2020
31. januar Kommissionen afsætter 10 mio. EUR til vaccineproduktion.
13. februar Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at samarbejde om vaccineudviklingen.
13. marts Kommissionen vil anvende rescEU-mekanismen, en mekanisme der økonomisk understøtter medlemslande i krisetider, til at oprette EU-lager af bl.a. vacciner.
16. marts Kommissionen tilbyder 80 mio. EUR til vaccinevirksomheden CureVac, og forsøger derved at stoppe en strid mellem Tyskland og USA, efter Donald Trump forsøgte at købe rettighederne til virksomhedens vaccineproduktion.
26. marts Det Europæiske Råd ønsker at intensivere støtte til europæiske forskningshold for hurtigt at udvikle globale vaccineløsninger.
20. april En ny EU-dataplatform oprettes for at medlemslande lettere kan dele viden om bl.a. forskning på vaccineområdet.
4. maj På donorindsamlingen Global Response, der er et covid-19 initiativ med EU som medarrangør, sikrer 7,4 mia. EUR til global distribution og udvikling af vacciner.
19. maj Den franske præsident, Emmanuel Macron, mødes med den franske medicinalvirksomhed Sanofi, efter virksomheden har meldt ud, at USA står først i køen til en potentiel vaccine.
4. juni Det eksisterende sundhedsorganisation Den Globale Alliance for Vacciner og Vaccination (GAVI) får tilsagn fra Kommissionen om at modtage 300 mio. EUR i perioden 2021-2025.
5. juni Det Europæiske Råd påpeger behovet for øget globalt samarbejde i udviklingen af en vaccine.
6. juni En alliance mellem Frankrig, Tyskland, Italien og Holland laver aftaler med AstraZeneca om vaccineleverancer.
11. juni Den Europæiske Investeringsbank, EIB, bidrager med en finansiering af vaccineudviklingen med 100 mio. EUR i et samarbejde med BioNTech.
17. juni Kommissionen fremlægger en fælles vaccinestrategi på EU-plan.
27. juni På et donortopmøde arrangeret af Kommissionen sammen med den internationale lobbyorganisation Global Citizen mobiliseres 6,15 mia. EUR til at udvikle og sikre lige adgang til coronavacciner, -test og -behandlinger.
31. juli Kommissionen afslutter forhandlinger med Sanofi-GSK om at sikre en fremtidig vaccine mod covid-19.
11. august 23 nye forskningsprojekter relateret til covid-19, herunder vaccineforskning, får 128 mio. EUR i EU-støtte.
13. august Kommissionen afslutter de indledende forhandlinger med Johnson & Johnson om indkøb af 200 mio. potentielle doser coronavaccine.
14. august Kommissionen indgår aftale med AstraZeneca om opkøb af potentiel coronavaccine.
20. august Kommissionen afslutter indledende forhandlinger med CureVac om opkøb af potentiel coronavaccine.
27. august Kommissionen underskriver den første vaccinekontrakt med AstraZeneca.
31. august EU tilslutter sig det globale vaccineprojekt COVAX, der skal sikre lige, global adgang til vacciner. Kommissionen bidrager med yderligere 400 mio. EUR til samarbejdet.
10. september Kommissionen og WHO opretter et fælles faciliteringsråd for bl.a. at fremskynde den globale vaccineudrulning.
18. september Kommissionen underskriver en kontrakt med virksomheden Sanofi-GSK, der giver EU-landene mulighed for at købe op mod 300 mio. doser af virksomhedens vaccine.
8. oktober Kommissionen underskriver en kontrakt med virksomheden Janssen Pharmaceutica NV, en del af Johnson & Johnson, der giver EU mulighed for at købe vacciner til op mod 400 mio. mennesker.
15. oktober Kommissionen fremlægger strategi for vaccineudrulning for medlemslandene.
11. november Kommissionen godkender en aftale med BioNTech og Pfizer om at købe 200 mio. vaccinedoser og med mulighed for yderligere køb af 100 mio. doser.
12. november EU øger sit bidrag til COVAX-samarbejdet med 100 mio. EUR i tilskud. Bidraget er et supplement til de 400 mio EUR Kommissionen allerede har meddelt, de vil levere i form af garantier.
25. november Kommissionen godkender kontrakt med vaccineproducenten Moderna. Det er den sjette vaccinekontrakt EU indgår, og EU har derved sikret sig retten til 1,3 mia. vaccinedoser.
18. december I det tyske magasin, Der Spiegel, møder EU voldsom kritik for håndteringen af vaccineindkøb.
21. december Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, autoriserer sammen med Kommissionen EU's første vaccine mod covid-19. Vaccinen er udviklet af BioNTech og Pfizer.
26. december Slovakiet og Ungarn vaccinerer de første borgere, og starter således før EU's fælles vaccineudrulning.
27. december EU starter fælls vaccineudrulning.
28. december Kommissionen afsætter 70 mio. EUR som støtte til vaccinationer på Vestbalkan.
2021
6. januar EMA og Kommissionen godkender vaccinen fra Moderna, der bliver den anden godkendte vaccine mod covid-19 i EU.
8. januar EU laver aftale med BioNTech og Pfizer om yderlige indkøb af 300 mio. vaccinedoser.
12. januar Kommissionen afslutter de første forhandlinger med medicinalvirksomheden Valneva med henblik på at købe dens potentielle vaccine mod covid-19.
15. januar Det meddeles, at Pfizers kommende vaccineleverancer til EU bliver mindre end lovet. Flere medlemslande går sammen og skriver et klagebrev til Kommissionen.
19. januar Kommissionen foreslår, at medlemslandene sætter et mål om, at 70 pct. af deres voksne befolkning skal være vaccineret inden sensommeren.
22. januar Det meddeles, at AstraZenecas kommende vaccineleverance til EU bliver 60 pct. mindre end lovet grundet problemer med produktionen.
22. januar Ungarn bryder med EU’s fælles vaccineindkøbsstrategi og godkender foreløbigt vaccinen fra AstraZeneca og Rusland.
26. januar EU truer med at stramme eksportregler for coronavacciner.
27. januar EU's sundhedskommisær, Stella Kyriakides, holder møde med direktøren fra AstraZeneca efter diskussion om, hvorvidt virksomheden bryder sin kontrakt om levering af vacciner til EU.
29. januar Kommissionen indfører en godkendelses- og gennemsigtighedsmekanisme på eksport af vacciner. Mekanismen betyder, at virksomheder skal give deres lands myndigheder besked, hvis de ønsker at eksporterer vacciner produceret i EU.
29. januar Kommissionen kritiseres for vaccinehåndtering, herunder for kontrol af eksport og brud på aftale mellem EU og UK om bestemmelse vedr. grænsen mellem Irland og Nordirland.
29. januar Vaccinen produceret af AstraZeneca bliver som den tredje vaccine godkendt i EU.
5. februar Ursula von der Leyen erkender fejl i vaccinehåndteringen.
10. februar Ursula von der Leyen deltager i Europa-Parlamentets debat om EU's vaccinestrategi. Medlemmer af Europa-Parlamentet ønsker større fokus på vaccineudrulning i fattigere dele af verden og efterlyser transparens ifm. fordelingen af vaccinedoser til EU's medlemslande.
14. februar EU's sundhedskommisær Stella Kyriakides meddeler, at godkendelsesprocessen for vacciner i EU skal forkortes.
16. februar Johnson & Johnson ansøger om EU-godkendelse af virksomhedens coronavaccine.
17. februar En ny beredskabsplan ved navn HERA Incubator præsenteres. Planen skal bl.a. øge forsvaret mod covid-19-varianter og forbedre vaccinetilpasning.
17. februar En ny kontrakt med Moderna giver EU mulighed for at købe yderligere 300 mio. vaccinedoser. Det er tiltænkt, at doserne skal gives til lav- eller mellemindkomstlande.
17. februar Ungarn modtager som det første EU-land doser af den kinesiske vaccine fra Sinopharm.
18. februar Kroatien og Slovakiet påbegynder arbejde med at anskaffe sig Sputnik V-vacciner før en eventuel EMA-godkendelse.
19. februar Efter G7 møde annoncerer Ursula von der Leyen, at EU vil bidrage med yderligere €100 mia. til COVAX-samarbejdet.
25. februar EU's stats- og regeringsledere opfordrer EU-kommissionen til bl.a. at undersøge muligheden for øget produktionskapacitet i EU
25. februar Europa-Parlamentet griller administrerende direktører for vaccineproducenter i en høring.
3. marts Danmark og en række andre EU-lande bryder med EU's vaccine strategi og kigger nu uden for EU efter vacciner.
4. marts Italien blokerer eksporten af 250.000 vaccinedoser, som skulle have gået til Australien.
4. marts Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, begynder vurdering af den russiske Sputnik V-vaccine.
9. marts Ursula von der Leyen forsvarer EU’s vaccineindsats og varsler villighed til at blokere eksport af flere vacciner.
11. marts Europa-Kommission godkender Covid-19 vaccine fra Johnson & Johnson.
13. marts Østrig, Letland, Tjekkiet, Bulgarien og Slovenien sender brev til EU-Kommissionen, hvori de klager over fordelingen af vacciner.
16. marts I alt 15 EU-lande er stoppet med at bruge vaccine fra AstraZeneca grundet tilfælde med blodpropper.
19. marts EMA erklærer, at fordelene ved AstraZeneca opvejer ulemperne og er sikker at bruge i almindelighed.
25. marts Danmark suspenderer brugen af AstraZeneca i yderligere tre uger, mens de øvrige EU-lande genoptager brugen.
2. april Kun fem lande i EU har nået EU-Kommissionens mål om at vaccinere 80 procent af deres befolkning over 80 år. I gennemsnit har EU landene kun vaccineret lidt under 60 procent af befolkningen over 80 år.
7. april Det Europæiske Lægemiddelagentur bekræfter en meget sjælden forbindelse mellem AstraZeneca og blodpropper, men tilføjer ikke begrænsninger for brugen af vaccinen.
10. april Den østrigske regering afslutter forhandlingerne med Rusland omkring købet af to millioner Sputnik V vacciner.
13. april Johnson & Johnson udskyder vaccineudrulningen i EU, efter at amerikanske sundhedsmyndigheder har sat anvendelsen på pause grundet sjældne tilfælde med blodpropper.
20. April Johnson & Johnson genoptager udrulningen af deres vaccine, efter EMA har vurderet, at der er en mulig sammenhæng mellem vaccinen og sjældne blodpropper, men at fordelene opvejer ulemperne
20. april Den danske regering sender 55.000 ubrugte doser af AstraZeneca-vaccinen til Slesvig-Holsten. Man har aftalt, at delstaten skal sende tilsvarende doser til Danmark på et senere tidspunkt.
26. april EU-Kommissionen og medlemslandene lægger sag an mod AstraZeneca.
27. april Statsministeren meddeler, at man vil etablere vaccineproduktion i Danmark.
3. maj Sundhedsstyrelsen dropper Johnson & Johnson vaccinen. Det betyder at den nationale vaccine plan bliver forsinket med fire uger. De der frivilligt vil modtage vaccine fra enten Johnson & Johnson eller AstraZeneca vil dog kunne gøre dette.
4. maj EMA påbegynder løbende vurdering af den kinesiske Vero Cell-vaccine.
8. maj EU indgår en aftale med Pfizer-Biontech om at de skal levere 1,8 milliarder Covid-19 vaccine doser imellem 2021 til 2023.
9. maj EU meddeler at de ikke bestiller flere Covid-19 vacciner fra AstraZeneca, når kontrakten imellem AstraZeneca og EU udløber i juni.
19. maj Over 200 millioner mennesker i EU er blevet vaccineret imod Covid-19.
25. maj EU’s stats- og regeringsledere vil donere 100 mio. vaccinedoser til trængende lande i 2021.
27. maj Det første center i Danmark, som tilbyder både AstraZeneca og Johnson & Johnson vacciner, er åbnet.
28. maj Over 2 mio. danskere har modtaget første vaccinedose. Dermed har cirka 1/3 af befolkningen påbegyndt vaccination.
3. juni Danmark sender 358.000 AstraZeneca vacciner til Kenya.
8. juni Halvdelen af befolkningen over 16 år (2,4 mio. danskere) har modtaget første vaccinestik. Dermed har cirka 40% af hele befolkningen minimum opnået delvis beskyttelse mod Covid-19.
12. juni Danmark donerer 500.000 AstraZeneca vacciner til Ukraine.
21. juni 3 millioner danskere er blevet vaccineret.
24. Juni Læsø er første kommune, hvor alle, der har takket ja til vaccinetilbuddet, er færdigvaccinerede.
25. Juni Sundhedsstyrelsen anbefaler fortsat, at vaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca forbliver en del af frivilligordningen og dermed ikke genindføres i vaccineprogrammet.
30. Juni Danmark køber 1,17 millioner pfizer vaciner fra Rumænien. Betydningen af det køb er at flere Danmark i aldersgruppen 30-34 kan blive hurtigere vaccineret.
