Retsforbeholdet

Spørgsmålet om suverænitet

Spørgsmålet om suverænitet spiller en væsentlig rolle i folkeafstemningen om retsforbeholdet

Resume Danmark afgiver suverænitet til EU ved at indføre tilvalgsordningen, men Folketinget får dog mulighed for fra sag til sag at vælge, om Danmark skal tilslutte sig det fælles europæiske regler.

Ifølge Grundloven skal der være et flertal på fem sjettedele af Folketingets medlemmer, for at love om suverænitetsafgivelse kan godkendes. Hvis det ikke er tilfældet, kan regeringen i stedet vælge at afholde folkeafstemning. Det har regeringen valgt at gøre med retsforbeholdet.

At Danmark overlader suverænitet til EU betyder, at nogle af de beføjelser, der tilkommer enten den lovgivende, udøvende eller dømmende magt i Danmark, overlades til EU. Selvom der i det her tilfælde afgives suverænitet, er det dog stadig det danske Folketing, der bestemmer, om Danmark skal deltage på de forskellige områder. Det er netop denne mulighed som tilvalgsordningen sikrer, og det er derfor, at den undertiden bliver omtalt som et ”tag-selv-bord”.

Notater om suverænitet:

Nej-partierne på kollisionskurs med protokol 22 – Nej-partiernes plan efter den kommende folkeafstemning om det danske retsforbehold i EU kan ikke lade sig gøre. Det viser et notat, som seniorrådgiver i Tænketanken EUROPA, Per Lachmann, der er en landets førende eksperter på området, har udarbejdet. (17.10.2015)

Danskerne vil udskifte retsforbeholdet med en tilvalgsordning – Blot 28 pct. af befolkningen ønsker at bevare det danske forbehold, hvis alternativet er en tilvalgsordning. Danskernes skepsis er stærkt forbundet med spørgsmålet om suverænitet. (11.8.2014)

Analyser og indlæg:

Et ja sikrer os ret til at bestemme selv – Med en tilvalgsordning får vi ret, men ikke pligt, til at deltage i EU’s retlige samarbejde. Danmarks reelle suverænitet bliver større ved at ja, skriver Per Lachmann, seniorrådgiver i Tænketanken EUROPA. (Altinget 25.11.2015)

En troværdig nej-alliance? – Det vil være ironisk, hvis Kristian Thulesen Dahl kræver et opgør med Schengen, mens Morten Messerschmidt taler om en begrænset tilvalgsordning, hvor Danmark EU-retligt forpligtes til at følge Schengenreglerne. (Bragt i Politiken 15.9.2015)

Euroskepsis – det europæiske paradoks – Danskernes høje EU-opbakning eksisterer sideløbende med en meget udbredt latent suverænitetsbaseret skepsis. (Analyse i Politiken 14.8.2015)

Anden anbefalet læsning:

Tænketank: Vi kan ikke stå helt uden for EU's udlændingepolitik (Berlingske 2.2.2015)

Læs mere om de øvrige områder i afstemningen her:

Retsforbeholdet – hovedside | Det skal vi stemme om | Europol | Strafferet | Virksomheder, forbrugere og familier | Schengen | Asyl- og indvandring | Tænketanken EUROPAs arrangementer om afstemninge

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.