Brief

Ufri bevægelighed kan ramme forårets afgrøder

Resume Selvom alle er enige i, at Coronakrisen ikke må få konsekvenser for fødevareforsyningen, kan den i takt med forårets komme føre til akutte konsekvenser for mange landbrug og gartnerier – med dertilhørende risiko for mangel på frisk frugt og grøntsager.

Lige nu venter tonsvins af hvide asparges på at blive trukket op af jorden på de tyske marker. Men der mangler tusindvis af trænede hænder til at høste dem, og landmændene frygter, at årets udbytte vil rådne op over de kommende dage. Om en måned starter sæsonen i de danske frilandsgartnerier, og inden da skal frugtavlere have deres træer beskåret.

Selvom alle er enige i, at Coronakrisen ikke må få konsekvenser for fødevareforsyningen, kan den i takt med forårets komme føre til akutte konsekvenser for mange landbrug og gartnerier – med dertilhørende risiko for mangel på frisk frugt og grøntsager.

Hovedudfordringen er, at det i høj grad er sæsonarbejdere fra Østeuropa, der plukker og pakker forårets afgrøder – og de rammes i dag af den grænsekontrol, flere lande har valgt at indføre ved EU-interne grænseovergange. I sidste uge annoncerede Tyskland et indrejseforbud for sæsonarbejdere for at begrænse og forsinke spredningen af Coronavirussen – velvidende, at man ikke ligger inde med andre muligheder for på den korte bane at kunne erstatte de næsten 300.000 sæsonarbejdere, der hvert år kommer til Tyskland for at arbejde i landbrugssektoren – ofte fra Polen eller Rumænien. Og at mange sæsonarbejdere også bruger Tyskland som transitland for at komme til andre EU-lande, herunder Danmark.

Den tyske avis Bild har foreslået at sætte militæret ind som aspargesplukkere, men det vil være en kortsigtet løsning – ikke mindst i lyset af, at flere andre brancher, herunder slagteri- og mejeri-erhvervene samt byggeriet – også er ramt af manglende arbejdskraft på grund af færre sæson- og grænsearbejdere samt af tendensen til, at mange EU-borgere i denne tid vælger at rejse tilbage til deres eget land.

Arbejdskraft udfører kritisk funktion

I Frankrig og Tyskland har der f.eks. været opfordringer til, at de franskmænd og tyskere, der pt. ikke kan udføre deres vanlige arbejde, tilbyder sig selv til de mest udfordrede brancher. Instinktet om at kunne være selvforsynende er vakt til live i en grad, der næppe har været set siden Anden Verdenskrig. For EU handler det om at vise borgerne, at det ideal bedst opnås i fællesskab.

Her og nu er det derfor afgørende, at EU’s ledere formår at få det indre marked til at fungere sideløbende med pandemibekæmpelsen.

I Danmark har både fødevareminister Mogens Jensen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard understreget vigtigheden af, at Danmark, trods grænsekontrollerne, stadig kan modtage de råvarer og den arbejdskraft, der er brug for i bl.a. fødevaresektoren. Ifølge Mogens Jensen handler det ”om at sikre, at vi ikke i hvert land har forskellige procedurer, men at der er en fælles tilgang, så vi holder grænserne åbne, både for den nødvendige fødevareforsyning og for arbejdskraften."

I en fælles udtalelse efter torsdagens online-topmøde lovede EU’s stats- og regeringschefer, at de ville ”sikre en gnidningsfri grænsesituation for personer og varer og værne om det indre marked”.

Her og nu vil man sikre grænse- og sæsonarbejderes muligheder for ”at udføre nødvendigt arbejde, alt imens yderligere spredning skal undgås”. Kommissionen blev bedt om at udarbejde en status over den nuværende situation og udgav mandag retningslinjer for den fri bevægelighed for personer under krisen. Der lægges her op til, at sæsonarbejdere i landbrugssektoren kan betragtes som at udføre en samfundskritisk funktion og derfor skal sikres gnidningsfri krydsning af grænser – på linje med de grønne korridorer for varetransporten.

Hvad er grønne korridorer?

Det er Kommissionen, der koordinerer arbejdet med at få Europa til at hænge sammen transportmæssigt under krisen. 75 pct. af al fragttransport i EU foregår via vejnettet, og alle medlemslande afhænger af leverancer for at opretholde det vanlige udbud af varer og medicin.

Umiddelbart efter de første grænsekontroller blev indført, den 16. marts., bad Kommissionen hvert medlemsland udpege vejspor ved deres egne, EU-interne grænseovergange, som skulle sikre opretholdelsen af det indre markeds forsyningskæder med betydning for såvel borgernes sundhed som for de europæiske økonomier.

Disse særlige vejspor, der skal være åbne for alle vareleverancer, kaldes grønne korridorer, og her må det højest tage 15 minutter at krydse grænsen, hvor der bl.a. kan foretages en sundhedsscreening.

I de første uger efter at omtrent femten EU-lande indførte intern grænsekontrol, fungerede de grønne korridorer stort set kun på tegnebrættet. Ifølge en intern oversigt havde tre medlemslande etableret grønne vejspor pr. 25. marts, og der var i stedet adskillige rapporter om alvorlige udfordringer for flere forsyningskæder, med op til 24 timers forsinkelser på f.eks. medicintransport.

Dertil har flere EU-borgere været forhindret i at kunne rejse hjem til deres eget land. Den dansk-tyske grænse har indtil videre ikke været i fokus i forbindelse med de største forsinkelser. Kommissionens interne oversigt peger på, at de største problemer har fundet sted ved seks grænseovergange, som er mellem Polen og Tyskland, Polen og Litauen, Slovenien og Kroatien, Tjekkiet og Slovakiet samt Ungarn og Rumænien.

Men efter den sløve start ser det disse dage ud til, at flere og flere medlemslande har etableret grønne korridorer, og det er nu det arbejde, der skal fungere som præcedens for sæson- og grænsearbejdere. Kommissionens nye retningslinjer foreslår således, at arbejdskraftens fri bevægelighed kan sikres gennem særlige grænseovergange.

Brug for koordination

På den korte bane bliver det dog vanskeligt at undgå en Coronaeffekt på forårets frugt- og grøntsagshøst. I Spanien, der er EU’s største eksportør af frugt og grøntsager, er man ikke bare afhængig af EU-interne tiltag, men eksempelvis også af marokkanske sæsonarbejdere. I marts skulle 16.000 sæsonarbejdere efter planen have været på plads i Huelva-regionen – men under halvdelen nåede at komme inden Coronakrisen lukkede grænserne.

Samtidig er det vigtigt at undgå, at panikløsninger kompromitterer arbejdet med at bekæmpe virussen. Når vikarbureauer ligefrem reklamerer med, at man undgår at skulle i karantæne, hvis man kommer til Danmark for at høste grøntsager, skurrer det åbenlyst med f.eks. myndighedernes appel til, at danskere, der vender hjem fra private rejser, går i 14-dages selvisolation.

Udsigten til frugt- og grøntsagsmangel indskriver sig dermed i rækken af hastigt voksende sideeffekter ved Covid-19 og stiller om muligt endnu større krav til, at EU-landene koordinerer deres indsats. Her bliver samarbejdet om grønne korridorer afgørende for at undgå, at landene underminerer hinandens antivirus-tiltag og for at begrænse konsekvenserne for fødevareforsyningen i det indre marked.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.