Debat

Stramt EU-budget rammer sociale og grønne ambitioner

Resume Et stramt EU-budget på én procent af BNI er ikke nok, hvis EU skal gøre mere på områder som grøn omstilling og sikkerhed.

Dette indlæg blev bragt i Information d. 7. november 2019

Både i befolkningerne i EU-landene og i Europa-Parlamentet er der opbakning til, at EU skal gøre mere på områder som grøn omstilling, sikkerhed, vækst og innovation samt bekæmpelse af terrorisme. Det flugter også godt med den danske regerings ønsker til, hvad EU skal prioritere de næste år.

Til gengæld kniber det i flere medlemslande med at nå til en erkendelse af, at en styrket indsats på alle disse områder enten kræver flere midler til budgettet, eller at der skæres betydeligt i andre budgetposter som for eksempel landbrug og samhørighed – altså støtte til nogle af EU’s mindre velstående regioner.

En gruppe af rige lande, herunder Danmark og Tyskland, ønsker et smalt budget på én procent af EU27’s BNI. Samtidig modsætter et stort flertal af lande sig store besparelser – herunder Tyskland og Frankrig.

Tilbage til normalen

EU’s budgetramme var i årene 1993-2013 på maksimalt 1,1 procent af BNI eller over. Det svarer til det niveau, som Kommissionen har lagt på bordet for rammen for 2021-27, og som den danske regering indtil videre har afvist. Under budgetforhandlingerne om den indeværende periode (2014-2020) blev rammen nedsat til én procent – blandt andet som følge af den økonomiske krise.

Historisk set er den bebudede "stigning" i EU’s budget nærmere en tilbagevenden til normalen.

I den nuværende budgetramme, hvor maksimumrammen for udgifterne svarer til 1,03 procent af BNI, ligger budgetbidragene for medlemslandene reelt under én procent af deres BNI. Det skyldes, at budgettet også finansieres med EU’s egne indtægter for eksempel fra told af varer, der kommer ind på EU’s indre marked.

Danmarks budgetbidrag har i perioden 2014-18 udgjort mellem 0,65 og 0,83 procent af BNI. I 2018 udgør det 18,9 mialliarder kroner eller 0,83 procent af BNI.

I forhold til vores velstand betaler Danmark således relativt mindre til EU’s budget end en række mindre velstående EU-lande. Andre rige lande som Holland, Sverige, Storbritannien og Tyskland ligger også lavt, når man sammenholder deres bidrag med velstandsniveauet. Det skyldes blandt andet en række rabatter, som er knyttet til Storbritanniens rabat – altså en rabat på rabatten. Den bliver svær at fastholde, når Storbritannien forlader EU. Kommissionen foreslår, at den helt afskaffes.

Budgethul efter Brexit

Som statsminister Mette Frederiksen (S) også erkender, er det svært at se, hvordan alle EU’s medlemslande skal kunne nå til enighed om et stramt budget på én procent. Ønskerne til, hvad EU skal, er mange, og modviljen mod at spare på landbrug og strukturfonde er stærk. Og der er grund til at frygte, at de nye prioriteter – som Danmark har en meget stærk interesse i – klemmes hårdt i et budget på én procent af BNI.

Storbritanniens farvel til EU efterlader nemlig et hul i finansieringen af budgettet på mellem 12-15 milliarder euro pr.  år. Selv med besparelser på landbrug og strukturfonde og flere penge til de nye prioriteter indebærer Kommissionens forslag stigninger i det danske bidrag på omkring fire milliarder kroner om året. Det er ganske betydeligt.

Det er naturligvis muligt at reducere EU’s budget via lavere landbrugsudgifter og strukturfondsmidler, især til mere velstående lande. Det vil ramme lande som Danmark hårdt og møder stor politisk modstand fra mange lande.

Et reduceret budget på én procent af EU27’s BNI risikerer politisk at amputere EU’s handlemuligheder til grøn omstilling, sikkerhed og innovation. Derfor bør man se på justeringer af indtægtssiden.

Fra et skatte- og klimapolitisk perspektiv giver det god mening at arbejde for nye budgetindtægter til EU for eksempel gennem en digital skat, en afgift på plastposer og en CO2-told for varer, der kommer fra lande, hvor der ikke stilles tilstrækkelige krav til klimavenlig produktion.

Indtægter herfra vil også begrænse stigningerne i de rige landes bidrag til EU-budgettet. Det vækker dog ikke stor begejstring hos medlemslandene, at EU får skatteindtægter på afgrænsede områder. Spørgsmålet er, om Brexit og det hul, som briternes exit efterlader i budgettet, kan ændre grundstemningen.

En meningsmåling, som YouGov tidligere har gennemført for Tænketanken EUROPA, viser, at danskerne faktisk gerne vil betale mere til EU – hvis udvalgte områder prioriteres. Og det er netop disse områder, som Kommissionen nu lægger op til at styrke.

Kun 15 procent afviser under alle omstændigheder at betale mere. Det er overraskende få, men kan hænge sammen med en større bevidsthed om, at nogle udfordringer bedst (og billigst!) løses i fællesskab.

Handler vi ikke fælles, bliver det dyrere for alle at lave deres egne nationale indsatser.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.