Notat

EU's sociale søjle – endnu et dansk forbehold?

Resume Skal EU være mere socialt for borgernes skyld? Det mener Europa-Kommissionen, der den 26. april følger op på Hvidbogen om Europas Fremtid med et udspil til en social dimension. Udspillet ventes at inkludere en såkaldt social søjle med principper om lige muligheder, retfærdige arbejdsvilkår og bedre social beskyttelse, samt en lovgivningspakke om forhold som arbejds- og familielivsbalance. Det er kontroversielt allerede inden lanceringen, da Kommissionen i manges øjne bevæger sig i en gråzone, hvor den egentlig ikke har traktatmæssig hjemmel til at handle.
Indtil videre har reaktionen fra den danske regering, Folketinget og arbejdsmarkedets parter været forbeholden. Det er afgørende for opbakningen, at EU ikke tiltager sig mere kompetence, og at den danske model beskyttes. Omvendt er Sverige, som Danmark ofte sammenligner sig med på det sociale velfærdsområde, et af de lande, der skubber mest på for, at EU bliver mere socialt.

Danmark vil være omfattet af eventuelt kommende lovgivning på det sociale område. Derfor frembringer Kommissionens april-udspil bekymrede reaktioner fra flere danske aktører, og det sætter politikere og embedsmænd på arbejde for at forsvare den danske model. Det vil bringe Danmark i en atypisk alliance med en række primært øst- og centraleuropæiske lande, der også er imod Kommissionens udspil, men af helt andre årsager (læs: modvilje over for højere krav til social beskyttelse, der kan forringe deres arbejderes konkurrencevilkår).
Danmarks position i forhold til den kommende sociale søjle er noget anderledes. Her kan ikke-euro lande nemlig selv vælge, om de vil være en del af initiativet.

Det stiller Danmark over for et alvorligt dilemma. På den ene side vil den danske regering formentlig ønske at sende et kraftigt signal om, at EU bør holde sig fra socialområdet. Dermed kunne Danmark vælge at stå uden for samarbejdet og få en slags ekstra forbehold. Men på den anden side risikerer et ekstra dansk forbehold på et nyt EU-område at sende et signal om, at Danmark er på vej længere væk fra EU’s kerne på et tidspunkt, hvor EU-toget baner vej for et samarbejde i flere hastigheder og en mere formel inddeling i kerne og periferi.
Den sociale søjle vil formentlig primært rumme hensigtserklæringer og næppe tiltag, der truer den danske model. Tværtimod vil en række ting i Kommissionens forslag formodentlig kunne samle opbakning i Danmark, såsom udbredelsen af flexicurity, ligestilling og fokus på digital økonomi. 

Hovedkonklusioner
  • Kommissionen vil give EU en stærkere social dimension. Den er på vej med nyt udspil til en social EU-søjle, der skal supplere arbejdsmarkeds- og velfærdssystemer i eurolandene, og Kommissionen vil samtidig præsentere en større lovgivningspakke.
  • I Danmark er der en kritisk tilgang til Kommissionens forslag. Det ønskes ikke, at EU får større kompetence på socialområdet, nærhedsprincippet skal overholdes og den danske model beskyttes.
  • Den sociale søjle vil være rettet mod eurolandene, men andre kan vælge at deltage. Danmarks beslutning vil formentlig komme an på den endelige udformning af søjlen. Valget er næppe helt så ligetil, som regeringens foreløbige modvilje mod en socialunion giver anledning til at tro.
  • Det politiske tilvalg af endnu et dansk forbehold rummer en risiko og en tabt mulighed. Risikoen er, at Danmark kobles fra udviklingen på et tidspunkt, hvor blandt andre Tyskland presser på for at få dannet et kerne-Europa. Og det kan ende som en tabt mulighed, fordi udspillet kan sikre højere standarder på socialområdet i lande, hvor der i dag er så lave standarder, at det giver landenes arbejdstagere en konkurrencefordel.
  • Den danske modstand går på, at det er nationalstaten og ikke EU, der skal sætte rammerne, men Kommissionens udspil kan sikre opadgående social konvergens i lande med et lavt socialt beskyttelsesniveau – hvilket burde være i dansk interesse.
  • Overraskende nok er situationen helt anderledes i Sverige, som er fortaler for øget social integration. Den svenske socialdemokratiske regering forventer, at et mere socialt EU vil få befolkningen til at bakke op omkring EU i en tid, hvor globalisering har gjort flere lønmodtagerne mere udsatte.
  • Reaktionerne på Kommissionens forslag ser ud til at følge det klassiske højre-venstre skel, hvor venstrefløjen og arbejdstagerorganisationerne er mere positive end højrefløjen og arbejdsgiverorganisationerne.

 
 
 

Hent PDF

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.