Notat

Tusindvis af danskere på usikker grund efter Brexit

Resume Hvad vil der ske med borgerrettighederne for de tusindsvis af danskere, der er bosiddende i Storbritannien, når Brexit bliver til virkelighed? Dette bliver et af hovedspørgsmålene at få afklaret i forhandlingerne mellem EU og Storbritannien.

Mange danskere i UK står på usikker grund, og de risikerer at ende i et juridisk tomrum, hvis ikke der indgås en aftale, som fremadrettet garanterer deres erhvervede rettigheder. Dette gælder både danske studerende på Oxford University, danske finansfolk i London, den arbejdsløse dansker i Bristol og den danske pensionist i Edinburgh.

Den britiske premierminister Theresa May har foreløbig givet udtryk for, at Storbritannien ønsker at garantere de eksisterende rettigheder for EU-borgere, der allerede bor i landet. Men vi kender ikke forhandlingsresultatet endnu, og den britiske lovgivning kan blive ændret både før og efter en Brexit.

Dette notat kortlægger de mulige juridiske faldgruber, som danske expats i Storbritannien kan falde ned efter Brexit. En del af de klassiske arbejdstagerrettigheder, som EU-retten har været med til at sikre, betragtes i Storbritannien tit som "red tape" og overflødigt bureaukrati.

Hvis Storbritannien ikke fremadrettet vil underlægge sig afgørelser ved EU-domstolen, kan der i praksis opstå et juridisk tomrum, der vil ramme danske expats i Storbritannien. EU giver således en bedre beskyttelse af borgernes rettigheder end de mellemstatslige aftaler i regi af Europa-rådet og den internationale ILO-konvention. 

Hovedkonklusioner
  • Fremtiden er usikker for de over 20.000 danskere, der i dag opholder sig i Storbritannien. EU-retten sikrer danske expats i Storbritannien en masse borgerrettigheder, der risikerer at ende i et juridisk tomrum efter Brexit.
  • Den britiske premierminister Theresa May har lovet at garantere rettighederne for EU-borgere i Storbritannien  under forudsætning af, at EU-landene gør det samme for britiske expats i EU-landene. Udfaldet afhænger dels af de politiske forhandlinger mellem UK og EU. Og om der laveslovændringer i Storbritannien, før og efter Brexit er en realitet.
  • De mellemstatslige aftaler i Europarådet og i den internationale ILO-konvention giver ikke så god beskyttelse som EU-retten, og det kan danske expats komme til at mærke. Briterne har historisk set f.eks. ikke været særlig positive overfor rettigheder afledt af ILO-konventionen
  • Der er usikkerhed om, hvordan folkerettens princip om beskyttelse af erhvervede rettigheder vil blive behandlet fremadrettet.
  • Vælger briterne et hårdt Brexit, risikerer danskerne at komme i klemme med hensyn til deres erhvervede rettigheder. Hvis udtrædelsesaftalen ikke beskytter erhvervede rettigheder, er der ingen sikkerhed for, at folkeretten, EU-retten eller sågar national ret per se kan give danskere i Storbritannien en særlig beskyttelse.

 

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.