Kommentar

Styrk tysk og fransk efter Brexit

Denne kommentar blev bragt i Børsen d. 28. december

1246 sider. Så lang er den brexit-aftale, EU indgik med Storbritannien juleaftensdag. I takt med at flere får gnavet sig igennem de mange sider, vil der uden tvivl opstå mange overraskelser. Én kom allerede på jule-pressemødet: Trods et klart løfte om at forblive i Erasmus-ordningen meddelte premierminister Johnson, at Storbritannien nu vil vinke farvel til programmet, der muliggør studenterudveksling.  
            Konsekvensen ligger ligefor: de 1.200 danskere, der årligt har kunne læse ét eller to semestre på et britisk universitet uden at betale studieafgift, må se sig om efter andre himmelstrøg. I dag er Storbritannien den mest populære udlandsdestination i Europa for danske studerende. Storbritanniens exit risikerer dermed at svække danske kandidaters og dermed erhvervslivets ”internationaliseringsgrad”. Regeringen bør derfor i samarbejde med danske uddannelsesinstitutioner hurtigst muligt vedtage en trefoldig Brexit-strategi. 
            For det første bør danske universiteter arbejde målrettet for, at deres studerende skifter Oxford, Sussex og London ud med Heidelberg, Berlin og Paris. Det hænger ikke alene sammen med, at Storbritannien melder sig ud af Erasmus-ordningen, men at Brexit i sig selv rykker det politiske tyngdepunkt væk fra Storbritannien og dermed det engelske sprog. Skal danske aktører fremover kunne forsvare kongerigets interesser, nytter det derfor ikke, at det kun er ganske få, der behersker tysk og fransk - endsige har forståelse for den tyske og franske kultur.
            I lyset af den voksende betydning af andre fremmedsprog bør regeringen for det andet se sprogstrategien fra 2007 efter i sømmene. Konkret bør der afsættes flere midler til sproguddannelse i folkeskolen, gymnasiet og på universiteterne, ligesom gymnasiereformen bør ændres, så flere vælger tre fremmedsprog. Og det haster: i flere år har optaget til sprogfagene på de videregående uddannelser været så lav, at der dårligt er kandidater nok til at besætte stillingerne som tysk- og fransklærere i gymnasierne. 
            Endelig bør regeringen også lære af de forsøgsordninger med tidlig tysk i folkeskolen, som folkeskoler i Sønderjylland har indført. Danske børn skal så tidligt som muligt ”lege sig til sprog” og tage afsked med myten om, at det er langt lettere at lære engelsk end f.eks. tysk. 

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.