Debat

Storbritannien – "time to go"

Resume Det vil være en fejl at forsøge at trække skilsmissen ud – både for briterne og for EU – eller endda tro, at beslutningen kan omgøres.

Dette indlæg blev bragt i Jyllands-Posten 13. juli 2016.

Udfaldet af den britiske folkeafstemning kom som et chok for mange som mig, der har arbejdet tæt sammen med briterne siden vores fælles indtræden i EU i 1973. Vi har i langt de fleste tilfælde trukket på den samme hammel – og har beundret briternes professionalisme og pragmatisme. Det er med tungt hjerte at se dem på vej ud ad døren.

Men det vil være en fejl at forsøge at trække skilsmissen ud – både for briterne og for EU – eller endda tro, at beslutningen kan omgøres. At sidde folkeafstemningen overhørig ville skabe dybe traumer.

En dolkestødslegende vil opstå om, hvordan eliten snød folket, og forlænge det nuværende politiske kaos. Det ville gøre Storbritannien til en umulig samarbejdspartner i EU. Vi kan alle håbe, at Storbritannien en dag måtte komme på andre tanker, men næppe de første 10-20 år.

Det var rimeligt, at Det Europæiske Råd i juni besluttede at give en ny britisk premierminister tid til at komme på plads, inden skilsmisseforhandlingerne indledes, men samtidig understregede, at det bør ske så hurtigt som muligt, og at enhver form for forhandling er udelukket indtil da.

Årets udgang forekommer en rimelig tidsfrist, men så heller ikke længere. Der florerer allerede rygter i Bruxelles om, at det hele nok må udskydes til efter de franske og tyske valg, dvs. til slutningen af 2017, og at forbuddet mod forhandling ikke vil blive taget seriøst. Man forudser intensive uformelle kontakter mellem en ny britisk regering og f.eks. Berlin. Dette ville være en farlig vej at gå.

Udtrædelsesforhandlingerne vil vare to år. Hvis de først indledes i slutningen af 2017, vil Storbritannien fortsat være fuldgyldigt medlem af EU i 2019, hvor et nyt Europa-Parlament og en ny EU-Kommission skal vælges, og hvor EU skal fastlægge de finansielle rammer for de kommende år.

Usikkerheden vil fortsætte

Værre er, at jo længere tid der går, desto sværere bliver det at fastholde den generelle villighed hos de resterende EU-lande til at etablere et tæt fremtidigt samarbejde med Storbritannien. Og ikke mindst vil usikkerheden fortsætte, hvilket er dræbende for økonomien. Den stopper ikke, før der er nogenlunde klarhed over, i hvilken retning det går.

Det er en kæmpe opgave, Storbritannien står over for både med ”skilsmissen” og forhandlinger med EU om det fremtidige forhold. De to ting er nemlig adskilte. Skilsmisseaftalen kan vedtages i EU-Rådet og EU-Parlamentet og kræver ikke national ratifikation.

Den vedrører især praktiske spørgsmål som afvikling af finansielle mellemværender, igangværende retssager, landets overtagelse af en del af de nuværende EU-forpligtelser som f.eks. under klimaaftalen og meget andet. Men etableringen af et fremtidigt samarbejdsregime vil ske i en anden proces, der vil være endnu mere kompliceret og langvarig.

Brexit-siden i britisk politik har indtil nu afvist en såkaldt ”Norge-løsning”, som på den ene side er attraktiv, fordi den giver adgang til det indre marked, men kræver, at UK fortsat accepterer fri bevægelighed af arbejdskraft og et klækkeligt budgetbidrag. Briterne vil derfor bede om noget andet, og det gør det sværere.

Danmark får det sværere

Samtidig vil ambitionen nok være at etablere en bred aftale, der udover handel og økonomi også omfatter samarbejde om udenrigspolitik og bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet (herunder Europol).

Det sidste kan komplicere Danmarks ønske om at få en hurtig parallelaftale vedrørende Europol. Det er usandsynligt, at EU vil være parat til at indgå en aftale med Danmark, så længe det ikke er klart, hvordan en fremtidig aftale med briterne vil se ud.

Aftalen om det fremtidige forhold vil ikke være på plads, når briterne forlader EU (resultatet skal bl.a. ratificeres i alle EU-lande). Det Europæiske Råds formand Donald Tusk nævnte for nylig syv år som en sandsynlig forhandlingsperiode.

Det rejser spørgsmålet om, hvad der sker i mellemtiden. Jo længere man er nået i retning af afklaring af rammerne for det fremtidige forhold, når briterne træder ud, desto lettere vil det være at finde overgangsløsninger, som delvis kan lukke hullet. Ja, det bliver besværligt og bøvlet, men det hjælper ikke at vente med at gå i gang.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.