Notat

Uden kursændring risikerer ja-siden at tabe folkeafstemning

Nej-siden går frem i ny måling om retsforbehold

Resume Der er stadig et klart flertal i befolkningen for at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning ved folkeafstemningen den 3. december. Hele 46 pct. svarer ja mod 31 pct. nej i en ny måling foretaget af YouGov 22.-24. september for Tænketanken EUROPA blandt 999 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18-74 år.

Undersøgelsen afslører dog samtidig, at der er sket et tydeligt holdningsskifte i forhold til tidligere målinger, hvor vælgerne er blevet stillet samme spørgsmål. Nej-siden har fået et klart momentum, og henover sommeren er nej-siden gået 7 procentpoint frem på bekostning af ja-siden. Uden kursændring risikerer ja-siden at tabe folkeafstemningen d. 3. december, og udviklingen bør være et wake-up call for ja-siden.

For nylig har enkelte meningsmålinger ligefrem vist et nej-flertal. Tænketanken EUROPA har løbende monitoreret udviklingen, og denne nye måling viser, at ja-siden trods alt stadigvæk har et forspring, men også at den er alvorligt udfordret. Denne måling omfatter desuden en række spørgsmål, der giver et indblik i de dybere vælgerstrømninger, og folks motiver for at stemme, som de gør.

Dertil kommer, at flygtningekrisen kan få mange vælgere til at skifte mening ved folkeafstemningen. Over en tredjedel af vælgerne siger nu, at krisen gør dem mere tilbøjelige til at stemme enten ja eller nej til tilvalgsordningen. Følelsen af politisk uro og stigende usikkerhed om fremtiden kan flytte mange vælgere i slutspurten.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har forsøgt at dæmme op for denne usikkerhed ved under åbningen af Folketinget at give vælgerne garanti for, at der skal afholdes en ny og separat folkeafstemning om asyl- og indvandring, hvis ja-partierne på et senere tidspunkt ønsker at opgive deres veto mod den del. Det er endnu usikkert om denne nye garanti kan bringe debatten tilbage på ja-sidens hovedbane om at sikre fortsat dansk deltagelse i Europol. Flygtningekrisen vil også være et stort emne i de kommende måneder.

Desuden kan uklar kommunikation fra regeringens side også have bidraget til at øge forvirringen blandt vælgerne: På den ene side anbefales en omdannelse af retsforbeholdet, men under flygtningekrisen bruges netop retsforbeholdet som en dansk garant mod en fælles asylfordelingsnøgle i EU.

Mens nej-siden henter stemmer på danskernes modvilje mod at overdrage suverænitet til EU, er det endnu ikke lykkedes regeringen og dens allierede at få leveret budskaberne om, at status quo og fortsat dansk deltagelse i Europol bedst sikres med et ja, og at tilvalgsordningen giver Danmark særstatus i EU med mulighed for et ”tag-selv-bord” på det retspolitiske område.

Hovedkonklusioner
  • Der er stadig et solidt flertal for et ja ved folkeafstemningen d. 3. december, men nej-siden har momentum og er gået 7 procentpoint frem hen over sommeren.
  • Der er udbredt mangel på viden blandt vælgerne, og mange tvivlere føler ikke, at de ved nok om EU´s retlige samarbejde og tilvalgsordningen. 41 pct. af dem, der svarer nej eller ved ikke til tilvalgsordningen, siger, at de enten ikke ved nok om emnet eller slet ikke ved, hvad de skal mene.
  • Nej-sidens alternativ står uklart blandt vælgerne. Kun 21 pct. af de adspurgte ønsker en parallelaftale i tilfælde af et nej den 3. december.
  • Vælgernes tillid til Folketinget er høj, og et klart flertal har tillid til, at Folketinget kan forvalte tilvalgsordningen fornuftigt. Nej-sidens forsøg på at spille på mistillid til Folketinget har åbenbart ikke klangbund blandt vælgerne.
  • Flygtningekrisen kan flytte mange vælgere, og 36 pct. af de adspurgte siger, at krisen gør dem mere tilbøjelige til at stemme enten ja eller til at stemme nej. Krisen har skabt øget politisk turbulens, men er endnu ikke en gamechanger for nogen af parterne.
  • Det er danskernes modvilje mod at overdrage ny suverænitet til EU, der giver nej-siden medvind. Ja-siden har stærke kort på hånden, men mangler endnu at overbevise danskerne om, at et nej ikke er ensbetydende med status quo, men derimod et skridt ud i ukendt territorium, hvor Danmark risikerer at falde ud af Europol.
Hent PDF
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.