Notat

Uenighed i Bratislava trods færre flygtninge

Topmødet i Bratislava kommer til at handle om flygtninge

Resume Når EU’s stats- og regeringschefer mødes i Bratislava d. 16. september, vil det for første gang være uden deltagelse af den britiske premierminister. Men da EU stadig venter på et britisk udspil efter afstemningen, vil spørgsmålet om Brexit alene blive drøfte uformelt undervejs. I stedet vil det være emner som sikkerhed, stærkere grænsekontrol og – traditionen tro – spørgsmålet om håndteringen af flygtningesituationen, der vil stå øverst på dagsordenen under topmødet.

Aftalen med Tyrkiet, som trådte i kraft i marts 2016, har sat en betydelig dæmper på flygtningestrømmen ind i EU. I andet kvartal af 2016 er der registreret 64.538 nye flygtninge mod 426.025 i sidste kvartal af 2015. Kommissionen og de hårdest ramte lande som Grækenland og Italien, har længe ønsket at få vedtaget en solidarisk fordeling af flygtninge mellem EU-landene. Faldet i antallet af nye flygtninge kan måske gøre en fordelingsnøgle mere spiselig for de lande, som har udtrykt størst modstand. Men uenighederne mellem landene er stadig markante, og aftalen med Tyrkiet er både skrøbelig og under humanitær kritik.

EU har dog efter det britiske nej mere end nogensinde brug for at vise handlekraft og evne til at håndtere sine udfordringer, og meningsmålinger viser, at immigration og flygtninge er det, der bekymrer de europæiske borgere allermest. Alligevel forventes det ikke, at der træffes egentlige beslutninger på topmødet. I stedet lægges der op til en mere uformel diskussion af mulige løsninger, hvor lande kan markere deres positioner og afstemme forventninger.

Hovedkonklusioner
  • åndteringen af flygtningesituationen vil endnu engang være et af de centrale emner, når EU’s 27 stats- og regeringschefer mødes til topmøde i Bratislava d. 16. september.
  • Mens det forventes at finde bred opbakning til at styrke EU’s ydre grænser, er fordelingen mellem EU landene af de flygtninge, der ankommer til EU, langt mere kontroversiel.
  • Kommissionen samt lande som Grækenland og Italien, der i kraft af deres ydre grænser modtager klart flest flygtninge, ønsker en form for fordeling mellem EU-landene. Men modstanden er massiv bl.a. i de såkaldte Visegrad-lande.
  • En aftale om en fordeling kan dog være rykket nærmere efter antallet af nytilkomne flygtninge er faldet markant med Tyrkiet-aftalen.
  • Det forventes ikke, at der træffes egentlige beslutninger på topmødet. I stedet lægges der op til en mere uformel diskussion af mulige løsninger.
  • På det første topmøde uden deltagelse af den britiske premierminister er der dog stort behov for at vise vilje og evne til at håndtere EU’s udfordringer.
Hent PDF
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.