Debat

Tilvælg EU's udlændingepolitik

Resume Det er på høje tid at få en mere nuanceret debat om EU's udlændingepolitik. Også for de vælgere og partier, der ønsker en stram udlændingepolitik, kan EU hjælpe. Ønsker man at begrænse illegal indvandring udefra, vil det være langt mere effektivt at samarbejde­ med de andre EU-lande.

Dette indlæg blev bragt i Berlingske d. 28. februar 2015

Det er en myte, at de andre EU-lande fører en slappere udlændingepolitik end Danmark. Denne myte har ikke mindst EU-skeptikerne i Dansk Folkeparti givet næring til. Men andre partier har også indirekte tilsluttet sig den. I den Europol-aftale, som et bredt flertal bestående af S, R, SF, V og K vedtog i december, forsikrede man vælgerne om, at "den danske udlændingepolitik skal fortsat fastlægges i Danmark". Og som en ekstra garanti lovede man, at "fremtidige tilvalg af retsakter om asyl og indvandring forudsætter enighed mellem aftalepartierne".

Det sidste er måske en vinderopskrift ved den kommende folkeafstemning. En række meningsmålinger – bl.a. flere YouGov-målinger foretaget for Tænketanken EUROPA – viser, at et massivt flertal på otte ud af ti vælgere gerne vil tilvælge Europol og med i mange konkrete dele af EU's retssamarbejde. Men samtidig siger et solidt flertal nej til EU-retsakter om udlændingepolitik. Hvorfor gør vælgerne det?

Måske har folk en bekymring. De fleste har set billeder af, hvordan tusindvis af flygtninge og illegale indvandrere fra det globale syd strømmer ind i det rige Europa. På usikre og overfyldte fragtskibe i Middelhavet. Eller ved at krydse pigtråd og mure i Bulgarien og Grækenland for at slippe væk fra Islamisk Stats terror og krige i Mellemøsten. De andres desperation får frygten til at stige mod nord.

I Eurobarometers seneste måling siger over halvdelen af danskerne, at indvandring fra lande uden for EU er negativt, og 86% vil gøre mere for at bekæmpe illegal indvandring fra lande uden for EU. Men danskerne ser anderledes på europæerne. Godt tre ud af fire danskere mener, at EU-borgeres ret til at bo og arbejde i andre EU-lande er en god ting.

Målingen afslører en interessant skelnen: Danskerne ønsker fri bevægelighed i Europa, men de vil sætte grænser for ikke mindst illegal indvandring fra tredjelande. Det bedste politiske svar på det bør ikke være at genindføre en permanent dansk grænsekontrol, for det vil skade den frie bevægelighed for handelsfolk, borgere og turister.

EU's udlændingepolitik bedre end rygtet

Tværtimod burde vi engagere os mere i udformningen af EU's fælles udlændinge­politik, der kan afsikre de ydre grænser mod illegal indvandring fra tredjelande, kan opstille fælles asylregler, kan tiltrække kvalificeret og veluddannet arbejdskraft udefra, men også kan give os EU-muskler til at lave aftaler med nabolandene, så de illegale migranter kan sendes tilbage.

Det er absurd, at Danmark på grund af retsforbeholdet ikke kan deltage i EU's samarbejdsaftaler med afrikanske lande og andre tredjelande, der bl.a. sikrer tilbagesendelse af illegale migranter til nærområderne. Og det vil være dumt, hvis Danmark med en ny tilvalgsordning ikke tilvælger disse fornuftige dele af EU's udlændingepolitik, men i stedet tager nej-hatten på.

EUs udlændingepolitik er langt bedre end dens rygte, og faktisk vil det være mere effektivt for Danmark at føre udlændingepolitik gennem EU frem for at isolere sig med en ­opt-out­­. EU-landene har over en bred front strammet udlændingepolitikken over flere år. Indsatsen mod menneskesmugling og illegal indvandring er skærpet. Via Schengen-samarbejdet og Frontex-operationer ved de ydre grænser hvert år pågribes og tilbagesendes hundreder af tusinder af migranter. EU vil øge indsatsen for at undgå flere humanitære katastrofer i Middelhavet og arbejde for bedre samarbejdsaftaler med nabolande, men det vil ikke ændre, at EU-landene fører en ret håndfast udlændingepolitik­.

Det er en myte, at Danmarks udlændingepolitik generelt er strammere end i resten af EU. Alene i 2013 blev 430.230 illegale indvandrere fra tredjelande beordret til at forlade EU. Det betyder, at EU-landene relativt hjemsendte flere illegale indvandrere fra tredje lande, end Danmark gjorde. Målt pr. million indbyggere blev 850 sendt ud af EU, mens Danmark sendte 566 ud.

Kigger man på asylpolitikken, har EU-landene generelt før en hårdere kurs. Enkelte lande som Sverige går enegang, men det generelle billede i Europa er tydeligt: Flere asylansøgere får tilkendt asyl i Danmark end i resten af EU, viser Eurostats tal, når det opgøres som andel af de samlede ansøgninger. Siden 2010 har Danmark givet relativt flere asyl end i resten af EU, målt som asylophold pr. mio. indbyggere, og forskellen er øget over tid. EU-landene afviser også relativt flere asylansøgere, end vi gør i Danmark.

Behold 24-årsregel

Det er på høje tid at få en mere nuanceret debat om EUs udlændingepolitik. Også for de vælgere og partier, der ønsker en stram udlændingepolitik, kan EU hjælpe. Ønsker man at begrænse illegal indvandring udefra, vil det være langt mere effektivt at samarbejde­ med de andre EU-lande.

Partierne bag Europol-aftalen, der om kort tid skal anbefale, hvad vi skal stemme om ved en folkeafstemning, bør bløde op på deres nej til, at Danmark tilvælger dele af EUs udlændingepolitik. Faktisk vil det være i dansk interesse at tilvælge de fleste retsakter. På et centralt punkt bør man dog undlade et tilvalg af EU-reglerne. I forhold til familiesammenføringsreglerne tillader EU kun en 21-årsregel, hvor vi i Danmark har en 24-årsregel. Et stort flertal ønsker at bevare den, så familiesammenføringsreglerne bør holdes uden for en dansk tilvalgsordning. Forligspartierne kan på dette punkt trække en klar streg i sandet, men på en række andre områder vil det være i den stramme danske udlændingepolitiks interesse at gå mere aktivt ind i EUs retssamarbejde.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.