Kommentar

Vaccinernes verdensorden

Denne kommentar blev bragt i Jyllands-posten d. 26. februar 2021.

”I dag er det lettere at få atomvåben end en vaccine”. Sådan sagde Serbiens præsident Vucic, da kinesiske og russiske vacciner for nyligt kom til Beograd. Dermed fik han i én sætning beskrevet det nye afgørende redskab i global politik, vaccinediplomati. Hvor lande før sendte tropper og våben for at komme et land til undsætning, kan de nu også levere vaccine. Den livsvigtige og knappe vaccine er blevet en ny valuta i international politik, som lande kan veksle til vigtige modydelser på et senere tidspunkt.

Selvom der naturligvis også ligger sundhedspolitiske motiver bag, er det næppe kun derfor, at stormagter som Kina, Rusland og Indien har kastet sig ud i den nye disciplin med stor energi. En opgørelse fra Tænketanken Europa viser, at Rusland har solgt eller doneret Sputnik V vaccinen til over 35 lande, mens Kina har rundet de 40 lande og er i dialog med yderligere 20. Indien er stort set lige så aktiv. Ofte ligger Kina og Indien i indbyrdes konkurrence, hvor de bruger vaccinesalg til at forrykke den interne magtbalance. F.eks. har Indien leveret vaccine til lande, som i de senere år er rykket politisk tættere på Kina, såsom Sri Lanka, Nepal og Maldiverne.

Men også i Europa er ikke mindst Kina og Rusland særdeles aktive. Ligesom under ”maskekrigen” sidste år, hvor Kina leverede værnemidler til Europa, forsøger landet at ændre fortællingen om Kina fra pandemiens arnested til den barmhjertige samaritaner. Og de modtagne landes taknemlighed slås stort op i international og kinesisk presse. Tag bare da den serbiske præsident udtalte, at pandemien kunne sammenlignes med Titanic. Også dengang var de rige kun ”optaget af at redde sig selv og deres familie”, lød det fra præsidenten. Modsat Kina måtte man forstå.

Da Ungarn tog imod kinesiske vacciner, gav premierminister Viktor Orban udtryk for, at han var ”meget taknemlig for al den hjælp, Kina har ydet i denne udfordrende tid”. Orban havde forinden brudt musketereden i EU, hvor vacciner skal godkendes af én fælles myndighed, EMA. Selvom der ikke direkte er lagt op til et ”noget for noget”, har Kina dermed sikret sig ”goodwill” på kontoen, som f.eks. kan bruges, når EU i den kommende tid skal blive enige om en fælles Kina-politik sammen med Joe Bidens USA.

At Orban også med sine indkøb har haft en interesse i at udstille EU’s langsommelige vaccineudrulning ses af, at han hidtil helt har afholdt sig fra at kritisere de udeblevne russiske vacciner. Det er sket på trods af, at det p.t. kun er under en tredjedel af de bestilte 600.000 doser af Sputnik vaccinen, som er ankommet til Budapest.

Med Kina, Indien og Ruslands høje aktivitetsniveau på vaccinefronten er der ingen tvivl om, at landene sikrer sig geopolitiske gevinster, som siden kan veksles til politisk indflydelse og fremtidige investeringer. Set i det perspektiv gør Vesten klogt i at engagere sig væsentligt mere i vaccinediplomatiet. Passiviteten risikerer ikke alene at koste menneskeliv, da 95% af vaccinationerne p.t er foretaget i 10 lande. Den kan også svække Vestens globale indflydelse og føre til splittelse i EU.

I den forbindelse er det lovende, at flere europæiske regeringsledere på sidste uges sikkerhedspolitiske konference i München gjorde opmærksom på vaccinernes nye verdensorden. Også fra G7-topmødet lød der nye toner. For første gang siden corona-krisen brød ud, vil Vesten nu tage initiativ til af holde et globalt corona-topmøde.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.