Research Notes

EU´s handelspolitik er også værdipolitik

Containerskib

Resume Danmark og de øvrige EU-medlemslande skal træffe beslutning om EU i sin handelspolitik skal slå ind på en mere håndfast kurs for at sikre, at en række krav i  EU's handelsaftaler rent faktisk respekteres. Kommissionen arbejder med et forslag og vil formentlig fremlægge et forslag om, at EU fremover i højere grad skal anvende handelssanktioner for at sikre effektiv overholdelse af krav om arbejdstagerrettigheder, klima og miljø samt menneskerettigheder (Trade and Sustainable Development (TSD)-krav) indgår i de handelsaftaler EU har med tredjelande.

EU´s handelspolitik er med disse krav nu også værdipolitik, og der er et pres for at de overholdes mere effektivt. Det kan f.eks. være ved brug af sanktioner som i handelsregi kan træffes ved flertalsafgørelse, hvor beslutninger af lignende karakter i det udenrigspolitiske regi skal træffes ved enstemmighed - det kan visse medlemslande - især de mindre lande - være betænkelige ved. 

En række undersøgelser viser, at TSD-kravene rent faktisk har en effekt når de følges op med en dialog med partnerlandene, især hvor andre internationale organisationer, virksomheder, NGO’er og EU´s medlemslande presser på for bedre opfyldelse af kravene.

Der er imidlertid en stigende kritik af manglende overholdelse af de krav EU stiller på disse områder. Kritikken kommer både fra Europa-Parlamentet, visse medlemslande og NGO’er. Mange finder, at globaliseringen i for høj grad har fokuseret på økonomiske interesser fremfor værdier og kombineres nu med en stærk bevægelse i EU for styrket ”Strategisk Autonomi”, hvor EU skal være mere villig til at anvende de nødvendige midler - inkl. sanktioner - for at sikre sine interesser.

På den anden side er der erhvervsorganisationer som Business Europe, der advarer mod brug af sanktioner idet det kan svække en forhandlingskapacitet og vanskeliggøre indgåelse af nye frihandelsaftaler. Samtidig er der ikke klar dokumentation for, at mulighederne for at anvende sanktioner vil resultere i en bedre overholdelse af de stillede krav og de lande - som USA og Canada - der har indskrevet sanktionsmuligheden i deres frihandelsaftaler anvender dem reelt ikke.

En evt. mere håndfast fremtidig EU-politik med brug af sanktioner kan vanskeliggøre indgåelse af nye frihandelsaftaler samt føre til en inkonsistent politik, hvor man er mere eftergivende mht. krav og om disse overholdelse når det gælder store stærke økonomier som Kina end ved aftaler med mindre vigtige samhandelspartnere.

På den anden side kan mangelfuld overholdelse bevirke ,at Europaparlamentet og/eller flere medlemslande blokerer for godkendelse af nye frihandelsaftaler, som det er sket med Mercosur-aftalen. Dette kan svække EU-kommissionens forhandlingsstyrke og reducere EU´s evne til fremover at indgå nye frihandelsaftaler, der kunne give markante økonomiske/kommercielle gevinster for EU´s medlemslande.
 

Hovedkonklusioner
  • EU har sammen med andre vestlige lande valgt at stille en række TSD- krav i bilaterale handelsaftaler. Det har givet visse resultater, men der er behov for at EU mere håndfast sikrer, at de stillede TSD-krav overholdes og her bør EU også om nødvendigt kunne bruge sanktionsvåbenet. 
  • En mere sanktionsbaseret handelspolitik kan anvendt med forsigtighed give positive resultater i form af bedre overholdelse af aftalte TSD. Der kan dog også være negative konsekvenser, hvor det kan blive vanskeligere for EU at indgå fremtidige frihandelsaftaler. EU kan komme i vanskelige situationer, hvor man må acceptere at realpolitik kræver villighed til at stille mere lempelige TSD-krav over for økonomisk og politisk magtfulde lande - læs Kina - end over for mindre magtfulde lande.
  • Danmark må arbejde for at dialog altid står først og sanktioner bliver det sidste man griber til og at de må anvendes med forsigtighed dvs. gradvist og proportionalt som i WTO, som vil begrænse risikoen for eskalerende konflikter. Disse sanktionsbeslutninger vil i handelspolitisk regi kunne vedtages med flertalsafgørelse, hvor lignende beslutninger i det udenrigspolitiske samarbejde kræver enstemmighed.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.