Kommentar

Tyskland vil udvise mere mod. Hvad gør Danmark?

Ironien var svær at overse. Efter 16 år ved magten forærede kansler Merkel onsdag et træ med det håbefulde navn – carpe diem – til sin afløser, Olaf Scholz. Grib chancen! Om gaven skal forstås som en slet skjult selvkritik, skal stå hen i det uvisse. Men få timer efter kvitterede de tre nye regeringspartier, socialdemokratiet, SPD, De Liberale, FDP, og De Grønne med en 177 siders koalitionsaftale med titlen – ”lad os vove større fremskridt”.

De 177 sider er ny Tysklandsrekord for en koalitionsaftale, og alene dét viser, at der er grænser for fremskridt og mod. Når alt kommer til alt, har de tre partier haft behov for at nedfælde stribevis af kompromiser, der uundgåeligt efterlader mange uklarheder. F.eks. blafrer det i vinden, hvordan regeringen vil finansiere alle løfter om klimainvesteringer, digitale motorveje og en stigning i mindstelønnen, uden at skatterne kommer til at stige; endsige at gældsbremsen bliver slækket. I samme dur kan man gruble over, hvor meget elastik, der er i sætningen om, at Tyskland ”ideelt set” skal vinke farvel til kul i 2030 – frem for i 2038. 

Men når det er sagt, er der ingen tvivl om, at regeringen er væsentligt mere ambitiøs på ikke mindst klimaområdet og Europapolitikken end Merkels sidste store koalition. Ved første øjekast vil nogle danskere måske få kaffen galt i halsen over, at Tyskland relancerer den gamle målsætning om en ”føderal europæisk forbundsstat”. Alle i Tyskland, med den pragmatiske Scholz i spidsen, er dog klar over, at det er ren fremtidsmusik. Det centrale i koalitionsaftalen er derfor noget helt andet, nemlig regeringens klare løfte om i højere grad, at ville ”definere tyske interesser i lyset af europæiske interesser. Som det største medlemsland vil vi påtage os vores særlige ansvar i at tjene EU som helhed”. I sit første tv-interview gik den kommende finansminister Christian Lindner, FDP, skridtet videre og sagde decideret, at Tyskland ikke kan ”handle som et lille nordisk land”! 

Nøgleordet i aftalen er ”strategisk suverænitet”. I en verden af ufred med et selvsikkert Kina, et USA med Trump i kulissen og migrantstrømme ved Europas grænser, gælder det om at genvinde og styrke Europas handleevne. For det første er der den økonomiske politik. Trods FDP’s tidligere klare afvisning af en ændret stabilitets- og vækstpagt og en permanent genopretningsfond er der ingen såkaldte røde linjer i koalitionsaftalen. Ganske tankevækkende viser Lindner i sine første udtalelser forståelse for, at der skal tænkes nyt i en tid med corona- og klimakrise. ”Vi har ansvar for, at valutaområdet forbliver samlet, at andre lande også kan investere, og at der er en overordnet politisk stabilitet”. 

For det andet viser aftalen, at tysk industripolitik er blevet langt mere fransk i kølvandet af corona-krisen. Europa må simpelthen mindske sin afhængighed af omverdenen, når det gælder alt fra microchips over batterier til brint ved at poste nationale og fælles penge i europæiske konsortier. For det tredje vil partierne styrke den fælles eksterne grænsekontrol og skabe en ”koalition af villige lande”, der rent faktisk modtager nogle af migranterne, der p.t. forsøger at komme ind i Europa. Endelig skal EU’s beslutningskraft styrkes ved, at EU får en egentlig udenrigsminister, og at landene opgiver princippet om enstemmighed i udenrigspolitikken. 

Alt dette, krydret med et styrket forsvarssamarbejde og en fælles mindsteløn, er næppe sød musik for en dansk regering, der ellers netop har erklæret, at den befinder sig i hjertet af Europa. Men så må den prøve enten at overbevise partifællen Scholz om at modificere kursen eller sammen med ligesindede lande at levere alternative bud på Europas krisehåndtering. Sidstnævnte vanskeliggøres dog unægtelig af, at den gamle koalition, der bekæmpede corona-genopretningsfonden sidste år, er svækket. Den danske regering kæmper med corona-møgsager, Sveriges statsminister Stefan Löfven og Østrigs kansler Sebastian Kurz er gået af, og Nederlandenes Mark Rutte har endnu ikke fået dannet en ny flertalsregering.
 

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.