Kommentar

EU-målinger: Bekæmpelse af fattigdom vigtigere end klima

Dette indlæg blev bragt i Jyllands-Posten d. 25. august 2021 

”Det her bliver svært. Men det er nødvendigt.” Sådan sagde Frans Timmermans, EU’s klima-kommissær, da han sidste måned fremlagde den kæmpe lovgivningspakke, Fit-for-55, der skal gøre EU i stand til at nå sine klimamål. ”Det er politisk selvmord” svarede formanden for miljøudvalget i Europa-Parlamentet, der nu har ansvaret for at godkende pakken sammen med medlemslandene.

Især et forslag om også at lade EU’s CO2-kvotesystem, ETS, gælde bygninger og transport skaber polemik. Begge sektorer er svære at komme uden om i kampen om at reducere udledninger, men afgifter her risikerer at lande hos forbrugerne. Det møder modstand i Central- og Østeuropa, hvor energifattigdom – dvs. borgere, der ikke har råd til at opvarme deres hus om vinteren – allerede er omfattende. Og i Frankrig vil præsident Macron, der håber på genvalg til foråret, næppe se positivt på EU-forslag, der kan ses som en kattelem for hans fejlslagne benzinafgift, der i 2018 startede den regeringskritiske bevægelse De Gule Veste.

Men hvordan står det egentlig til med den folkelige opbakning på klimaområdet? Har dystre FN-rapporter og gentagne katastrofer fra ekstremt vejr i Europa ført til større accept af behovet for grøn omstilling? En ny meningsmåling fra Eurobarometer viser, at klimakampen fortsat ikke har høj prioritet i store dele af EU.

Danmark og en række nordeuropæiske lande anser i dag klimaforandringer som verdens største udfordring. Men selv når der i målingen spørges ind til verdens fire største udfordringer, fra en liste med 11 svarmuligheder, er det blot 26% i Rumænien og 28% i Bulgarien, der markerer klimaet (i Danmark er det 70%).

Der er på tværs af målingens klimaspørgsmål et skel mellem Øst- og Vesteuropa, som generelt ikke er blevet mindre over tid. Faktisk er den gennemsnitlige prioritering af klimakampen i EU ikke steget det seneste årti. I år er det 12 år siden, at EU lancerede sin første dedikerede klimamåling – det var som optakt til COP15 i København. Dengang, i 2009, anså 47% af EU-borgerne klimaforandringer som et af verdens fire mest alvorlige problemer. Det tal er 49% i dag. Også andelen, der siger, de personligt gør noget for at beskytte klimaet, har stort set ikke rykket sig: den er på 64% i EU i dag, mod 63% i 2009. Faktisk er der nu lidt færre, der siger, at de sorterer affald (75% vs. 78%).

Derimod har planer og tiltag om plastikafgifter tilsyneladende haft effekt. Andelen i EU, der medgiver at have skåret ned på forbruget af plastikposer, er steget fra 41% i 2009 til 59% i 2021. I Danmark, hvor der siden 2020 har været en afgift på alle former for bæreposer af plastik, er andelen steget fra 43 til 69%.

Den danske regering kan her trække på den brede, folkelige prioritering af grøn omstilling, som altså langt fra kan tages for givet i andre medlemslande. Det er klart, at når store befolkningsflertal ser ”fattigdom” og ”den økonomiske situation” som større udfordringer end klimaet, kan det blive vanskeligt at få en regering til at acceptere tiltag, der kan gøre borgernes tilværelse dyrere.

Fit-for-55’s udfordring er, at EU har ansvar for at levere en effektiv klimapolitik uden at have ansvar for at passe på de fattigste borgere. Det ansvar ligger hos medlemslandene selv. Der fulgte en støttefond med klimaudspillet, men den er ifølge flere regeringer i Central-, Øst- og Sydeuropa alt for lille. At finde nye EU-midler bliver dog ikke let. Finland har allerede gentaget sin modstand mod nye EU-fonde; et synspunkt, der traditionelt bakkes op af Danmark og andre nordeuropæiske lande.

Derfor kan den nuværende arbejdsdeling – klimapolitik på EU-niveau og socialpolitik på nationalt niveau –ende med at stække Europas klimamuskler.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.