Notat

Magtspillet, der afgør EU's energipolitiske kurs

Resume Der hviler et tungt ansvar på skuldrene af EU’s stats- og regeringschefer, når de til topmødet d. 23.-24. oktober skal fastsætte EU’s 2030-mål for energi og klima. En ambitiøs energipolitisk kurs kan mindske Europas energiafhængighed, som Ukraine-krisen på smertefuld vis har blotlagt. Derudover har de rette investeringer i energiinfrastruktur og –effektivisering enormt potentiale for både vækst og arbejdspladser i en tid, hvor EU’s økonomi er stagneret. Endelig kan en stærk og sammenhængende energi- og klimapolitik konsolidere EU’s position som frontløber op til de skelsættende klimaforhandlinger i Paris 2015.

Den nuværende Barroso-Kommissions udkast udgøres af en tredobbelt målsætning frem til 2030: Drivhusgasemissionerne skal mindskes med 40 pct., vedvarende energi skal dække mindst 27 pct. af vores energiforbrug, og det samlede energiforbrug skal sænkes med 30 pct.

Medlemsstaterne er imidlertid endnu ikke enige om én fælles energipolitisk kurs. Visse central- og østeuropæiske lande har endda truet med at blokere en aftale, som ikke tager hensyn til deres krav. Tænketanken EUROPA kortlægger i dette notat de væsentligste stridspunkter, som kommer til at influere magtspillet og forhandlingerne til topmødet.

Det Europæiske Råd skal smede et delikat kompromis mellem de forskellige positioner, lige som balancen mellem fleksibilitet og kontrol bliver uhyre vigtig. Et uambitiøst sæt målsætninger kan derimod være med til at dødsdømme Junckers ”energiunion”, før projektet for alvor er begyndt. Projektet bygger ifølge Jean-Claude Junckers indlæg til Europaparlamentet på store investeringer i energi-infrastruktur, i vedvarende energi og i energieffektivisering. Mindre ambitiøse målsætninger kan mindske incitamenterne til at foretage disse investeringer.

Hent PDF
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.