Notat

Tilbage til Konferencen om Europas fremtid

Debat om Konferencen om Europas fremtid

Resume Efter at have være lagt i respirator af coronavirussen har Konferencen om Europas fremtid nu fået nyt liv. Det skete på et fælles pressemøde om genopretningen af Europa med Angela Merkel og Emmanuel Macron den 18. maj 2020. Her stod det klart, at Konferencen kunne blive det lange svar på krisen og danne rammen for en diskussion af, hvilket Europa borgerne ønsker – nu med særligt fokus på sundhed og EU’s respons på krisen.

Ideen om at inddrage EU’s borgere i en større proces, som skal være med til at reformere EU og forme fremtiden for Europa blev fremsat af Macron i marts 2019, og siden gjorde kommissionsformand Ursula von der Leyen det til en af sine prioriteter med officiel startdato på Europadagen 9. maj 2020. Så ramte coronaen, og det så i første omgang ud til at være enden på Konferencen, inden den overhovedet var gået i gang.

Nu er Konferencen dog igen på tapetet og dermed også de oprindelige uenigheder: Skal den føre til traktatændringer? Og kan Europa-Parlamentet, Kommissionen og medlemslandene i Rådet blive enige om et format? Coronakrisen og et nyt fokus på sundhed kan måske være med til at danne en fælles ramme, som kan finde bred opbakning. Indtil videre er Konferencen udsat til september 2020.

Hovedkonklusioner
  • På et pressemøde den 18. maj 2020 genoplivede Angela Merkel og Emmanuel Macron Konferencen om Europa fremtiden med ambitionen om at gøre den til Europas langsigtede svar på krisen.
  • Konferencen, som kommissionsformand Ursula von der Leyen i september gjorde til en af sine prioriteter, så ellers ud til at være døende, før den var kommet i gang, da coronavirussen ramte Europa.
  • Konferencen skulle være startet 9. maj 2020 men er blevet udsat. Ifølge den ansvarlige kommissær, Dubracka Šuica, vil den begynde til september 2020 – tidligst.
  • Konferencen lader derfor til at blive skudt i gang, mens Tyskland har det skiftende formandsskab for EU.
  • De tre primære institutioner i EU, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Kommissionen, skal sammen definere koncept, struktur, anvendelsesområde og tidsramme i en samlet erklæring. Det udestår fortsat, og der er store uenigheder.
  • Europa-Parlamentet var oprindeligt den mest aktive og positive aktør i udformningen af Konferencen. Det Europæiske Råd har været mere forbeholden. Kommissionens position er et sted midt imellem.
  • Der lægges op til en række borgerdialoger med repræsentativt udvalgte borgere fra medlemslandene. Konklusionerne fra dialogerne skal herefter deles offentligt, hvorefter EU-institutionerne kan tage det med videre i sit arbejde med udformning af politik og lovgivning.
  • De to store og toneangivende lande Frankrig og Tyskland har budt Konferencen velkommen og er dermed blandt de mere positivt stemte medlemslande. Mange andre medlemslande er tilbageholdende og passive angående Konferencen og specielt traktatændringer, heriblandt Danmark.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.