Faktatjek

Vandscooterulykke bør ikke gøres til EU-sag

Faktatjek

Når mennesker bliver dræbt, forsøger man at placere et ansvar. Men hvem har ansvaret for den tragiske ulykke med en vandscooter, hvor to kvinder mistede livet i Københavns havn? Det oplagte svar burde være den konkrete vandscooterfører, der på trods af et forbud alligevel med meget høj fart drønede ind i en jolle i havneområdet. Dette skyldsspørgsmål vil blive afgjort i retten.

Alligevel har enkelte danske medier i de seneste dage bragt historier, der nærmest gør EU til syndebuk for et manglende forbud mod vandscootere langs danske badestrande eller i havne. Tænketanken EUROPA har derfor lavet et faktatjek, og det viser, at der er intet til hinder for i EU-retten, at danske politikere og myndigheder også fremadrettet giver borgerne og miljøet en ordentlig beskyttelse. 
 
Historien startede den 8. maj, hvor Dagbladet Politiken skrev, at ”forbud mod vandscootere blev fejet til side for at tækkes varernes frie bevægelighed”. Iflg. avisen har EU-reglerne og en EU-dom tvunget Danmark til at ændre de oprindelige danske sikkerhedsbestemmelser.
Dagen efter kunne man på tv2.dk læse, at Dansk Folkeparti mente, at sidste weekends dødsulykke kunne være undgået, hvis ikke EU-domstolen i 2010 havde pålagt Danmark at tillade vandscootere. "Det er problematisk, at man bruger regler for det indre marked til at bestemme, i hvilket omfang vandscootere skal være tilgængelige i Danmark," udtalte DF´s EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth.

Og den 10 maj skrev Jyllands-Posten en leder, der under overskriften dødsejlere uden ansvar, fulgte op med EU-kritikken. ”Efter en EU-dom blev forbuddet erklæret ulovligt, og siden har vandscootere hver sommer terroriseret badegæster”, stod der i lederen, hvor afstanden fra EU-dom til terrorisering af badegæster pludselig blev gjort uendelig kort. 
 
Problemet er bare, at disse påstande ikke holder i virkeligheden. EU har ikke tvunget Danmark til at opgive sikkerhedsbeskyttelsen af mennesker og miljø i Danmark.
Tænketanken EUROPA har siden mandag eftermiddag forsøgt at give både Politikens og TV2´s journalister saglige fakta om, hvordan sagen i virkeligheden forholder sig. Herunder med henvisning til både EU-Dommen fra 2009 og Højesterets dommen fra 2010.
 
EU-ret er ingen hindring
Der står direkte i EU-dommen fra 2009, at EU-retten ”ikke er til hinder for nationale retsforskrifter, der af miljøbeskyttelseshensyn forbyder brugen af vandscootere udenfor de udpegede vandveje [..] på betingelse af, at de kompetente nationale myndigheder er forpligtede til at træffe iværksættelsesforanstaltninger med henblik på udpegning af vandområder udenfor de offentlige vandveje, hvori vandscootere kan anvendes.”
 
Danmark havde før 2012 en lignende ordning. Der var et generelt forbud mod sejlads med vandscootere på søterritoriet, men ordningen gav mulighed for, at kommunerne udpegede områder, hvor sejlads generelt var tilladt. Der har altså aldrig været tale om en absolut forbud mod vandscootere i Danmark. Allerede dengang var der da også flere tusinde vandscootere i Danmark.
 
Problemet med de oprindelige danske regler var, at de blev administreret meget restriktivt. Der var i 2010 kun udpeget to mindre områder i Grenaa og Københavns Nordhavn. Banen i Grenaa var så lille, at der åbenbart kun kunne sejle to vandscootere af gangen. Det trods, at der helt åbenlyst var andre områder, hvor der kunne sejles med vandscootere uden at være til gene for miljø eller mennesker. Forbuddet var altså unødvendigt omfangsrigt. Denne håndhævelse anfægtede Højesteret i sin dom i 2010, men ikke selve forbudsordningen, som efter EU-retten var helt fin, så længe kommunerne samtidig udpegede områder, hvor vandscooterne kunne anvendes uden fare.

Danmark liberaliserede mere end krævet 
Efter dommene blev de danske regler for vandscootere liberaliseret. Man ændrede reglerne fra generelle forbud med en tilladelsesordning til en ordning med generel tilladelse og en række forbud f.eks. i havne, langs kysterne og i naturområder.

Modsat hvad flere medier har udlagt, var det ikke noget, der var krævet af EU-retten. For EU-Domstolen blåstemplede faktisk den svenske ordning med et generelt forbud under forudsætning af, at tilladelsesordningen blev administreret således, at de ansvarlige myndigheder udpegede områder, hvor vandscootere kunne sejle uden at være til fare for mennesker, dyr eller miljø. Om det så var tilfældet, overlod EU-Domstolen det til de svenske myndigheder at vurdere. 

At Danmark er gået længere og generelt tillader sejlads med vandscootere udenfor specifikke områder er et dansk valg og har intet at gøre med EU-retten. I øvrigt er de nuværende danske regler indrettet på en måde, hvor der stadig er vidtgående sikkerhedsbestemmelser. Sejlads med vandscootere er forbudt 300 meter fra kystlinjen, i fredede arealer og vildtreservater, ligesom der er lokale forbudszoner i bl.a. Københavns Havn, hvor den frygtelige dødsulykke i weekenden skete. I første række er ansvaret førernes hensynsløse og ulovlige kørsel, og i anden række var der manglende håndhævelse. Det skal der selvfølgelig gøres noget ved. Men det giver ikke mening at give EU skylden for den tragiske ulykke eller at hævde, at EU-retten forhindrer danske politikere og de danske myndigheder i at tage vare på de badendes og sejlernes sikkerhed.
 
Berlingske gendriver
Avisen Berlingske offentliggjorde tirsdag eftermiddag en artikel, hvor en række af påstandene om EU´s angivelige ansvar også gendrives. "Nej, EU er ikke skyld i mangel på regler for vandscooter, Kenneth Kristensen Berth", stod der at læse i rubrikken.
"I løbet af få timer blev EU - helt uretmæssigt - gjort til skurken for, at der ikke findes flere og strengere forbud mod vandscootere i Danmark," fastslog journalisten Bent Winther, der også citerede fra de førnævnte domme.
Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, sagde til avisen, at "det er smagløst at bruge så tragisk en begivenhed i et slagsmål mod EU. Det bør ikke være svært at sætte sig ind i for en EU-ordfører, og så må man lade være med at videregive forkerte informationer."
Berlingske artikel kan læses her
Jyllands-Postens chefredaktion har i øvrigt oplyst, at man vil bringe en rettelse i avisen.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.