Notat

Behandling i andre EU-lande

Patient modtager behandling i udlandet

Resume 1. Januar 2014 trådte EU-direktivet om patientrettigheder i kraft i Danmark. Direktivet giver danske borgere ret til behandling i et andet EU-land på den danske stats regning. En rundspørge hos de fem regioner viser dog, at disse rettigheder kun udnyttes i meget begrænset omfang. Forklaringen er bl.a., at der ikke har været ført nogen informationskampagne eller offentlig debat om direktivet og dets betydning.

Direktivet har ellers til formål at skabe klarhed for borgerne om deres rettigheder, og derfor er informationspligt et bærende element i de rettigheder, der følger med direktivet. Men hverken de hjemlige politikere eller de danske myndigheder har gjort meget for at gøre borgerne opmærksomme på deres rettigheder.

Patienternes rettigheder på tværs af EU-landene er kendetegnet ved et dilemma mellem borgernes rettigheder på den ene side og medlemslandenes ønske om selvbestemmelse på sundhedsområdet på den anden side. Med en række afgørelser har EU-Domstolen i en årrække lagt vægt på patienternes rettigheder, men nu har domstolen imidlertid justeret linjen og vist sig lydhør over for den politiske skepsis på området.

Dette afspejles i det nye direktiv for patientrettigheder, hvor EU-landenes kamp for selvbestemmelse viser sig på to konkrete områder. For det første er der indført en såkaldt ”nødbremse”, der sikrer medlemslandenes kontrol med antallet af patienter fra andre EU-lande. For det andet kan landene kræve, at behandlingen af deres patienter i andre EU-lande ”forhåndsgodkendes”. Det giver mulighed for at kontrollere antallet af patienter, der rejser ud for at modtage behandling.

Direktivet viser, at EU-Domstolens afgørelser påvirkes af de politisk valgte, og at domstolen er villig til at imødekomme deres bekymringer og ønsker. Direktivet giver borgere bedre mulighed for at få den hurtigste og bedste behandling, men kan også føre til, at danske specialister på sundhedsområdet kan øge deres ekspertise og tiltrække patienter fra andre EU-lande. Disse muligheder kan dog næppe realiseres så længe danske beslutningstagere og myndigheder afstår fra at debattere og informere om direktivet.

Hovedkonklusioner
  • Siden begyndelsen af 2014 har et nyt direktiv om patientrettigheder sikret alle EU-borgere bedre mulighed for at modtage behandling i andre EU-lande.
  • Danskerne gør dog kun i meget begrænset omfang brug af deres rettigheder til behandling i udlandet. Siden årsskiftet har regionerne registreret mindre end 1.000 henvendelser om behandlinger i andre EU-lande.
  • Utilstrækkelig information om de nyvundne rettigheder fra de danske myndigheders side kan være en del af forklaringen på den lave efterspørgsel på behandling i udlandet.
  • Politikerne er fanget i et dilemma, da den frie bevægelighed på den ene side styrker EU-borgeres rettigheder på sundhedsområdet, mens medlemslandene på den anden side ønsker, at sundhedspolitikken skal forblive et nationalt anliggende.
  • Med det nye direktiv har medlemslandene sikret sig to nye foranstaltninger – den såkaldte ”nødbremse” samt ”retten til forhåndsgodkendelse” – der skal sikre, at patienternes frie bevægelighed ikke sætter de enkelte landes sundhedssystem under unødigt pres.
  • EU-Domstolen, der tidligere har lagt en liberal linje i spørgsmål om behandling på tværs af EU-landenes grænser, har udvist større lydhørhed over for de nye politiske vinde, som patientdirektivet udtrykker. Domstolen er kommet medlemslandenes ønske om mere selvbestemmelse i møde og har forholdt sig til deres konkrete udfordringer i forhold til den frie bevægelighed.
  • Danmark kan vinde stort på patientdirektivet, da danske patienter kan få hurtigere behandling i udlandet, og danske læger kan styrke deres specialisering ved at behandle udenlandske patienter.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.