Notat

Stærke spidskandidater kan løfte partier op til 12 procentpoint ved EP-valg

Morten Messerschmidt Europa-Parlamentsvalg

Resume Poul Nyrup Rasmussen og Morten Messerschmidt har muligvis ikke deres politik tilfælles – til gengæld er de fælles om at have torpederet den ellers klare sammenhæng mellem de politiske partiers medieomtale og vælgertilslutning, når det kommer til Europa-Parlamentsvalgene. Det ses tydeligt i valgresultaterne fra 2004 og senest i 2014, hvor de to spidskandidater trak ekstraordinært mange stemmer.
 
Selv om det er svært at isolere enkelte faktorer i en valgkamp, så viser analyser af de fire seneste valg til Europa-Parlamentet, at de partier, som har mønstret særligt stærke kandidater til valget, ligger væsentligt over den vælgertilslutning, de kunne forvente, hvis man kigger på mediernes omtale af partierne og partiernes generelle nationale opbakning. Ved seneste EP-valg modtog Dansk Folkeparti 77 pct. af deres stemmer fra personlige stemmer på spidskandidat, Morten Messerschmidt. I alt stemte 74 pct. personligt ved valget, hvilket er markant flere end ved folketingsvalget samme år, hvor halvdelen af stemmerne var personlige.
 
Der synes ikke umiddelbart at være kandidater i spil til det kommende valg til Europa-Parlamentet, der kan sprænge rammerne og løfte deres parti, som det er sket især 2004 og 2014. Men EP-valgets tætte placering på folketingsvalget kan måske have en positiv effekt på valgdeltagelsen, hvilket historisk har gjort sig gældende.

Hovedkonklusioner
  • Der er en stærk sammenhæng mellem partiernes eksponering under valgkampen og deres stemmeandel ved valgene til Europa-Parlamentet. Det viser en analyse af de seneste fire EP-valg.
  • Stærke spidskandidater kan dog booste deres parti, så partiet klarer sig betydeligt bedre end man kunne forvente på baggrund af deres andel af medieomtalen under valgkampen.
  • Det har især været tilfældet med Poul Nyrup Rasmussen (S) i 2004 og Morten Messerschmidt (DF) i 2014.
  • Ser man på disse kandidaters partiers performance de år, ligger partiernes vælgertilslutning op til 12 procentpoint over, hvad de burde, hvis man alene forholder sig til partiets eksponering i medierne under valgkampen.
  • Siden 1979 har partiernes opbakning ved valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet i høj grad fulgtes ad.
  • Dansk Folkeparti, SF og Konservative har dog ved de seneste Europaparlamentsvalg klaret sig relativt godt ift. folketingsvalgene, mens Socialdemokratiet og Venstre har opnået en højere andel af stemmerne ved folketingsvalg end Europa-Parlamentsvalg.
  • Valgdeltagelsen ved Europa-Parlamentsvalg i Danmark er relativ høj sammenlignet med andre EU-lande, men betydeligt lavere end ved valg til Folketinget.
  • Ved de seneste to Europa-Parlamentsvalg har valgdeltagelsen ligget over 50 pct., men her er danskerne samtidig blevet bedt om at tage stilling til hhv. tronfølgeloven og patentdomstolen.
  • Hvis det kommende Folketingsvalg udskrives senere end d. 21. januar 2019, bliver det de tættest placerede folketings- og EP-valg nogensinde.
  • Historik har nærliggende valg til Folketinget og Europa-Parlamentet givet relativt høje stemmeprocenter på over 50 pct. ved EP-valget.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.