Notat

Vil topmøde om migration blive et vendepunkt?

Topmødet om migration og flygtninge vil blive afgørende for EU

Resume Den igangværende migrationskrise er EU’s vanskeligste krise til dato. I stort set alle medlemslande er den politiske grænse for migrationen nået, uanset at nogle lande stort set ikke oplever indvandring, mens andre mangler kapacitet til at håndtere antallet.
 
I dette notat gør vi status på nogle af migrationskrisens centrale problemstillinger for EU og Danmark forud for det afgørende EU-topmøde 17.-18- marts. Her er der udsigt til en aftale med Tyrkiet om tilbagetagelse af migranter, og der tegner sig enighed om en ganske vidtgående fælles kontrol af EU’s ydre grænser. Disse tiltag har potentialet til at få EU’s Schengen-samarbejde tilbage på sporet inden årets udgang, hvilket Kommissionen har lagt op til i en ny køreplan.
 
Med udsigt til fortsat stor migration til EU over de næste mange år, har EU også i den grad brug for stærke, fremadrettede løsninger. Selv med et succesfuldt topmøde vil udfordringerne være massive, og spørgsmålet om solidaritet mellem EU-landene i fordelingen af migranterne trænger sig igen på. Det kan få store konsekvenser for Danmark, der med en revision af de såkaldte Dublin-regler risikerer at stå over for et valg mellem tvungne fordelingsnøgler og tilbagesendelse af asylansøgere til første EU-ankomstland.

Hovedkonklusioner
  • I 2015 kom over der 1,2 mio. asylansøgere til Europa, hvilket var mere end en fordobling ift. 2014. I 2016 er der alene i Grækenland ankommet omkring 2.000 personer om dagen, hvilket er markant flere end i de første måneder af 2015.
  • Fronterne er trukket hårdt op forud for EU-topmødet 17.-18- marts, og risikoen for et totalt sammenbrud i de fælles EU-regler lurer latent.
  • De politiske og økonomiske omkostninger ved et fejlslagent topmøde kan imidlertid vise sig så massive, at det i sig selv taler for, at der opnås et resultat ved mødet. Og den tyske kansler Angela Merkel har gjort sig til en stærk fortaler for fælles løsninger.
  • Det bliver helt afgørende, om stats- og regeringscheferne kan nå til enighed om en aftale med Tyrkiet samt en køreplan for at få Schengen-samarbejdet tilbage på sporet.
  • Uenighederne skyldes især, at der er store forskelle på, hvordan migrationskrisen påvirker EU-landene. Blot et fåtal af landene er direkte påvirket som enten modtagerland, transitland eller destinationsland.
  • Paradoksalt nok er forholdet mellem EU-institutionerne faktisk er bedre, end det længe har været. Til gengæld har implementeringen i de enkelte medlemslande været nærmest ikke eksisterende. Det vil handlingslamme det europæiske samarbejde, hvis ikke dette ændres.
  • EU-lederne har midlertidigt lagt snakken om tvungne fordelingsnøgler på hylden for at fokusere på at sikre de ydre grænser. Her er så store fremskridt nået de seneste dage, at EU-formand Tusk har erklæret, at ”dagene med ulovlig migration til EU er ovre”.
  • Visse lande presser på for, at EU i højere grad skal være i stand til at gennemtrumfe beslutninger over for modstræbende medlemmer. Her kan Danmark risikere at ende i en prekær situation.
  • Med en traditionelt stor dansk suverænitetsbaseret skepsis vil mere EU på migrationsområdet og inden for grænsesamarbejdet formentlig ikke være nemt at acceptere.
  • Men uanset om Danmark er med eller ej, påvirkes vi af migrationskrisen. Der er f.eks. ikke udsigt til, at Danmark kan fortsætte uændret i Dublin-samarbejdet om tilbagesendelse af asylansøgere til første ankomstland.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.