Debat

Storbritanniens aftale peger mod et mere demokratisk EU

Resume Hvis briterne stemmer ja ved den forventet snarlige EU-afstemning, vil den nye aftale ikke alene få betydning for Storbritannien. På to centrale områder imødekommer aftalen danske ønsker.

Dette indlæg blev bragt i Jyllands-Posten 23. febuar 2017.

Fredag nåede EU-landenes regeringschefer til enighed om en ny aftale for Storbritanniens medlemskab af EU. Det forventes, at premierminister David Cameron nu snarest udskriver folkeafstemning til afholdelse i år – sandsynligvis i juni. Her får briterne mulighed for at tage stilling til medlemsskabet af EU.

Hvis briterne stemmer ja, vil den nye aftale ikke alene få betydning for Storbritannien. På to centrale områder imødekommer aftalen danske ønsker. Det drejer sig om børnepenge, hvor Danmarks ønske om indeksering ser ud til at kunne gennemføres, og om at Metock-dommen fra 2008 tilbagerulles. Hermed tager EU et skridt væk fra ”en stadig snævrere union”.

Metock-dommen gav anledning til stor debat i Danmark, der ligesom ti andre medlemslande var nød til at ændre reglerne for familiesammenføring for EU-borgere. Modsat tidligere fortolkninger mente EU-Domstolen ikke, at der var grundlag for at betinge familiesammenføring efter EU’s opholdsdirektiv af, at tredjestatsborgeren havde haft lovligt ophold.

Det betød, at de stramme danske familiesammenføringsregler som 24-års-reglen og tilknytningskravet med ét blev sat ud af kraft ift. EU-borgere, der ønskede familiesammenføring.

Siden 2008 har den danske regering arbejdet for at få ændret EU’s opholdsdirektiv for ændre rækkevidden af Metock-dommen, men Kommissionen har været modstræbende. Men med den nye aftale ændres reglerne på området, hvilket vil få betydning også uden for Storbritannien.

Aftalen viser, at EU tager bestik af medlemslandenes ønsker, og at EU ikke entydigt på vej mod ”en stadig snævrere union”. Hverken retsakter eller EU-Domstolens domme er hugget i granit, og retstillingen kan altid ændres. Det gælder også, når EU-Domstolen har lavet en – fra medlemslandenes synspunkt – for vidtgående fortolkning som med Metock.

Ny forskning af professor Dorte Sindbjerg Martinsen viser, at det ofte sker, at folkevalgte politikere påvirker EU-Domstolens tolkninger ved at indføre ny lovgivning. Baserer domstolens fortolkning sig som i Metock-sagen på såkaldte sekundære retsakter (direktiver og forordninger), kan reglerne altid ændres via en almindelig lovgivningsprocedure. Proceduren kræver for det første, at Kommissionen foreslår ændringen, dernæst at der kvalificeret flertal blandt medlemslandene i Ministerrådet og almindeligt flertal i Europa-Parlamentet for forslaget.

Det ændringsforslag, som vil tilbagerulle Metock-dommen, forventes ikke at give anledning til problemer i Ministerrådet eller i Kommissionen. Det er noget mere usikkert, om Europa-Parlamentet vil stemme for. EU-Domstolen kan erklære ændringen ugyldig, hvis den strider imod traktaterne. Det er således vigtigt at lovgiver holder traktaternes regler for øje, når ændringsforslaget til opholdsdirektivet udarbejdes.

Udviklingen understreger, at EU er en politisk kamplads, hvor der lyttes til medlemslandenes bekymringer. Aftalen mellem Storbritannien og EU er det seneste skridt i denne retning. Senere på efteråret foreslår Kommissionen en mobilitetspakke, der forventes at imødekomme landenes bekymringer mht. såkaldt ”velfærdsturisme”. Samlet set må udviklingen betragtes som en vej med en stadig mere demokratisk union.

Læs mere i notatet Folkevalgte kan påvirke EU-Domstolen

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.