Update

Tyrkiet-aftale er et vigtigt fremskridt, men

EU har indgået aftale med Tyrkiet om flygtninge

Resume Fredag eftermiddag landede en aftale mellem EU og Tyrkiet om håndteringen af flygtninge og migranter. Tænketanken EUROPA opsummerer i disse 10 punkter de vigtigste elementer og problemer i aftalen.

1. Aftalen er en vigtig sejr for EU-landene og ikke mindst Tysklands kansler Angela Merkel, der har sat masser af politisk kapital ind på at få Tyrkiet til at sikre EU´s ydre grænse imod en voldsom flygtningestrøm over Ægæerhavet. Aftalen med hjemsendelser træder i kraft allerede på søndag. De 28 EU-lande har godkendt aftalen, fordi de er enige om, at den ulovlige migration skal stoppes og menneskesmuglernes forretningsmodel ødelægges. De har erkendt, at EU ikke kan klare opgaven alene uden hjælp fra Tyrkiet. Tyrkiet, der er blevet et transitland for millioner syrere, afghanere og irakere, er en uomgåelig partner for EU. Aftalen er et første vigtigt skridt til at få bedre styr på EU´s ydre grænser, der er en forudsætning for også at få fjernet den nationale grænsekontrol ved de indre grænser i mellem Schengen-landene.

2. Aftalens største usikkerhed er, om den vil blive ført ud i livet og om ikke mindst Grækenland kan klare opgaven. Det største spørgsmål er fortsat implementeringen af aftalen: Er den overhovedet praktisk set lad-sig-gørlig? Er Grækenland i stand til at foretage en hurtig individuel screening af alle nytilkomne, for i henhold til menneskerettighederne vil der ikke ske kollektiv returnering uden sagsbehandling. Den proces kræver registrering og identificering (fingeraftryk), interview, og appelret for alle, der gør krav på international beskyttelse. Grækenland vil derfor skulle afse store ressourcer til modtagelse og registrering, dommere, lejre for dem der venter på at blive returneret detention camps, mv. Forsigtige skøn fra Kommissionen går på, at det vil koste EU omtrent 20 mio. Euro månedligt. Men selv med fuld økonomisk støtte og beslutningen om at sende 4000 embedsmænd fra de andre EU-lande til Grækenland er det stadig uvist, om grækerne kan klare opgaen. EU-landene håber, at aftalen virker efter hensigten og markant nedbringer antallet af krydsninger af Ægæerhavet, så udfordringen for grækerne ikke bliver så stor.

3. Tyrkiet skal levere i praksis, men vil de gøre det? Der er stadig usikkerhed, om Tyrkiet kan og vil levere deres del af aftalen. Tyrkiet skal give ordentlige vilkår for alle med behov for international beskyttelse, herunder også de syrere og irakere, der tilhører det kurdiske mindretal. Tyrkiets mangelfulde implementering af Geneve-konventionen fra 1951. Men EU’s jurister har insisteret på, at det er tilstrækkeligt, at Ankara leverer en ‘tilsvarende’ forpligtelse til konventionen for aftalens legalitet. Hvordan det skal foregå i praksis er dog stadig uklart. På fredagens møde lovede tyrkerne at alle migranter, der tages retur I forbindelse med aftalen, vil blive behandlet I overenstemmelse med international ret.
Kritiske røster hævder dog, at det daglige migrationsflow fra Tyrkiet indtil nu har haft en tendens til at mindskes i dagene lige op til topmøder i Bruxelles, for derefter at gentages i styrke umiddelbart bagefter.

4. Aftalen er utilstrækkelig. Aftalen er ikke et endeligt og perfekt svar på de udfordringer, som EU står overfor i forhold til den voksende flygtningestrøm. Tyrkiet aftalen har en midlertidig og ekstraordinær karakter – den er formuleret som en nødvendighed ift at undgå menneskelige tragedier og for at sikre den offentlige orden – blevet understreget igen og igen. Der er ikke tale om en fast tilgang. EU’s finansielle støtte til Tyrkiet, der er forhøjet til ialt 6 mia. euro, er også eksplicit gjort afhængig af, at der rent faktisk sker fremskridt, herunder et fald i antallet af krydsninger til Grækenland. Tyrkerne fik igennem, at støtten vil blive fordelt hurtigt, og i den kommende dage går man I gang med at identificere de konkrete projekter.

5. Tyrkiet fik en symbolsk sejr for visumliberalisering, men måtte nøjes med mindre. Tyrkiet måtte på topmødet sluge, at flere medlemslande, herunder Frankrig, står meget stærkt på, at EU ikke går på kompromis med de i forvejen fastlagte kriterier for visumliberalisering. I optakten til martstopmødet fremhævede disse lande, at det reelt set ikke giver megen mening at sætte en kalender op for processen: Kun når Tyrkiet har opfyldt samtlige 72 kriterier, kan liberaliseringen finde sted, og i bedste fald kan det ske til sommer. Konsekvensen bliver, at tyrkerne kan få rejsefrihed op til 90 dage i EU-landene, og det kan blive en gevinst for turismeerhvervet, men modstandere vil se det som en risiko for øget indvandring. Det er en symbolsk sejr for Erdogan og Davutoglu, for de på den hjemlige arena kan sælge det som en anerkendelse af Tyrkiet og et konkret eksempel på tættere relationer mellem EU og Tyrkiet. Det har dog meget, meget lange udsigter for de tyrkiske ambitioner om at opnå fuldt medlemsskab af Den Europæiske Union. Tyrkiet ønskede at genåbne fem kapitler i Tyrkiets medlemskabsforhandlinger, men EU landene gik kun med til at åbne et lille symbolsk kapitel om budgettet. Det skyldes ikke kun modstand fra Cypern, der først forlanger, at tyrkerne anerkender Cyperns selvstændighed, og det vil tyrkerne ikke give dem. Årsagen er også den realpolitiske, at der ikke er særlig stor politisk interesse blandt EU-landene i at få Tyrkiet som medlem af EU. Man vil hellere forlænge forhandlingerne på ubestemt tid end at få Tyrkiet som fuldgyldigt medlem af EU.

6. Aftalen er et gennembrud for en mere interessebaseret realpolitisk linje i EU. Udover, at EU-Tyrkiet aftalen er en stor personlig sejr for Merkel, der var hovedkraften bag den, er aftalen også en pionerende sejr for dem, der ønsker en mere interessebaseret udenrigspolitik i EU. EU havde en helt klar interesse i aftalen pga. Tyrkiets rolle som transitland for ikke blot syrere, men også for irakere og afghanere, også selv om Tyrkiet med de seneste lukninger af aviser har krænket grundlæggede europæiske  værdier om bl.a. pressefrihed, har EU-landene valgt at kigge til den anden side for at få tyrkerne til at hjælpe med at stoppe flygtningestrømmen. Den hårdere realpolitiske linje har fået overtaget fra en mere idealistisk og værdibaseret udenrigspolitik. En af grundene til, at aftalen har været så kontroversiel, er netop, at den repræsenterer denne nye og i mange øjnes kontroversielle udenrigspolitiske tilgang. Mange krævede aftalen bortkastet pga. værdiproblemerne, hvilket også har været normen tidligere.

7. Tyrkiet-aftalen føjer sig til en række af vigtige fremskridt i de seneste dage. Vestbalkanruten er stoppet, og man foretager ‘contingency planning’ ift at forebygge alternative ruter; nødhjælp til Grækenland er iværksat, og der er udsigt til, at der i juni kan sikres enighed om etableringen af en egentlig europæisk grænse- og kystvagt med mandat til at sikre de ydre grænser. Der er også forsigtige tegn på nyt momentum ift omfordeling af godkendte asylansøgere, men der er behov for at sikre en bedre og mere solidarisk fordeling af flygtninge internt mellem medlemslandene.

8. Tyrkiet-aftalen bør bane vej for fjernelse af den nationale grænsekontrol, der er skadelig for det indre marked og koster dyrt på den lange bane. Kommissionen har fremlagt en fornuftig køreplan for en normalisering af Schengen-samarbejdet inden årets udgang. Selv om omkostningen ved national grænsekontrol for tiden ligger lavere på offentlighedens radar end ønsket om færre migranter, er en væsentlig grund til, at det var vigtigt at løse problemerne med de ydre grænser, at en permanent tilbagevending til fuld national grænsekontrol simpelthen ville være en alt for dyr løsning for Europa. Nye tal fra Kommissionen viser, at det kunne koste Europa op mod 18 mia. euro årligt. Det er vigtigt at få genåbnet de nationale grænser i løbet af 2016 og normaliseret trafikken på EU´s indre marked.

9. Aftalen er en vigtig trædesten til at overvinde den nationalistiske enegang og de opslidende politiske konflikter. På den mellemlange bane kan EU bruge Tyrkiet aftalen som en vigtig trædesten væk fra de seneste måneders opslidende interne stridigheder, hvor nationale tilgange har domineret, fordi ingen havde tillid til kontrollen med EU’s ydre grænser. Det er vigtigt at få genoprettet troen på, at man kan finde fælles løsninger, og at medlemslandene ikke kan nå deres mål gennem isolationistisk enegang.

10. EU har brug for en mere sammenhængende og fælles europæisk asyl og udlændingepolitik, der kan genskabe tilliden I befolkningerne til, at de politiske ledere har situationen under kontrol og formår at skabe ordnede forhold. Tiden med bare at vinke flygtninge og illegale migranter over grænserne uden at holde reglerne og identificere dem, bør være ovre. Men nu må det følges op af institutionelle reformer, som både grænselande, transitlande og modtagerlande kan se sig selv i. Et af det vigtige næste skridt vil være en reform af EU´s Dublin-regler for behandling af asylansøgninger, der brød sammen under sidste års flygtningekrise. De er utidsvarende, og det er uholdbart, at flere medlemslande forsøger at forsinke de reformer, som Europa-Kommissionen arbejder på at få gennemført. EU-landene bør udvikle en mere strategisk tilgang til udfordringerne.

Se også notatet Vil topmøde om migration blive et vendepunkt?

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.