Notat

Den globale kamp om at sikre forsyningskæder – ”Regionalisering blandt venner” eller starten på en ny handelskrig?

EC - Audiovisual Service

Resume Efter corona-krisen er forsyningssikkerhed rykket ind på direktionsgangen og har placeret sig i toppen af verdenspolitikken. Hvor virksomheder er gået fra ”just in time” til ”just in case”, hvor der ses mindre på pris og mere på sikkerhed, har verdens største  økonomier, Kina, USA og EU,  lanceret store industripolitiske tiltag. For USA's præsident Biden, Kinas Xi og EU’s von der Leyen er målet at sikre egen udvikling og produktion på strategisk vigtige områder. Dette kan få stor betydning for verdenshandelen og kan potentielt føre til en mere regionalt opdelt verden for strategiske produkter med massiv statsstøtte og protektionisme. 
For at undgå dette, er der behov for omhyggeligt at udvælge ”ægte” strategiske produkter, dvs. produkter hvor markedet ikke selv kan sikre udvikling og forsyning.

EU kan tillige have fordele på udvalgte områder i et industripolitisk samarbejde med ligesindede partnerlande, ikke mindst USA. Det skal kombinere internationale handelsaftaler med et effektivt indre marked, der giver tillid til gensidige forsyninger også i krisetider.

I dette notat gives der et overblik over de forskellige industripolitiske satsninger, der p.t. gennemføres i Kina, USA og EU. Der ses tillige på, hvordan virksomhederne har reageret siden coronakrisen og bliver givet et bud på, hvordan globaliseringen fremover vil blive underopdelt eller segmenteret. Inden for visse sektorer vil det stort set være ”business as usual”, dog kan dele af produktionen  rykke tættere på forbrugerne, men vil ikke i større omfang blive ”homesourcet”. For strategiskeprodukter kan der ske en markant regionalisering med konkurrerende centre i Kina ,USA og i EU.
 

Hovedkonklusioner
  • I kølvandet på forsyningskrisen udløst bl.a af coronakrisen har alle store globale økonomier, Kina, USA og EU, søsat store industripolitiske satsninger.
  • De kan for strategiske produkter resultere i en mere regionalt opdelt verden med risiko for konkurrerende massiv statsstøtte og dyre fejlinvesteringer.
  • Der kan være positive gevinster i form af mere sikre forsyninger for udvalgte produkter, men det tager år at nå dertil, og en mere regional produktion med manglende stordriftsfordele kan blive dyrere for brugerne.  
  • For at imødegå de negative konsekvenser af de industripolitiske tiltag er der behov for at koncentrere indsatsen på virkelig strategiske produkter og kun intervenere der, hvor markedet ikke selv kan løfte opgaven. Det vil også være hensigtsmæssigt med mere samarbejde mellem ligesindede lande, ikke mindst mellem USA og EU for at undgå overlappende projekter og sikre gensidige forsyninger.
  • Her og nu er det vigtigt at understøtte virksomhederne arbejde med mere sikre forsyningskæder gennem handelspolitiske initiativer både globalt og inden for EU´s indre marked. Der er behov for at reducere mulighederne for brug af eksportrestriktioner, lette e-handelen og generelt fremme digitale løsninger samt sikre en mere effektiv indsats over for eskalerende statsstøtte og andre former for konkurrenceforvridende adfærd.  
  • Industripolitik vil fremover være ét af de områder, der fra at have levet en hensygende tilværelse, vil spille en afgørende rolle i verdenspolitikken. 

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.