Notat

Tilvalgsordning truer ikke mangfoldigheden

Det er en myte, at mangfoldigheden er truet af tilvalgsordningen

Resume Det er stærkt misvisende, når Enhedslisten hævder, at et ja den 3. december kan true mangfoldigheden i Danmark – bl.a. med henvisning til, at EU vil bestemme danske "regler for skilsmisser og forældremyndighed". EU’s kompetence til at lovgive på det familieretlige område er nemlig meget begrænset.

EU’s kompetence begrænser sig til lovgivning om processuelle regler i grænseoverskridende tilfælde. Dvs. regler om hvor en sag skal afgøres, men ikke hvordan den skal afgøres. EU har slet ikke kompetence til at lave materiel lovharmonisering inden for familieretten. Det er en myte, at et ja den 3. december truer Danmarks ret til at gå foran og tænke nyt på det familieretlige område eller fjerner dansk selvbestemmelse på området, sådan som Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU ellers hævder.

EU-reglerne påvirker hverken de danske regler om homoseksuelles ret til at indgå ægteskab eller retten til medmødreskab, og EU’s retssamarbejde truer ikke Danmarks mangfoldige familielovgivning. Danmark kan stadig være foregangsland, når det gælder retssikkerhed, familielovgivning og ytringsfrihed – selv om Enhedslisten hævder det modssatte.

Det er heller ikke korrekt, at de andre EU-lande kan trække regler ned over hovedet på os, som vi ikke kan lide. Det familieretlige område kræver nemlig, at alle landene er enige om reglerne. Hvis Danmark er uenig, vil Danmark kunne stemme imod og dermed bliver vi ikke bundet af reglerne.

Hovedkonklusioner
  • EU’s regler på det familieretlige område søger at sikre, at grænserne mellem medlemsstaterne ikke udgør en hindring for borgernes adgang til at indbringe sager for domstolene og fuldbyrde afgørelserne dvs. de processuelle regler.
  • EU kan til gengæld ikke lave fælles regler for fx hvornår man kan blive skilt, eller hvor stor arveafgift der skal betales.
  • Reglerne handler ikke om lovharmonisering af de materielle regler. Reglerne er tværtimod procesregler for grænseoverskridende tvister, der handler om hvilken domstol, der skal afgøre sagen, men ikke hvordan sagen skal afgøres. Det er altså stadig op til de enkelte medlemslande at regulere f.eks. ægteskabsregler og forældremyndighedsregler.
  • EU’s regler sikrer, at familier ikke bliver sat i et juridisk limbo mellem flere forskellige domstole ved at afgøre, hvilken domstol der er kompetent i sagen. Det vil som altovervejende udgangspunkt være der, hvor familien bor.
  • Når en sag herefter er afgjort, skal den anerkendes og fuldbyrdes i alle medlemslande. Sådan er det også i dag, men med EU-reglerne bliver systemet mere effektivt. Det betyder f.eks. at børn i sager om børnebortførelser nemmere tilbageleveres til Danmark, og det styrker deres retssikkerhed.
  • Hvis EU vedtager nye regler på det familieretlige område, skal alle landene være enige. Det betyder, at Danmark ikke kan blive bundet af regler, som vi har stemt imod i Rådet.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.