Kommentar

EM bliver ét stort nationalt terapirum

Dette indlæg blev bragt i Berlingske d. 11. juni 2021

Europamesterskabet i fodbold skulle have været et symbol på europæisk sammenhold. Nu bliver det snarere symbolet på splittelse i en tid med Brexit og pandemi. I alle lande kommer EM til at fungere som et nationalt terapirum til at bearbejde coronakrisen. Og som det ikke var nok: Rejserestriktioner vil kunne udløse ny splid mellem landene. Så der er lagt op til en ganske anden fodboldfest end planlagt.

Fra starten var der tale om én af de største kaniner i europæisk fodboldhistorie. Fuldstændig ud af det blå foreslog daværende UEFA-præsident Michel Platini i sommeren 2012, at EM i 2020 skulle holdes i 11 byer rundt i Europa.

Forklaringen var næsten en EU-kommissionsformand værdig: Lad os bruge EM til at vise, at vi i 60-året for det første EM endegyldigt har begravet de nationale stridsøkser. Det indgik også i Platinis plan, at der skulle spilles i EUs hovedstad, Bruxelles.

Siden har en korruptionssag fjernet festarrangøren Michel Platini. Og hvad værre er: Europa blevet tredobbelt ramt af flygtningekrise, Brexit og senest covid-19, der tilsammen har skabt den største krise i EU-samarbejdets historie.

Trods håbet om, at EM med UEFA-præsident Aleksander Ceferin ord kan blive »starten på et nyt liv«, vil det krisefyldte bagtæppe i høj grad præge de kommende uger. Hermed vil EM endnu engang bekræfte, at fodbold drejer sig om meget mere end spillet på banen.

Fodbold som spejl

Under store turneringer er fodbolden et spejl på Europas og de enkelte landes problemer, ligesom succes og fiasko hurtigt bliver en del af de nationale fortællinger.

Tag bare det tyske landshold.

I 2014 blev VM-sejren i Rio brugt til at sætte en tyk streg under, at det tyske samfund netop bliver styrket af at integrere tyskere af anden etnisk herkomst, såsom stjernerne Mesut Özil, Miroslav Klose og Sami Khedira.

Under VM i Rusland 2018, hvor Tyskland i den grad kæmpede med eftervirkningerne af flygtningekrisen, blev landsholdet pludselig brugt til det at argumentere for det modsatte: Omfattende indvandring splitter nation og landshold, der røg hjem allerede efter den indledende runde.

Ved dette EM er det ikke flygtninge, men først og fremmest coronakrisen, der vil dominere. Efter at politik og samfund nærmest har været i undtagelsestilstand i halvandet år, har alle nationer behov for at samles om noget glædeligt, men også for at bearbejde den vanskelige tid.

Kort sagt: I år kommer EM til at fungere som nationalt coronaterapirum. Går Frankrig langt, kan man godt allerede nu indstille sig på, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, elegant forbinder coronabekæmpelse med EM og det kommende præsidentvalg i foråret 2022.

Problemer for Laschet

I Tyskland vil et hurtigt EM-exit skabe det værst tænkelige grundlag for CDU/CSU-kanslerkandidat Armin Laschets valgkamp. Man kan næste høre De Grønne og FDP argumentere for, at Tyskland i den grad har brug for fornyelse efter henholdsvis 16 år med Kansler Merkel og 15 år med landstræner Jogi Löw.

Coronakrisen har jo om noget vist, at Tyskland halter bagefter inden for ikke mindst digitalisering, hvor dele af vaccineudrulningen er foregået ved hjælp af fax!

Orban: Vi er til fyldt stadion

Et tredje eksempel er Ungarn, hvor premierminister Viktor Orban allerede har besluttet at bruge EM til at vise, at landet har klaret coronaen bedre end nogen andre. Som den eneste værtsby meldte Orban hurtigt ud, at der er så meget styr på pandemien, at hver og én plads kan fyldes på nationalstadionet Puskás Aréna i Budapest.

Og mon ikke også regeringen på vore egne breddegrader vil koble den succesrige »danske« coronabekæmpelse med Kasper Hjulmands tropper, hvis Danmark går langt?

Som bekendt er der også præcedens med tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens »If you can't join them – beat them« paradeeksempel fra 1992. I én omskrivning af et kendt ordsprog formåede han at koble nejet til Maastricht-traktaten sammen med det sensationelle danske EM-guld i Sverige.

Brexit øger drama

Én ting er imidlertid coronabearbejdningen i det kontinentale Europa; noget helt andet er situationen i England og Skotland. Her skal terapirummet ikke kun bruges til at bearbejde viruskrisen, men også Brexit.

Helt i modstrid med, hvad Michel Platini kunne forestille sig i 2012, er England og Skotland i dag ude af EU. Det har allerede fået frustrerede skotter til at drømme om en ny folkeafstemning, der får Skotland tilbage til EU og ud af Storbritannien.

Og som om det ikke var nok: 18. juni klokken 21 mødes England og Skotland på Wembley!

De 90 minutter vil være en lang bekræftelse af den skotske Liverpool-trænerlegende Bill Shanklys gamle udtryk: »Mange regner fodbold for at dreje sig om liv eller død. Denne indstilling skuffer mig meget. Jeg kan forsikre jer om, at det er meget vigtigere end det.«

»Football is coming home«

Selvom symbolikken i England-Skotland kampen på forhånd kan blive svær at overgå, er der lagt op til en potentiel lang engelsk fodboldsommer.

Landsholdet er fyldt med talent, og reelt er der tale om et EM på hjemmebane, da Gareth Southgates tropper kun behøver at spille kvartfinale på udebane. Alle andre kampe, inklusive en eventuel semifinale og finale, foregår på Wembley.

Den legendariske EM-sang »Football is coming home« fra 1996, hvor England sidst spillede EM på hjemmebane, kan derfor genbruges.

Allerede dengang blev semifinalen mod Tyskland set som et nationalt opgør, hvor alt fra Anden Verdenskrig til Europas importforbud af britisk kød skulle bearbejdes. Tag bare Daily Mirrors overskrift, hvor de engelske stjerner Paul Gascoigne og Stuart Pearce var iført stålhjelm: »For you Fritz, ze Euro 96 is over … Achtung! Surrender«.

Man kan kun gisne over tabloidpressens slagkraftige overskrifter i 2021 med Brexit og den bitre strid mellem EU og Storbritannien om, hvem der egentlig skulle have adgang til AstraZeneca-vaccinerne.

Tilsvarende vil tyske, franske, hollandske og andre kontinentale medier nok heller ikke holde sig tilbage, hvis England må forlade EM. Tænk blot på de mange hånlige kommentarer om det »hårde Brexit«, da England fik nul point ved årets Eurovision.

Rejserestriktioner

Forholdet til Storbritannien kompliceres af, at flere lande på kontinentet for nylig har indført særlige rejserestriktioner over for Storbritannien på grund af virusmutationer.

I en feberredning nåede den tyske regering i tirsdags ganske vist at vedtage en »lex-EM«. Den indebærer, at alle der rejser ind fra Storbritannien til Tyskland ikke længere skal i ti dages karantæne. Det redder den kvartfinale, som skal spilles i München på Allianz Arena mod vinderen af ottendedelsfinale på Wembley.

Uden den tyske beslutning ville spillerne fra Wembley-kampen ganske enkelt ikke kunne nå at gå på banen i München til tiden. Det ændrer imidlertid ikke på, at der fortsat er rejserestriktioner for engelske fans.

Det gælder for øvrigt også Danmark, hvor England kan spille ottendedelsfinale i Parken – afhængigt af resultaterne i den indledende runde. Tilsvarende betyder de britiske rejserestriktioner, at tyske Schlachtenbummler eller danske roligans, trods to vaccinestik, skal være minimum fem dage i karantæne i England, hvis de vil støtte deres hold på Wembley.

Hvis Tyskland eller Danmark pludselig kan spille en EM-semifinale, vil der imidlertid uundgåeligt gå storpolitik i den: Forsøger englænderne at skabe sig en fordel ved at udelukke udebanefans?

At dette langt fra er science fiction, fremgår af, at det russiske fodboldforbunds nylige protest over for det danske fodboldforbund, DBU. I henhold til de danske rejseregler er Parken nemlig lukket land for russiske fans, når Danmark 21. juni møder Rusland.

Og mon ikke også mange landes anspændte forhold til Ungarns Orban lige får et nøk opad, når det går op for fodboldfans, at deres europæiske coronapas med to vaccinetest ikke nødvendigvis fratager dem for pligten til at blive pcr-testet inden indrejse?

Ungarn har nemlig besluttet, at landet kun vil lade coronapasset lyse grønt for de lande, som har indgået en separat aftale med Ungarn om at lade ungarere, der er vaccineret med Sputnik V, komme ind i landet. I henhold til kompromiset om coronapas er landet nemlig forpligtet til at acceptere vacciner, der er godkendt af det europæiske lægemiddelagentur, EMA.

Sommeren 2021 skal dermed nok blive en fest, som mange af os kommer til at huske.

Men Michel Platinis harmoniske jubilæumsfest kan man godt glemme alt om. Og det hjælper bestemt ikke, at UEFA også har besluttet, at der skal spilles i Rusland og Aserbajdsjan. Forholdet til de to lande er nemlig også kun blevet forværret, siden Platini hev sin kanin op af hatten.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.