Oversigt

Tidslinje over EU's vaccinehåndtering under covid-19

vaccine, eu

Resume Hvornår gjorde EU hvad for at få indkøbt, udviklet og fremstilllet vacciner mod covid-19? Hvornår og hvad gjorde andre lande? Få overblikket med Tænketanken EUROPAs vaccinetidslinje.

Tidslinjen er sidst ajourført den 30. juni 2021. Den bliver løbende opdateret, og kommer derfor til at indeholde mere information om, hvad resten af verden har gjort.

De seneste måneder har været præget af heftig debat om EU's vaccinestrategi. Handlede EU for sent? Forhandlede EU for længe om prisen og vilkårene for vaccinerne? Og hvordan ser det ud i andre dele af verden? Tidslinjen giver et overblik over, hvornår EU gjorde hvad ifm. udvikling, fremstilling og indkøb af covid-19 vacciner og udvalgt indblik i, hvad andre lande gjorde. Vær opmærksom på, at de nyeste informationer vises nederst på tidslinjen.

Roter din telefon for at se tidslinjen.
EU & medlemslandene

2020


31. januar Kommissionen afsætter 10 mio. EUR til vaccineproduktion

 


13. februar Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at samarbejde om vaccineudviklingen.



13. marts Kommissionen vil anvende rescEU-mekanismen, en mekanisme der økonomisk understøtter medlemslande i krisetider, til at oprette EU-lager af bl.a. vacciner.

16. marts Kommissionen tilbyder 80 mio. EUR til vaccinevirksomheden CureVac, og forsøger derved at stoppe en strid mellem Tyskland og USA, efter Donald Trump forsøgte at købe rettighederne til virksomhedens vaccineproduktion.

26. marts Det Europæiske Råd ønsker at intensivere støtte til europæiske forskningshold for hurtigt at udvikle globale vaccineløsninger.


 

20. april En ny EU-dataplatform oprettes for at medlemslande lettere kan dele viden om bl.a. forskning på vaccineområdet.

 

4. maj På donorindsamlingen Global Response, der er et covid-19 initiativ med EU som medarrangør, sikrer 7,4 mia. EUR til global distribution og udvikling af vacciner.

19. maj Den franske præsident, Emmanuel Macron, mødes med den franske medicinalvirksomhed Sanofi, efter virksomheden har meldt ud, at USA står først i køen til en potentiel vaccine.

 

4. juni Det eksisterende sundhedsorganisation Den Globale Alliance for Vacciner og Vaccination (GAVI) får tilsagn fra Kommissionen om at modtage 300 mio. EUR i perioden 2021-2025.

5. juni Det Europæiske Råd påpeger behovet for øget globalt samarbejde i udviklingen af en vaccine.

6. juni En alliance mellem Frankrig, Tyskland, Italien og Holland laver aftaler med AstraZeneca om vaccineleverancer.

11. juni Den Europæiske Investeringsbank, EIB, bidrager med en finansiering af vaccineudviklingen med 100 mio. EUR i et samarbejde med BioNTech.

17. juni Kommissionen fremlægger en fælles vaccinestrategi på EU-plan.

27. juni På et donortopmøde arrangeret af Kommissionen sammen med den internationale lobbyorganisation Global Citizen mobiliseres 6,15 mia. EUR til at udvikle og sikre lige adgang til coronavacciner, -test og -behandlinger.
 



 

 

 

31. juli Kommissionen afslutter forhandlinger med Sanofi-GSK om at sikre en fremtidig vaccine mod covid-19.

 

11. august 23 nye forskningsprojekter relateret til covid-19, herunder vaccineforskning, får 128 mio. EUR i EU-støtte.

13. august Kommissionen afslutter de indledende forhandlinger med Johnson & Johnson om indkøb af 200 mio. potentielle doser coronavaccine.

14. august Kommissionen indgår aftale med AstraZeneca om opkøb af potentiel coronavaccine.

20. august Kommissionen afslutter indledende forhandlinger med CureVac om opkøb af potentiel coronavaccine.

27. august Kommissionen underskriver den første vaccinekontrakt med AstraZeneca.

31. august EU tilslutter sig det globale vaccineprojekt COVAX, der skal sikre lige, global adgang til vacciner. Kommissionen bidrager med yderligere 400 mio. EUR til samarbejdet.

 

10. september Kommissionen og WHO opretter et fælles faciliteringsråd for bl.a. at fremskynde den globale vaccineudrulning.

18. september Kommissionen underskriver en kontrakt med virksomheden Sanofi-GSK, der giver EU-landene mulighed for at købe op mod 300 mio. doser af virksomhedens vaccine.
 

8. oktober Kommissionen underskriver en kontrakt med virksomheden Janssen Pharmaceutica NV, en del af Johnson & Johnson, der giver EU mulighed for at købe vacciner til op mod 400 mio. mennesker.

15. oktober Kommissionen fremlægger strategi for vaccineudrulning for medlemslandene.
 

 

11. november Kommissionen godkender en aftale med BioNTech og Pfizer om at købe 200 mio. vaccinedoser og med mulighed for yderligere køb af 100 mio. doser.

12. november EU øger sit bidrag til COVAX-samarbejdet med 100 mio. EUR i tilskud. Bidraget er et supplement til de 400 mio EUR Kommissionen allerede har meddelt, de vil levere i form af garantier.

 

25. november Kommissionen godkender kontrakt med vaccineproducenten Moderna. Det er den sjette vaccinekontrakt EU indgår, og EU har derved sikret sig retten til 1,3 mia. vaccinedoser.

 

 

 

18. december I det tyske magasin, Der Spiegel, møder EU voldsom kritik for håndteringen af vaccineindkøb.

 

 

21. december Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, autoriserer sammen med Kommissionen EU's første vaccine mod covid-19. Vaccinen er udviklet af BioNTech og Pfizer.

26. december Slovakiet og Ungarn vaccinerer de første borgere, og starter således før EU's fælles vaccineudrulning.

27. december EU starter fælls vaccineudrulning.

28. december Kommissionen afsætter 70 mio. EUR som støtte til vaccinationer på Vestbalkan.

 

 

 

 

 

 

2021

 

 


6. januar EMA og Kommissionen godkender vaccinen fra Moderna, der bliver den anden godkendte vaccine mod covid-19 i EU.

8. januar EU laver aftale med BioNTech og Pfizer om yderlige indkøb af 300 mio. vaccinedoser.

12. januar Kommissionen afslutter de første forhandlinger med medicinalvirksomheden Valneva med henblik på at købe dens potentielle vaccine mod covid-19.

15. januar Det meddeles, at Pfizers kommende vaccineleverancer til EU bliver mindre end lovet. Flere medlemslande går sammen og skriver et klagebrev til Kommissionen.

 

19. januar Kommissionen foreslår, at medlemslandene sætter et mål om, at 70 pct. af deres voksne befolkning skal være vaccineret inden sensommeren.

22. januar Det meddeles, at AstraZenecas kommende vaccineleverance til EU bliver 60 pct. mindre end lovet grundet problemer med produktionen

22. januar Ungarn bryder med EU’s fælles vaccineindkøbsstrategi og godkender foreløbigt vaccinen fra AstraZeneca og Rusland.

26. januar EU truer med at stramme eksportregler for coronavacciner.

27. januar EU's sundhedskommisær, Stella Kyriakides, holder møde med direktøren fra AstraZeneca efter diskussion om, hvorvidt virksomheden bryder sin kontrakt om levering af vacciner til EU.

29. januar Kommissionen indfører en godkendelses- og gennemsigtighedsmekanisme på eksport af vaccinerMekanismen betyder, at virksomheder skal give deres lands myndigheder besked, hvis de ønsker at eksporterer vacciner produceret i EU.

29. januar Kommissionen kritiseres for vaccinehåndtering, herunder for kontrol af eksport og brud på aftale mellem EU og UK om bestemmelse vedr. grænsen mellem Irland og Nordirland.

29. januar Vaccinen produceret af AstraZeneca bliver som den tredje vaccine godkendt i EU.


5. februar Ursula von der Leyen erkender fejl i vaccinehåndteringen.

 

10. februar Ursula von der Leyen deltager i Europa-Parlamentets debat om EU's vaccinestrategi. Medlemmer af Europa-Parlamentet ønsker større fokus på vaccineudrulning i fattigere dele af verden og efterlyser transparens ifm. fordelingen af vaccinedoser til EU's medlemslande.

14. februar EU's sundhedskommisær Stella Kyriakides meddeler, at godkendelsesprocessen for vacciner i EU skal forkortes.

16. februar Johnson & Johnson ansøger om EU-godkendelse af virksomhedens coronavaccine.

17. februar En ny beredskabsplan ved navn HERA Incubator præsenteres. Planen skal bl.a. øge forsvaret mod covid-19-varianter og forbedre vaccinetilpasning.

17. februar En ny kontrakt med Moderna giver EU mulighed for at købe yderligere 300 mio. vaccinedoser. Det er tiltænkt, at doserne skal gives til lav- eller mellemindkomstlande.

17. februar Ungarn modtager som det første EU-land doser af den kinesiske vaccine fra Sinopharm.

18. februar Kroatien og Slovakiet påbegynder arbejde med at anskaffe sig Sputnik V-vacciner før en eventuel EMA-godkendelse.

19. februar Efter G7 møde annoncerer Ursula von der Leyen, at EU vil bidrage med yderligere €100 mia. til COVAX-samarbejdet 




25. februar EU's stats- og regeringsledere opfordrer EU-kommissionen til bl.a. at undersøge muligheden for øget produktionskapacitet i EU 

25. februar Europa-Parlamentet griller administrerende direktører for vaccineproducenter i en høring. 


 

3. marts Danmark og en række andre EU-lande bryder med EU's vaccine strategi og kigger nu uden for EU efter vacciner.  
 

4. marts Italien blokerer eksporten af 250.000 vaccinedoser, som skulle have gået til Australien. 

4. marts Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, begynder vurdering af den russiske Sputnik V-vaccine.


9. marts Ursula von der Leyen forsvarer EU’s vaccineindsats og varsler villighed til at blokere eksport af flere vacciner. 




11. marts Europa-Kommission godkender Covid-19 vaccine fra Johnson & Johnson.


13. marts Østrig, Letland, Tjekkiet, Bulgarien og Slovenien sender brev til EU-Kommissionen, hvori de klager over fordelingen af vacciner.


16. marts I alt 15 EU-lande er stoppet med at bruge vaccine fra AstraZeneca grundet tilfælde med blodpropper.

19. marts EMA erklærer, at fordelene ved AstraZeneca opvejer ulemperne og er sikker at bruge i almindelighed.



25. marts Danmark suspenderer brugen af AstraZeneca i yderligere tre uger, mens de øvrige EU-lande genoptager brugen. 









2. april Kun fem lande i EU har nået EU-Kommissionens mål om at vaccinere 80 procent af deres befolkning over 80 år. I gennemsnit har EU landene kun vaccineret lidt under 60 procent af befolkningen over 80 år.  



7. april Det Europæiske Lægemiddelagentur bekræfter en meget sjælden forbindelse mellem AstraZeneca og blodpropper, men tilføjer ikke begrænsninger for brugen af vaccinen. 



10. april Den østrigske regering afslutter forhandlingerne med Rusland omkring købet af to millioner Sputnik V vacciner. 

 

13. april Johnson & Johnson udskyder vaccineudrulningen i EU, efter at amerikanske sundhedsmyndigheder har sat anvendelsen på pause grundet sjældne tilfælde med blodpropper.  


20. April Johnson & Johnson genoptager udrulningen af deres vaccine, efter EMA har vurderet, at der er en mulig sammenhæng mellem vaccinen og sjældne blodpropper, men at fordelene opvejer ulemperne 

20. april Den danske regering sender 55.000 ubrugte doser af AstraZeneca-vaccinen til Slesvig-Holsten. Man har aftalt, at delstaten skal sende tilsvarende doser til Danmark på et senere tidspunkt.


26. april EU-Kommissionen og medlemslandene lægger sag an mod AstraZeneca.

27. april Statsministeren meddelerat man vil etablere vaccineproduktion i Danmark.




3. maj Sundhedsstyrelsen dropper Johnson & Johnson vaccinen. Det betyder at den nationale vaccine plan bliver forsinket med fire uger. De der frivilligt vil modtage vaccine fra enten Johnson & Johnson eller AstraZeneca vil dog kunne gøre dette.

4. maj EMA påbegynder løbende vurdering af den kinesiske Vero Cell-vaccine.


 

8. maj EU indgår en aftale med Pfizer-Biontech om at de skal levere 1,8 milliarder Covid-19 vaccine doser imellem 2021 til 2023. 


9. maj EU meddeler at de ikke bestiller flere Covid-19 vacciner fra AstraZeneca, når kontrakten imellem AstraZeneca og EU udløber i juni. 




19. maj Over 200 millioner mennesker i EU er blevet vaccineret imod Covid-19.










25. maj EU’s stats- og regeringsledere vil donere 100 mio. vaccinedoser til trængende lande i 2021.


27. maj Det første center i Danmark, som tilbyder både AstraZeneca og Johnson & Johnson vacciner, er åbnet.


28. maj Over 2 mio. danskere har modtaget første vaccinedose. Dermed har cirka 1/3 af befolkningen påbegyndt vaccination. 


 

3. juni Danmark sender 358.000 AstraZeneca vacciner til Kenya.



8. juni Halvdelen af befolkningen over 16 år (2,4 mio. danskere) har modtaget første vaccinestik. Dermed har cirka 40% af hele befolkningen minimum opnået delvis beskyttelse mod Covid-19. 


12. juni Danmark donerer 500.000 AstraZeneca vacciner til Ukraine








21. juni 3 millioner danskere er blevet vaccineret.




24. Juni Læsø er første kommune, hvor alle, der har takket ja til vaccinetilbuddet, er færdigvaccinerede.  

25. Juni Sundhedsstyrelsen anbefaler fortsat, at vaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca forbliver en del af frivilligordningen og dermed ikke genindføres i vaccineprogrammet. 




30. Juni Danmark køber 1,17 millioner pfizer vaciner fra RumænienBetydningen af det køb er at flere Danmark i aldersgruppen 30-34 kan blive hurtigere vaccineret. 

 

Resten af verden

2020

 

 


11. februar World Health Organization (WHO) afholder Global Research and Innovation Forum, der bl.a. fokuserer på vaccineudvikling i lyset af covid-19.

 

13. marts WHO og FN offentliggør fonden COVID-19 Solidarity Response Fund, der bl.a. fokuserer på at samle penge til vaccineudvikling.


 

 

11. april WHO kortlægger vaccinekandidater til udviklingen af covid-19-vaccine.

 


17. april Storbritannien opretter vaccine-taskforce.


 

 



 

4. juni Konferencen Global Vaccine Summit afholdes i et samarbejde mellem Den Globale Alliance for Vacciner (GAVI) og Storbritannien.
 


 

 

 

 

 

29. juni Kinas militær får mulighed for at blive vaccineret med den kinesisk producerede CanSino-vaccine.

 

 

10. juli I et brev til EU-kommissionen meddeler Storbritannien, at de ikke vil deltage i EU's fælles vaccinestrategi. 

15. juli COVAX-faciliteten, der skal sikre lige adgang til vacciner på verdensplan, får opbakning af over 150 lande.

20. juli Storbritannien har sikret sig adgang til 90 mio. potentielle doser vaccine.

 

 

11. august Rusland autoriserer den russisk-producerede Sputnik V-vaccine. Vaccinen har ikke været igennem alle forsøgsfaser.

 

 

 

16. september Den amerikanske regering lancerer strategi for vaccineudrulning ved navn “Operation Warp Speed”.


 

 



9. oktober Kina indgår i COVAX-samarbejdet.

 

 

 

 

16. november Storbritannien sikrer 5 mio. vaccinedoser fra Moderna. Doserne forventes leveret til foråret.

20. november Israel indgår aftale med AstraZeneca om at modtage 10 mio. vaccinedoser.

 


26. november Brasiliens præsident Jair Bolsonaro meddeler, at han ikke vil vaccineres mod covid-19.

29. november Den britiske regering sikrer sig yderligere 2 mio. doser af vaccinen fra Moderna. Storbritannien har derved sikret sig retten til i alt 357 mio. doser fra syv forskellige vaccineproducenter.
 

2. december Storbritannien godkender deres første vaccine produceret af BioNTech og Pfizer med en nødgodkendelse.

4. december Israel laver aftale med Moderna om at tredoble den eksisterende aftale, så Isral modtager 6 mio. vacciner.

8. december Storbritannien vaccinerer den første borger mod covid-19.

9. december Canada godkender BioNTech og Pfizers vaccine som den første i landet.

14. december USA vaccinerer den første borger mod covid-19.

18. december Serbien modtager første sending af vacciner fra BioNTech og Pfizer.
 

20. december Israels premiereminister Benjamin Netanyahu bliver vaccineret mod covid-19 på live-tv.

21. december Den amerikanske præsident Joe Biden modtager første vaccinestik mod covid-19.

23. december Canada autoriserer vaccinen fra Moderna som landets anden godkendte vaccine.

29. december Serbien modtager 40.000 doser af den russiske Sputnik V-vaccine.

30. december Storbritannien godkender vaccinen fra Oxford/AstraZeneca.

30. december Den kinesiske regering godkender den kinesisk-producerede vaccine fra Sinopharm.
 

2021


1. januar Inden godkender vaccine fra AstraZeneca til nødbrug.

5. januar Israel godkender vaccinen fra Moderna.

8. januar Storbritannien godkender vaccinen fra Moderna, der derved bliver den tredje godkendte vaccine i landet.

10. januar Israel har vaccineret 20 pct. af befolkningen. 

14. januar Tyrkiet påbegynder vaccineudrulning, og landets præsident, Tayyip Erdogan, modtager vaccinen på live-tv.

16. januar Inden påbegynder vaccineudrulning.

19. januar Op mod 4 mio. britiske borgere har fået første vaccinestik mod corona.

25. januar I USA har 1 pct. af befolkningen modtaget begge vaccinedoser, mens 5,7 pct. har modtaget det første stik.

 

27. januar USA køber yderligere 100 mio. vaccinedoser fra Moderna og 100 mio. doser fra BioNTech og Pfizer.
 

 

 

 

 

1. februar Storbritannien sikrer sig adgang til yderligere 40 mio. vaccinedoser fra Valneva.

2. februar Ruslands vaccine, Sputnik V, vurderes at være 91,6 pct. effektiv.

5. februar Storbritannien og medicinalvirksomheden CureVac laver nyt samarbejde om håndtering af fremtidige virusmutationer.

6. februar Kina godkender den anden vaccine til offentlig brug. Vaccinen er udviklet af den kinesiske virksomhed Sinovac Biotech.

7. februar 40 pct. af den israelske befolkning har som minimum fået første stik med en coronavaccine.

9. februar Ca. 10 pct. af den amerikanske befolkning har som minimum fået første stik med en coronavaccine. 4,2 pct. amerikanere er færdigvaccinerede med to stik.

10. februar Rusland har vaccineret 2,2 mio. mennesker med Sputnik V-vaccine. 1,7 mio. ud af disse har fået begge vaccinedoser.

14. februar Japan godkender vaccinen fra BioNTech og Pfizer. Det er den første vaccine landet godkender.

15. februar 15 mio. britere har fået første stik med en coronavaccine. 0,79 pct. britere er færdigvaccinerede med to stik.

 

 

17. februar Bahrain lancerer vaccinepas.

 

17. februar Japan påbegynder vaccineudrulning.

19. februar På G7-møde bliver landene enige om at intensivere samarbejdet om at få hele verden vaccineret. I den forbindelse meddeler USA, at de vil støtte COVAX med $4 mia.

20. februar Rusland godkender en tredje russisk-produceret vaccine – CoviVac.

20. februar Ghana godkender som det 31. land på verdensplan Ruslands Sputnik V-vaccine.

22. februar Australien påbegynder massevaccination ved brug af vaccine fra BioNTech og Pfizer.


 

1.marts Statsminister Mette Frederiksen og den østrigske kansler Sebastian Kurz rejser til Israel for at mødes med den Israelske premierminister Benjamin Netanyahu om et muligt samarbejde om vaccineproduktion. 

2. marts Donald Trump opfordrer til at lade sig vaccinere efter selv at være blevet vaccineret i januar.   

 

4. marts Danmark, Israel og Østrig indgår samarbejde om at etablere fabrikker, der kan producere Covid-19 vacciner. 


9. marts Rusland indgår aftale om muligheden for at producere Sputnik V i Italien.  

9 .marts Ungarns og Tjekkiets statsledere rejser til Israel for at diskutere Covid-19 bekæmpelse med den israelske regering.
 

 

 



18. marts Joe Biden udtaler, at man vil nå at vaccinere 100 millioner amerikanere inden administrationens 100 første dageHvis det sker, vil man begynde at sende vacciner til Canada og Mexico.  




26. marts Norge suspenderer ligesom Danmark brugen af AstraZeneca i yderligere 3 uger.


 

 

 



6. april Storbritannien modtager de første doser af Moderna-vaccinenVaccinen bliver den tredje i brug i Storbritannien.

 

7. april Bayern underskriver en aftale om, at delstaten vil begynde at producere Sputnik-vacciner, hvis vaccinen bliver godkendt af EMA.  


 





11. april De kinesiske myndigheder udtaler, at de kinesiske vacciner er mindre effektive end forventet, og man overvejer at mixe vacciner, for at gøre dem mere effektive.

 

13. april Den sydafrikanske regering stopper udrulningen af Johnson & Johnson vaccinen samtidigt med, at de amerikanske myndigheder har sat vaccinen på pause.  




24. april På verdensplan har man nu givet en milliard vaccinestik

 

 

 

3. maj Moderna meddeler, at de i løbet af 2021 og 2022 vil donere 500 millioner vaccinedoser til COVAX-projektet.





6. maj Den olympiske komité indgår et samarbejde med Pfizer og BioNTech. De vil donere vacciner til De Olympiske og Paralympiske Lege.



10. maj En norsk ekspertgruppe anbefaler, at vaccinerne fra AstraZenenca og Johnson & Johnson tages ud af vaccineprogrammet.


12. maj Norge dropper vaccinerne fra AstraZeneca, som i stedet vil blive søgt doneret til andre lande, mens vaccinen fra Johnson & Johnson gøres frivillig.

 

21. maj Af de 3,1 milliarder Covid-19-vacciner som er blevet givet på verdensplan er det kun én procent, der er blevet givet i Afrika. En af grundene til, at der er blevet givet så få i Afrika er bl.a. et eksportforbud fra Indien.  




25. maj Halvdelen af alle voksne i USA er færdigevaccinerede imod Covid-19.




2. juni WHO godkender den kinesiske Sinovac Covid-19 vaccine. 




4. juni Halvdelen af britiske voksende er blevet færdigvaccinerede mod Covid-19.



14 juni G7-landene vil donere 1 mia. vacciner over det næste årDonationen vil ske i samarbejde med det private erhvervsliv, G20 og andre aktører.  

17 juni Australien anbefaler nu kun AstraZeneca-vaccinen til folk over 60 år.  


22. juni En række lande er tvunget til at afbryde deres vaccinationsprogrammer på grund af manglende vaccinerLandene inkluderer Uganda, Bangladesh og Zimbabwe. Landene har været modtagere af vacciner igennem Covax-samarbejdet.  

 

 

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.