director i AmCham Denmark, Stephen Brugger, kabinetchef i Kommissionen, Ditte Juul-Jørgensen, og Mogens Lykketoft (S). Sted: C7 - Europa-Kommissionens telt.

Fredag d. 15. juni:

11:00-12:00: Fodboldkamp om Europas fremtid
Direktør i Tænketanken EUROPA, Bjarke Møller, sparker bold i det traditionsrige opgør om Europa. Kampen arrangeres af Europabevægelsen og Folkebevægelsen mod EU. Sted: C31 - Fodboldbane bag Cirkuspladsen.

12:00-12:45: EU og solidaritetspagten
Hvordan sikrer vi, at fri bevægelighed går hånd i hånd med fair bevægelighed? Kommunikationschef i Tænketanken EUROPA, Malte Kjems, styrer debatten med MEP Jeppe Kofod, politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke, Lars Koch og formand for LO, Lizette Risgaard. Sted: Socialdemokratiet, D5 ved Brandstationen.

13:30-14:15: Brexit - dyrt for fødevaresektoren og medarbejderne?
Hvad er på spil for fødevaresektoren, og hvor findes løsningerne efter Brexit? Kommunikationschef i Tænketanken EUROPA, Malte Kjems, styrer debatten med MF Peter Hummelgaard (S), MEP Morten Løkkegaard (V), næstformand i L&F og griseproducent, Asger Krogsgaard, forbundsformand i Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast, og Executive Vice President i Arla, Peter Giørtz-Carlsen. Sted: G10 - Fødevareforbundet NNF.

15:00-15:45: Frihandel, velstand og velfærd
Skal EU tage lederskab i den globale handelspolitik, når USA opfører handelsmurer? Direktør i Tænketanken EUROPA, Bjarke Møller, styrer debatten med direktør i Danmarks Eksportråd, Susanne Hyldelund, direktør i Dansk Industri, Thomas Bustrup, og næstformand i Fødevareforbundet NNF, Jim Jensen. Sted: G10 - Fødevareforbundet NNF.

17:15-18:00: Et suverænt Danmark uden nævneværdig indflydelse?
Vi er suverænt bedst – men hvad kan man egentlig bruge suverænitet til i en globaliseret verden? Direktør i Tænketanken EUROPA, Bjarke Møller, deltager i debatten. Sted: C7 - Europa-Kommissionens telt.

Lørdag d. 16. juni:

9.00-9.45: Frihed, fred og demokrati: Hvordan forsvarer vi EU's værdier?
Hvad er EU's værdier og hvordan skal vi forsvare dem? Kommunikationschef i Tænketanken EUROPA, Malte Kjems, styrer debatten med MEP Anders Vistisen (DF) og formand for Europebevægelsen i Danmark, Stine Bosse. Sted: J3 - Europabevægelsen.

10.30-11.15: EU-valg på vej- hvad betyder det for Danmark?
Hvilke emner bliver centrale ved valget til EU-Parlamentet, og hvad bliver Danmarks rolle i EU? Direktør i Tænketanken EUROPA, Bjarke Møller, deltager i debatten med MF Jan E. Jørgensen (V) og Lars Holm Nielsen fra Dansk Industri. Sted: D9 - Venstres Hus (Danchells Hus).

10.30-11.30: EU-forbeholdene og Danmarks fremtid Danmark har en række EU-forbehold.
Hvad betyder de for vores indflydelse og medlemskab af EU? Kommunikationschef i Tænketanken EUROPA, Malte Kjems, styrer debatten med underdirektør i Dansk Industri, Anders Ladefoged, kandidat til Europa-Parlamentsvalget 2019, Jakob Nerup (Ø) og 1. suppleant for Margrethe Auken i EP, Teis Volstrup (SF). Sted: J3 - Europabevægelsen.

22.30-23.00: Deadline live fra Folkemødet
Kommunikationschef i Tænketanken EUROPA, Malte Kjems, er med i DR2 Deadline direkte fra molen i Allinge. Aftenens tema er næste års valg til Europa-Parlamentet. Sted: Molen, Allinge.

Hvis du vil i dialog med Tænketanken EUROPA mht. Folkemødet, så kontakt kommunikationschef Malte Kjems på 23395657.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.