Analyse

Slut med EU-modstand på venstrefløjen?

Resume Det er værd at hæfte sig ved den forskydning, som er sket på den danske euroskeptiske venstrefløj ved det seneste valg. Enhedslisten har reelt sløjfet den hårde EU-modstand, og vælgerne har belønnet det med et mandat.

Denne analyse blev bragt i Politiken 2. juni 2019.

Sidste søndag satte 2.156.465 danskere deres kryds ved et af de partier, som man normalt omtaler som proeuropæiske. Aldrig før har så mange danskere stemt på partier, der grundlæggende vil og tror på europæisk samarbejde.

Valgdeltagelsen i Danmark steg samtidig til 66 procent. Det er rekord og næsten 10 procentpoint over det seneste europaparlamentsvalg i 2014. På europæisk plan steg valgdeltagelsen i 20 ud af 28 medlemslande og samlet set med godt 8 procentpoint. Fra et demokratisk perspektiv er det særdeles gode nyheder.

Selv om flere målinger de seneste år har vist en rekordhøj opbakning til medlemskabet af EU blandt danskerne, er det et bemærkelsesværdigt og for mange overraskende EU-positivt resultat. Dansk Folkeparti mister tre af deres fire mandater, og Folkebevægelsen mod EU ryger helt ud af Europa-Parlamentet.

De store partier – Venstre og Socialdemokratiet – går frem, hvilket også gælder Radikale og SF, der begge går fra ét til to mandater på baggrund af særdeles proeuropæiske kampagner. Seks af de 13 mandater, som Danmark sender til Bruxelles (14, når briterne forlader EU), vil sidde i den liberale og proeuropæiske Alde-gruppe.

Ser man på de seneste seks europaparlamentsvalg, er andelen af stemmer, der går til euroskeptiske partier i Danmark, steget fra 21 procent i 2004 til 34,7 procent i 2014, hvor Morten Messerschmidt trak historisk mange personlige stemmer, og Dansk Folkeparti sikrede sig fire mandater.

Men at den, der flyver højt, har dybt at falde, måtte Dansk Folkeparti sande i søndags. Partiet er mandatmæssigt slået tilbage til 2004-niveauet, hvor Mogens Camre udgjorde DF'ernes ene europæiske udsending.

Samlet set har de euroskeptiske partier, der foruden DF og Folkebevægelsen mod EU tæller Enhedslisten, blot sat sig på 20,7 pct. af stemmerne, hvilket er det laveste niveau nogensinde - og et fald på 14 procentpoint siden sidste europaparlamentsvalg.

Studier har vist, at danskernes euroskepsis har aftaget på den brede politiske midte samt på venstrefløjen. Til gengæld er den steget på højrefløjen. Højre-fløjen, repræsenteret ved DF, tegnede sig således for hhv. 62 og 77 procent af de stemmer, der blev afgivet til euroskeptiske partier i 2009 og 2014. Næsten fire ud af fem skeptiske stemmer var placeret på et højrefløjsparti ved valget i 2014.

Ved valget i søndags delte venstre-og højrefløjen dog de skeptiske stemmer nogenlunde ligeligt imellem sig.

Dansk Folkeparti tog 53,9 procent, mens venstrefløjen med Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU, som var i valgforbund, tog de resterende 46,1 procent.

Forbundet rakte blot til et enkelt mandat, og det tilfalder så Enhedslisten, som fik flere stemmer end Folkebevægelsen mod EU. Det er historisk, at Folkebevægelsen mod EU ryger helt ud, da partiet har siddet med siden det første direkte valg til Europa-Parlamentet i 1979. Da JuniBevægelsen, som udsprang af Folkebevægelsen mod EU og blev valgt ind i EP i 1994, 1999 og 2004, ikke kom ind i 2009, opløste partiet sig selv få måneder efter.

Indtil videre lyder meldingen fra partiets spidskandidat, Rina Ronja Kari, at partiet vil fortsætte arbejdet, men det kan blive fem særdeles lange år uden en egentlig politisk platform.

Transformationen på venstrefløjen

Indtil dette valg har Enhedslisten været repræsenteret i Europa-Parlamentet af Folkebevægelsen, men for første gang valgte Enhedslisten at stille selvstændigt op. Her er det værd at hæfte sig ved den forskydning, som er sket på den danske euroskeptiske venstrefløj, og som synes godkendt af vælgerne.

Enhedslisten har sløjfet den hårde EU-modstand – forstået som ønsket om at forlade EU – som har været kendetegnende for Folkebevægelsen mod EU. Adskillige målinger har gennem de senere år vist, at dette ønske kun i ringe grad resonerer med venstrefløjens vælgere.

For eksempel viste en måling, som You-Gov gennemførte i januar, at 55 procent af Enhedslistens vælgere i høj eller nogen grad ønsker at blive i EU, hvorimod kun 29 procent ønsker at forlade EU. I lyset af Brexit og med emner som klima og skattesnyd højt på den europæiske dagsorden er det blevet sværere for Enhedslisten at se sig selv repræsenteret af de dogmatiske EU-modstandere i Folkebevægelsen mod EU.

Nok har Enhedslisten – måske for at føje de gamle euroskeptikere i partiet – fastholdt en principiel erklæring om, at Danmark engang, men ikke nu, skal holde en afstemning om medlemskabet af EU, men reelt har et dansk EU-exit intet fyldt i Enhedslistens valgkamp. På klima-og miljøområdet, skatteområdet og det sociale område har spidskandidat Nikolaj Villumsen ført kampagne på, at EU skal gøre mere.

Den hårde modstand er med Enhedslisten afløst af en linje, hvor man erkender, at EU er rammen til at skabe forandringer, men hvor man er stærkt uenig i de politiske prioriteringer. Nu får Villumsen og Enhedslisten chancen for at ændre dem. De næste fem år vil vise, om det lykkes.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.