Kommentar

Vi er vidner til en todelt pandemi

Dette indlæg blev bragt i Kristeligt Dagblad den 21. juni 

Vi er vidner til vaccineapartheid, hvor rige lande er i fuld gang med at vaccinere deres egne befolkninger, mens fattige lande ser med fra sidelinjen.

Sådan lød beskeden fra verdenssundhedsorganisationen WHO tilbage i januar 2021.

Og vaccinekløften mellem rige og fattige lande er ikke blevet mindre sidenhen.

Mens vaccinationstempoet stiger i Europa og USA, er der akut mangel på vacciner i Afrika og store dele af Asien. Kun 0,9 pct. af Afrikas befolkning er færdigvaccineret, 7 pct. i Asien og 10 pct. i Sydamerika mod 43 pct. i USA og 22 pct. i Europa. Årsagen er, at middel-og højindkomstlandene har sat sig på langt størstedelen af vaccinedoserne.

Ifølge WHO går 1 pct. af alle vaccinedoser til lavindkomstlande, 52 pct. til middelindkomstlande og 47 pct. til højindkomstlande. Den ulige vaccinefordeling afspejler og forstærker den globale ulighed, der var forud for covid-19-pandemien.

Godt nok har Europa og USA med sin ældre befolkning og højere covid-19-dødelighed været hårdere ramt af pandemien end de fleste lavindkomstlande, men billedet er begyndt at vende.

Covid-19-smitten har godt fat i flere lavindkomstlande, og dødeligheden stiger. Uden øget vaccinesolidaritet gennem vaccinedonationer til lavindkomstlande ser udsigterne dystre ud.

For at løse den ulige vaccinefordeling blev Covax i april 2020 søsat af WHO, EU-Kommissionen og Frankrig for at fremme udbuddet af vacciner i lavindkomstlande.

Idéen er her, at rige lande betaler for vacciner til fattige lande.

Covax' mål var at have to milliarder doser tilgængelige med udgangen af 2021 til vaccination af risikogrupper og frontlinje-sundhedspersonale i lavindkomstlande.

Indtil nu har Covax sendt over 80 millioner vacciner af sted til 129 lande. Der er altså stadig et stykke vej op til de to milliarder doser. Samtidig har Covax' største vaccinebidrager, Indien, meldt hus forbi.

Indiens indførelse af eksportrestriktioner for vacciner i marts 2021 på grund af den omfattende covid-19-smittespredning har sat en kæp i hjulet på Covax' vaccinedonation. Inden marts 2021 tegnede Indien for 86 pct. af vacciner til Covax - og det på trods af, at kun 3,3 pct. af Indiens befolkning i dag er færdigvaccineret. Indien har ingen planer om at genoptage sit bidrag til Covax før tidligst til oktober. Det understreger nødvendigheden af, at højindkomstlandene træder til - med eller uden Indien om bord.

Den ulige fordeling af vacciner betyder ikke kun, at millioner af mennesker udsættes for smitte, men også at der opstår dødelige varianter, der hurtigt kan sprede sig til resten af verden. Derfor har det internationale samfund på det seneste advaret kraftigt mod de sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser, der er ved en todelt pandemi.

IMF, WHO, WTO og Verdensbanken opfordrer sammen til en mere retfærdig vaccinefordeling og massive offentlige investeringer i blandt andet opskalering af vaccineproduktion. Deres mål er, at mindst 40 pct. af befolkningen i alle lande er vaccineret i 2021 og 60 pct. i første halvdel af 2022.

EU og dets medlemsstater er da også fast besluttet på at fremskynde delingen af vacciner. Målet er at donere mindst 100 millioner doser enten gennem Covax eller bilateralt inden å rets udgang, hvoraf Danmark planlægger at bidrage med tre millioner doser. Mens USA lægger op til midlertidigt at ophæve vaccinepatenter, er EU større fortaler for at øge den globale kapacitet for vaccineproduktion gennem licensering og deling af teknologi og knowhow.

Samtidig står flere nationale regeringer i EU over for en noget tøvende befolkning, når det gælder viljen til at dele vacciner med lavindkomstlande her og nu. Den paneuropæiske tænketank ECFR foretog i samarbejde med Tænketanken EUROPA en meningsmåling i 12 EU-lande sidste måned, hvor temperaturen på vælgernes holdning til vaccinedeling blev målt. Målingen viser, at solidariteten er der, men timingen for vaccinedonation deler vandene.

Kun en tredjedel af respondenterne på tværs af de 12 lande ønsker, at EU skal dele vacciner med lavindkomstlande med det samme (mod 27 pct. af de danske respondenter). 19 pct. mener, at EU først skal dele vacciner, når de mest skrøbelige borgere i EU er blevet tilbudt vaccination (her 24 pct. i Danmark) - og 18 pct., at EU først skal dele, når alle EU's borgere har fået tilbudt vaccination (26 pct. i Danmark).

Borgere fra katolske lande svarer i højere grad, at de ønsker at dele vacciner her og nu end dem fra overvejende protestantiske lande.

Spørgsmålet er derfor, hvornår der kommer skub i vaccinesolidariteten, og ord bliver til handling. Med omlægning af produktionen til boostervacciner og vaccination af børn ned til 12 år i Europa og USA kan der gå længere tid, før lavindkomstlandene får deres skud af vacciner.

Vaccinedonation var også på G7-mødet forleden. Her blev de enige om at dele mindst 870 millioner doser til lavindkomstlande inden for det næste år.

Reaktionen fra WHO har dog været, at der er brug for 11 milliarder doser for at komme pandemien til livs. For som ofte sagt før er ingen sikre, før alle er sikre. 

Spørgsmålet er, hvornår der kommer skub i vaccinesolidariteten, og ord bliver til handling.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.