Notat

Tre paradokser i Mays udmeldinger om Brexit

Theresa May og Donald Tusk mødes efter Brexit

Resume Theresa May affyrede på det britiske konservative partis årsmøde startskuddet til de forestående Brexit-forhandlinger. Hun gjorde det klart, at den britiske regering ønsker at aktivere Lissabontraktatens artikel 50 inden udgangen af marts 2017. Hendes to taler på årsmødet lægger op til et ”hårdt” Brexit, hvor Storbritannien ikke er en del af den fri bevægelighed for personer og ikke er underlagt EU-domstolen og EU’s fælles standarder.

Selv om det efter Mays udmeldinger synes klarere, hvilken EU-tilknytningsmodel briterne går efter i forhandlingen med EU, kan der dog udledes tre væsentlige paradokser i den britiske regerings håndtering af Brexit.

For det første går regeringen efter et hårdt Brexit, men de kan blive nødt til at sluge et blødt Brexit på den korte bane. For det andet vil regeringen for at undgå et juridisk tomrum opretholde al EU-lovgivning, men gøre den til britisk lov efter Brexit. Dette rejser en række juridiske og praktiske spørgsmål. Og for det tredje ser det britiske parlament ud til at blive kørt ud på et sidespor i de forestående Brexit-forhandlinger – på trods af at et væsentligt element i afstemningsdebatten var ønsket om at øge parlamentets selvbestemmelse og suverænitet.

Hovedkonklusioner
  • Theresa May lægger med sine seneste udmeldinger op til et hårdt farvel til EU med begrænset adgang til EU’s indre marked. Hun ønsker ikke, at være underlagt EU-domstolen, harmoniserede standarder på f.eks. fødevarer eller at accepterer den fri bevægelighed for personer.
  • Umiddelbart synes hendes taler at tydeliggøre, hvilken EU-tilknytningsmodel briterne ønsker efter Brexit nemlig en opgraderet version af Canadas handelsaftale med EU. Ved et nærmere eftersyn indeholder hendes taler dog også (mindst) tre store paradokser.
  • Det første paradoks er, at den britiske regering kan blive nødt til at sluge et blødt Brexit (fortsat medlemskab af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) i årene umiddelbart efter Brexit, mens en mere permanent tilknytningsaftale bliver forhandlet på plads med EU. Meget tyder på, at Storbritannien først udfases fra EU og dernæst afklarer sin fremtidige tilknytning til EU.
  • Det andet paradoks er, at den planlagte ”ophævelseslov” (The Great Repeal Bill), som skal gøre EU-lovgivning til britisk lovgivning for at undgå et juridisk tomrum efter Brexit, rejser en række svære spørgsmål, såsom: Kan Storbritannien nå at erstatte EU’s tilsynsmyndigheder, når de træder ud? Ændrer magtfordelingen sig mellem de decentrale forsamlinger og Westminister? Kan arbejdstagers rettigheder og miljøstandarder garanteres efter Brexit?
  • Det tredje paradoks er, at det britiske parlament vil blive kørt ud på et sidespor i de forestående Brexit-forhandlinger, selvom flere af de konservative hårde EU-skeptikere plæderede for mere parlamentarisk suverænitet forud for den britiske afstemning.
Hent PDF
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.